Tag natur-almanakken under armen

Klik her og se bogen på Saxo.com

Tag bogen under armen og find de vilde urter i naturen uden for din døren.

Claus Meyer har udgivet en ny almanak, og denne gang har han fået god hjælp af naturvejleder Søren Espersen, der er noget nær et orakel, når det kommer til spiselige urter og vilde planter i den danske natur.

En almanak er typisk for stor til at tage med under armen, men det er faktisk lykkedes at lave et omfattende værk, der godt kan tages med på tur.

Almanakken er inddelt efter sæsonerne, og har samtidig en beskrivelse af forskellige naturtyper. Især sæsoninddelingen giver en god systematik for en brugsbog.

Beskrivelserne af planterne er teknisk, men sproget er tilpasset, så det er til at forstå for ukyndige, der kun har haft biologi på obligatorisk niveau. Illustrationerne er tegnede biologiske plancher og jeg tænkte i første omgang, at fotos ville have været en styrke. Men på egen hånd præsterede jeg at identificere strandarve, trehage og blomsterkarse, så bogens brugbarhed er i top.

Opskrifterne er typiske Meyer-opskrifter, hvor der både er opfordring til at bruge urter som krydderi og planterne som en større bestanddel af retter.

Jeg har nået at teste rabarbergrød med kvan, der løftede retten til nye højder med sine aromatiske olier, der smager en lille smule af bergamotte og en hel masse andet dejligt. Jeg har nu hjembragt en lille kvanstikling til min have, og jeg håber, at jeg snart kan gentage succesen med foto og opskrift på bloggen.

I mellemtiden bringer jeg en opfordring til at skaffe bogen og gå på jagt i naturen.

Claus Meyer i samarbejde med naturvejleder Søren Espersen: Naturalmanak
Lindhardt&Ringhof
312 sider, kr. 249,95 

Klik her og se bogen på Saxo.com

 

 

 

Share

Gå på opdagelse i Naturens Køkken

4 stjerner

4 stjerner

Der er næsten en folkebevægelse i gang for at få folk til at se nærmere på naturen og plukke nogle af de mere end 300 spiselige planter, der vokser vildt.

Klik her og se bogen på Saxo.comOg der er tale om at genopdage planterne, for de fleste har været omkring os længe, men viden om deres brug har sprunget en eller flere generationer over. Nogle er også mere taknemmelige end andre. Og bekymring for forgiftninger har helt sikkert også haft en betydning for interessen.

Gyldendal har et spændende bud med Naturens Køkken, der kommer omkring kendte planter – fra ramsløg og hyld til de nyere bekendtskaber som strandarve og løgkarse.

Der er spændende opskrifter, hvor de vilde urter og planter også kan erstattes af kulturplanter fra køledisken, og det gør bogen anvendelig som kogebog. Men som oversigt over de vilde planter har den visse mangler. Jeg ville gerne have haft en oversigt over sæsonerne. Og en oversigt over Danmark. Jeg mindes da jeg for et par år siden ledte længe efter ramsløg, og først fandt det, da jeg spurgte indfødte fynboer, der hurtigt kunne udpege de store voksesteder. Den systematik og oversigt mangler.

Den helt store styrke er, at de vilde planter ikke bare bruges som et sparsomt krydderi. De bruges som grøntsager. Der vil altså være mulighed for at komme af med noget af overfloden af skvalderkål ved at tilberede canneloni med skvalderkål. Og lynstegte havtaskekæber på sennepsstuvet strandbede giver mig lyst til en tur til stranden og forbi fiskemanden. En del af opskrifterne giver mulighed for at tage en tur til hav eller strand og finde urter og planter, der kan tilberedes og fryses, syltes eller tørres. Men visse urter findes også lige udenfor døren. Jeg har fx gjort den erkendelse, at jeg har luget løgkarse med hård hånd. Når den frem over kigger op over jordoverfladen, vil jeg give den et beskedent hjørne, så jeg kan nyde de fine hvide blomster og plantens skarpe løgsmag i fx kartoffelsalat og til røget fisk.

Min fornemmelse er, at interessen for de vilde planter sikrer, at der kommer et større udbud af bøger om de vilde planter. Naturens Køkken skal gerne have følgeskab af en brugsbog med flere detaljer om planterne.

Birgit Kristiansen: Naturens køkken – find og spis de lækreste bær og urter
239 sider, kr. 299
Bogens hjemmeside og Facebook-side

Klik og se bogen på Saxo.com

Share

Overordentligt godt på No. 61

 

4 stjerner

Restaurant no. 61, Kongensgade 61, Odense C 

Som småbarnsmor er der grænser for, hvor meget jeg kommer ud. Derfor er forventningerne også skruet i vejret, når det lykkes og barnepigen er bestilt. Skuffelsen kan blive større over jævne oplevelser, men glæden kan også komme helt ned og krilre i tæerne. Og heldigvis gav No. 61 en af de rigtig gode oplevelser, da vi skulle ud og spise, inden Agnes Obel tryllebandt os i koncerthuset lørdag aften.

Tidligere erfaringer har gjort mig en smule bekymret for, om køkkener nu også kan eksekvere, så man kan nå en tre-retters menu og være ude af døren i tide til at nå teater, koncert eller biograf. No. 61 kører med to serveringer – kl. 17.30 og kl. 20. Det virker lidt rigidt, men hjælper en god restaurant med at overleve, og så kan man både nå sine tre retter med kaffe og samtidig komme videre til næste aftale.

På No. 61 er stemningen afslappet og lidt studentikos med forskellige møbler og loppefund krydret med franske emaljeskilte. Det er hyggeligt, og man skal bestemt ikke tage fejl – for drengene er professionelle til fingerspidserne i at drive restaurant.

Vi havde studeret menukortet hjemmefra, så valget var let: Hvide asparges med trøffelhollandaise til os begge til forret. Ved hovedretten delte vi os, og jeg fik en meunièrestegt rødspætte med rømørejer, grønne asparges og rygeostcreme, mens min mand fik sprængt kalv med forårsgrønt og en fløjlsblød veloutésauce. Og på desserten ville vi atter mødes om en forårsbebuder af en dessert med bagte rabarber, jordbærsorbet, makroner og vaniljecreme.

Rødspætten

Rødspætten med lun rygeostcreme, grønne asparges og Rømørejer

Drengene bag No. 61 har overblik over deres restaurant og forståelse for gæsternes behov. Vinmenuen kunne man tilpasse, så man fik et enkelt eller flere glas til maden. Muligheden for at justere behovet undervejs fik os til at ende med tre glas, selv om vi egentligt kun ville have et enkelt. Stemningen bar os med, og vinen var afstemt til maden, så smagsoplevelsen hævede sig sammen med maden.  Det var fx en usvovlet pinot blanc fra Alsace, der spillede fint op til de hvide asparges, der blev serveret med sprøde skinkeflager og brødcroutons, der fint brød den rige trøffelhollandaise.

Kalven

Sprængt kalvespidsbryst med forårsgrøntsager, syltede løg og sauce velouté

Vi holdt hver især på vores hovedretter, der var klassiske retter, som var perfekt tilberedt. Der blev ikke tilbudt mange smagsprøver henover bordet. Og resten af det gode hjemmebagte brød blev brugt til at skubbe saucen op med. Det er langt fra en selvfølge, at en ret er veltilberedt, fordi den er kendt, og derfor fortjener det også anerkendelse.

Jordbær og rabarberdessert med hvid chokolade, creme anglaise og jordbærsorbet

Jordbær og rabarberdessert med hvid chokolade, creme anglaise og jordbærsorbet

Desserten rummede dog en lille aha-oplevelse. Ovenpå et måltid med gode franske saucer i den tungere ende, så virkede knust hvid chokolade rullet i friskhakket mynte som en ganefrisker, der skabte en lille plads i maven til kaffe med mors småkager.

Stempelkaffe med hjemmebag

Stempelkaffe med hjemmebag

Og som med alt andet på restauranten, så var stemningen afslappet og gæstfri, og der kom simpelthen en kagedåse med tre forskellige slags hjemmebag på bordet sammen med en stempelkande.

Regningen lød på godt tusind kr., og vi var meget tilfredse og behageligt mætte, da vi satte kursen mod koncerthuset. Fast besluttet på at anbefale No. 61 til alle, vi kommer i nærheden af.

Share