Borekas (kødpirogger)

Dej:

  • 7 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 200 g margarine
  • ¾ dl vand
  • 1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:

  • 500 g oksefars
  • 2 finthakkede løg
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk hakket persille
  • salt & peber
  • 1 tsk cayennepeber

Bagetid: 25 min ved 180° C.

 

Fyld:

Steg løgene gyldenbrune i lidt olie. Tilsæt farsen og lad det brune. Rør krydderierne i og lad det køle lidt af.

Dej:

Bland mel, bagepulver, salt, smuldr margarinen heri og saml dejen med vand.

Del dejen i boller; 35 hvis det skal være miniature pirogger til madpakker, ca. det halve hvis det er til lidt større måltider.

Rul bollerne ud og læg en teskefuld fyld på midten. Fold sammen til en halvmåne, og tryk kanten sammen med en gaffel. Pensl med æg.

Læg piroggerne på bageplade og bag dem indtil de er gyldenbrune.

NB: de er fryseegnede, så du kan lave en stor portion og fryse. De smager bedst varme, men de kan også bruges i madpakker.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *