Mocca Eclairs

Dej:

  • 2 dl vand
  • 75 g margarine
  • 125 g hvedemel
  • 3 æg
  • Fyld:
  • 4 dl piskefløde
  • 2 spsk pulverkaffe
  • 2 spsk flormelis
  • Glasur:
  • 100 g flormelis
  • 2-3 spsk stærk kaffe

Kom vand og fedtstof i en gryde og bring det i kog. Kom al melet i på én gang og rør godt sammen til dejen slipper gryden og er blank og ensartet. Tag gryden fra varmen og lad den svale lidt af. Kom æggene i ét ad gangen og rør godt mellem hvert. Sprøjt dejen på bageplade (med bagepapir) i 8 cm lange og 3 cm brede stykker. Bag dem i ca. 25 minutter ved 200 grader. Ovndøren må ikke åbnes det første kvarter af bagetiden (så kan kagerne falde sammen).

Lad kagerne svale, men skær forinden en ridse i siden af hver kage, så dampen kan slippe ud.

Pisk fløden stiv til fyldet og smag den til med flormelis og pulverkaffe.

Rør glasuren sammen.

Kom først glasuren på kagerne og fyld dem derefter med mocca-flødeskummet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *