Skyr – nyt produkt fra Thise Mejeri

Nogle gange har det sine fordele at være gift med en journalist. Forleden var han til prøvesmagning af et nyt mejeriprodukt fra Thise Mejeri, og han havde heldigvis et par vareprøver med hjem.

Skyr er et oldgammelt fænomen fra Island. Nu er der ikke så voldsomt mange køer på Island, at de entreprenante islændinge selv kan eksportere produktet, så i stedet sælger de licenser, og i Danmark har Thise Mejeri fået én.

Skyr har konsistens som græsk yoghurt. Lækker tyk og cremet, men med en fedtprocent tættere på fromage frais med sine 0,2% (Græsk yoghurt ligger tættere på 10 %). Til gengæld har produktet et tårnhøjt proteinindhold på 11% i naturel udgaven. Proteinindholdet siger noget om, hvor godt produktet mætter, og dette produkt vil sikkert hurtigt blive omtalt af slankeguruer rundt omkring.

Skyr er faktisk mere og andet end et slankeprodukt. Skyr har nogle gode egenskaber, som Thises græske yoghurt ikke har. Jeg synes, Thise Mejeris græske yoghurt er grynet, og modsat andre græske yoghurter er den ikke god til sauce. Skyr er glat i munden og har en behagelig syrlig smag, som man kan arbejde med både til sødt og salt. Indtil videre har jeg prøvet Skyr naturel med råsyltede blommer som en dessert og til en dressing. Jeg mangler endnu at prøve, om produktet kan opvarmes, og Thise har vist heller ikke prøvet, om det duer til saucer (fx i det indiske køkken).

Skyr findes i tre varianter, naturel i ½ liters bægre og to varianter med smag (pære/banan og jordbær) i små bægre.

Desværre fås produktet kun i Irma de næste par måneder. Og Irma huserer som bekendt kun i Kbh.

Thise Mejeri har ikke store reklamebudgetter, så produktet skal sælges på mund til mund metoden.

For min skyld må Thise Mejeri gerne sætte noget Skyr af hos min Kvickly, hvor jeg i forvejen kan købe deres mælk.

Share

32 tanker om "Skyr – nyt produkt fra Thise Mejeri"

  1. Skyr er nu endelig kommet til Danmark (igen, man spiste skyr her i 1100 tallet). Skyr kan sagtens bruges til varme retter , men for at undgå at den gryner i retten er det godt lige at røre den op men en spiseske god olie først.

    I Island laver man alle muglige slags desserter, f.eks. en slags cheesecake, faktisk er skyr en form for ost, men smager som sagt ligt med græsk yogurt.

    Dersom skyr stort set ikke indeholder fedt, og i naturel og sukkerfrie varianter meget få kulhydrater, er skyr sportsfolks foretrukne føde i Island.

    Jeg håber Thise overvejer at komme med flere smagsvarianter, samt drikkeskyr.

    Kik evt. pÃ¥ hjemmesiden Skyr.is, det er hjemmesiden for det skyr som Thise har lisens for, siden er desværre kun pÃ¥ Islandsk, men man kan jo kigge pÃ¥ billederne…

  2. Hej Sigurbjørn.
    Tak for din kommentar. Jeg glæder mig til at afprøve den i praksis, når Skyr kommer ud i flere supermarkeder.
    Skyr må afgjort blive et udbredt produkt i Danmark med alle de gode egenskaber kombineret.
    I mens jeg venter på, at Thise lader mælkebilen stoppe på Fyn, vil jeg kigge på den islandske hjemmeside.
    Mange hilsner
    Anne

  3. Kære Anne og andre Fynboer,

    I kan nu købe Skyr i Odense i følgende butikker:

    Naturkost
    Gravene 8
    5000 Odense C
    tlf: 66 13 70 13

    Odense helsekost / helse og kost
    Vesterbro 5

    Smagens Hus
    Nørregade 32,
    5000 Odense C,
    Tlf: 66 12 22 72

  4. Kære Anne,
    ikke så passiv!! Henvend dig til Thiese mejeri! Fortæl at du VIL have produktet i din lokale butik!
    Og gør reklame for produktet!
    Vi har jo alle et kæmpe netværk – og overvægt er en folkesygdom. Du gør jo dit netværk en tjenste gennem at fortælle om dette glimrende LÆKRE og sunde slankeprodukt!

    Vi skal jo nødig komme i den situation at mejeriet trækker produktet tilbage på grund af manglende salg!!

    Jeg har t.o.m. frejdig “prakket” produktet pÃ¥ tilfældige medkunder i min lokale Irma hihi!
    Og skriver mails til alle mulige – og umulige!

    hilsen
    Catharina

  5. Kære Catharina.
    Du har fuldstændigt ret; jeg sendte Thise Mejeri en mail og bad dem kommentere mit indlæg. Desværre har de endnu ikke svaret. Indtil da vil jeg glæde mig over, at jeg ikke er den eneste der laver “lobby arbejde” for Skyr.

    Og som Sigurbjørn skriver, så kan jeg faktisk få Skyr i hele to butikker i Odense, og det er bestemt et sted at starte.

    Mange hilsner
    Anne

  6. Til Aalborgensere/Nordjyder

    Du kan fÃ¥ Skyr i Aalborg 🙂 I Sundhedskost i Danmarksgade er de mere end villige til at bestille hjem til dig, selvom de ikke selv (endnu) har den fast pÃ¥ hylden.

    Mvh.
    TInne

  7. For mange år siden, da jeg var dreng (ca. 60 år) fik vi
    med posten hver uge tilsendt 2 kg. Skyr fra Jyllinge Mejeri, man har siden stoppet produktionen, jeg har kun fået det en enkelt gang siden, ved besøg på Island.
    Jeg ser frem til, at det kan købes i Bjerringbro.
    Venlig hilsen
    Rejner!!!

  8. Det er jo skønt med endnu et “HIT” fra Thise Mejeri, og sÃ¥ er det fedtfattigt!!! Selv mine børn er vilde med det. De lever selv dessert
    i denne uge. En banan i skiver, en teske skyr pÃ¥ hver og et let drys krymmel…… nemt og sundt!

    Venlig hilsen
    Britta

  9. Skyr ER fantastisk 🙂
    Nu mangler vi bare at udvalget udvides til flere varianter, og gerne de sukkerfrie. SÃ¥ skal jeg godt nok ned og hamstre!

    Mvh
    Ulrik

  10. Kære alle Skyr-freaks!
    Jeg har i week-enden smagt skyr yoghurt naturel, og er som jer begejstret!
    Jeg får leveret mælk til døren af anemone-mælk og de har også skyr yoghurt, så vi behøver ikke vente på, at det til januar også er i Kvickly. tjek anemonemælks hjemmeside.
    Dorthe

  11. Hej
    Jeg var i foråret på Island, hvor jeg smagte en chokoladekage med en slags mousse af skyr oven på. Det smagte himmelsk. Er der nogen der har en opskrift på, hvordan man laver denne mousse?
    Anne

  12. Før, da jeg var barn, fik vi sendt skyr direkte fra Island.

    Senere fra et lille mejeri på Sjælland.

    Både tidligere og senere skulle det røres op med mælk, serveres med sukker og mælk.
    Hvordan er det med Jeres Skyr, jeg har smagt det direkte fra dÃ¥sen, men det smager ikke som i “gamle dage”.

    Er det brugsklart. eller skal også Jeres produkt røres op?

    Med venlig hilsen
    Axel
    http://www.spoergtandlaegen.dk

  13. Hurra ! Jeg fandt dette lækre produkt SKYR
    i en lokal butik.
    Ogs̴ jeg husker det Рhvor vi fik det sendt direkte fra Island
    (i små trækasser, som vi kaldte `skyrkasser´!), det er vel i hvert fald 50 år siden! Og jeg er også vidende om at Skyr blev produceret i et lille mejeri i Danmark.
    Jeg spiser Thise-produktet med stor fornøjelse og glæde, men
    jeg kan ikke lige nu erindre hvordan den islandske Skyr smager.
    Jeg spiser produktet som det er, naturel, uden at røre mælk eller
    andet i; men det er vel en `smagssag´ om man vil røre
    det op med noget andet.
    Hvorom alting er: HURRA for Thise Mejeri – som binder an med
    nye produkter ! Som f.eks. Skyr.
    Med venlig hilsen
    Trygve

  14. Jeg er meget glad for at spise skyr. Findes der et mejeri på Sjælland, hvor man kan købe det eller få det tilsendt, som man kunne fra Jyllinge?
    Med venlig hilsen Gerd Møhl

  15. hvor kan jeg købe skyr i Kolding
    med venlig hilsen
    Karin Karlskov

  16. Hej Karin.
    Du kan købe Skyr i Kvickly – sÃ¥dan én har du i Kolding, ikke?

    Ellers kan du kigge de steder, hvor de sælger Thise produkter. Fakta har det indimellem, og Netto har nogengange Skyr, men den er fra Løgismose og er ikke nær så god, som den fra Thise.

    Mange hilsner
    Anne

  17. Er der nogen der ved, om Skyr kan tåles hvis man er allergisk overfor laktose?

    Hilsen Inger

  18. Hej Inger.
    Syrnede mælkeprodukter indeholder væsentligt mindre laktose end almindelig mælk, men der er stadig laktose i. Under syrningen omdannes mælkesukkeret (laktosen) til mælkesyre, men den forsvinder ikke helt.

    Venlig hilsen
    Anne

  19. Hej Nina.
    Det tror jeg helt bestemt. Thises Skyr er stadig min favorit, men mon ikke der er et supermarked i Fredericia, der forhandler Thise Mejeriprodukter – det gør bl.a. Kvickly og Superbest.

    Netto har Skyr fra Løgismose, og jeg tror efterhånden, det er en fast vare i sortimentet og ikke kun en spotvare.

    Mange hilsner
    Anne

  20. Jeg bor i 9510 Arden omrÃ¥det – hvor kan jeg købe Skyr
    mvh Jørgen Bach Andersen, 9510 Arden

  21. Hej Jørgen.
    Jeg er jo hverken producent eller forhandler, men jeg kan da fortælle, at Netto, Superbest og Kvickly plejer at have Skyr i sortimentet. Mon ikke du har et af de nævnte supermarkeder i nærheden af hvor du bor?

    Vh.
    Anne

  22. Hej Rejner

    Jeg husker udmærket godt Skyr som jeg blev fodret med som barn da vi i 1936-37 boede pÃ¥ Island, “Ljosafoss”
    Mejeribestyreren pÃ¥ “Flormanna Mejeri” som var dansker blev selvfølgelig ven af huset og det blev vist til mange hyggelige kortaftener, resultatet var da ogsÃ¥ at fik leveret “Skyr” samt bÃ¥de kærnemælk o.m. samt skummetmælk, sidstnævnte blev brugt til at “udvande” de nedlagte Ryper inden de blev tilberedt til vore week-end mÃ¥ltid.
    Såvidt jeg husker blev mejeriets overskud af kærnemælk og skummetmælk også brugt til opfodring af grise på mejeriet.

    Jeg kan ikke huske om mejeribestyreren, der hed Jørgensen kom til Danmark lige før besættelsen eller efter, men efter hjemkomsten til Danmark erhvervede han Jyllinge Mejeri, og havde ogsÃ¥ fra Island medbragt kulturen til “Skyr”.
    Produktionen af “Skyr” blev derfor optaget pÃ¥ “Jyllinge Mejeri” og blev vistnok stoppet da mejeribestyreren holdt op pÃ¥ dette mejeri, jeg ved ikke hvornÃ¥r dette skete.

    “Skyr” blev pakket i smÃ¥ trækasser (sømmet sammen med smÃ¥ stifter) foret med pergamentpapir sÃ¥ konsistensen har været temmelig fast, sÃ¥ vidt jeg husker blev “Skyren” rørt op med mælk for at gøre den mere spiselig.
    “Skyr” blev leveret direkte fra Jyllinge mejeri med posten.
    Der har sikkert været ca. 1 kg i disse trækasser.

    Nu bor jeg hernede på Falster og for et par år siden opdagede jeg at vores lokale Super Brugs havde et bredt sortiment af mejeriprodukter fra forskellige mejeri bl.a. også fra Thiese Mejeri, jeg spurgte da uddeleren om de ikke havde Skyr, nej det havde de ikke, men da jeg kom igen næste uge, da stod det på hylden.

    Og har været der siden.

    PS. Jeg eksperimenter lidt med kryddersnaps og havde da ogsÃ¥ forsøgt mig med solbær som jo pÃ¥ behørig vis blev udtrukket pÃ¥ brændevin, da dette var overstÃ¥et syntes jeg det var synd at smide de sÃ¥ledes udpinte bær ud resultatet blev da ogsÃ¥ at disse endte deres dage pÃ¥ en portion “Skyr”.

    Det var ikke nogen dårlig ide.

    Med venlig hilsen Asger

  23. Hej Asger.
    Det var en fin anekdote. Og du har fuldstændigt ret i, at man sagtens kan bruge udtjente bær fra snapseproduktion til skyr. Jeg har tit brugt sirup fra syltede bær til at røre i skyr, og det smager også dejligt.

    Venlig hilsen
    Anne

  24. Hejsa
    Jeg er ikke så kendt med skyr. Men det smager godt. Men jeg er ikke en haj i et køkken så savner nogle opskrifter. Ved I hvor man kan finde dette?
    mvh
    Kristine

  25. Hej Kristine.
    Du kan næsten altid bruge skyr i stedet for eksempelvis græsk yoghurt. Ofte kan du også bruge skyr i stedet for cremefraiche og på den måde spare kalorier. Hvis det er smagen og mundfylden du er opmærksom på, så skal du tænke på, at skyr er frisk og mere syrlig i smagen end fx cremefraiche. Men prøv dig frem og brug skyr i mousse, salatdressinger, saucer og som den er med friske eller marinerede bær til.
    Du skal dog være opmærksom på, at skyr kan skille, når det kommer i kog. Hvis du vil bruge det i en varm sauce, så skal det altså kommes i, når saucen har kogt.

    vh.
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *