Rejecocktail (revival)

Så bliver det ikke nemmere. Til gengæld er det meget lækkert, og fordi de færreste er rigtigt fortrolige med koriander, virker denne forret også lidt eksotisk.

4 personer

  • 200 g kogte tigerrejer
  • 2 avokado
  • 6 blommetomater
  • ½ bundt koriander
  • ½-1 dl sød thai chilisauce (fÃ¥s i supermarkeder og hos grønthandlere)

Fjern halefinnen på tigerrejerne. Derefter hældes chilisaucen over rejerne. Tomaterne halveres, og kernerne fjernes. Tomaterne skæres i concassé, dvs. små tern, der blandes i chilisaucen.

Avokadoerne halveres og skrællen fjernes. Det lader sig gøre ved at lægge dem på den flade side og forsigtigt pille skallen af. Være opmærksom på, at avokadoerne skal være modne. Der findes flere sorter, nogle har grøn skal, når de er modne, mens andre er næsten lilla. En avokado er moden, når den giver let efter ved tryk. Avokadoerne kan skæres i små stykker og blandes i chilimarinaden, eller de kan skæres i en vifte og lægges nederst på tallerkenen med rejerne øverst. En vifte laves ved at skære aflange snit i den halve avokado og derefter anrette den.

Til sidst blandes korianderen i. Den tilsættes tilsidst, da det er en lidt sårbar krydderurt, der vil blive klistret af at tilbringe for lang tid i marinaden.

Anret rejecocktailen på en flad tallerken oven på avokadoen eller i et cocktailglas.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *