Palak gosht – indisk lam med spinat

4 personer

  • 500 g lam i tern
  • 1 stang kanel
  • 1 finthakket løg
  • 4 tsk stødt koriander
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk hel spidskommen
  • 1 tsk chilipulver
  • 1 tsk gurkemeje
  • 2½ dl yoghurt naturel
  • 2½ cm frisk ingefær, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakkede
  • 500 g friske spinatblade
  • salt
  • 1 spsk olie til stegning

Varm olie i en gryde. Tilsæt hel spidskommen og vent til den “popper”. Tilsæt kanel og løget og steg, indtil løget er klart. Det må ikke tage farve.

Tilsæt lammet, koriander, spidskommen, chilipulver og gurkemeje. Sørg for at krydderiene blandes godt.

Tilsæt en spsk yoghurt og rør godt, mens yoghurten optages. Gentag en gang og tilsæt så resten af yoghurten. Når yoghurten er tilføjet retten, tilføjes ingefær og hvidløget.

Tilsæt vand, så det lige præcis dækker kødet, og bring retten i kog. Læg låg på gryden og lad retten simre i ca. en time eller indtil lammet er mørt. Imens gøres spinaten i stand og hakkes groft. Når kødet er er mørt, øges varmen, og spinaten tilsættes. Lad spinaten “falde sammen” og smag til. Pynt retten med finthakkede ingefærstave og server med basmatiris. 

En tanke om "Palak gosht – indisk lam med spinat"

  1. er ved at lave retten og den dufter himmelsk, opskriften har været dejlig nem at følge, så nu mangler jeg bare at sætte tænderne i den færdige ret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *