Rar middag på Rar Bar
Rar Bar, Jægergårdsgade 71, Århus
Vi skulle møde vores kammerats nye kæreste, og da hun ikke bor på mange kvadratmeter, blev det aftalt, at vi skulle spise på Rar Bar i Jægergårdsgade i Århus, hvor der lørdag aften bydes på en tre-rettersmenu til 118 kr.
Suppleret med ugens cocktail koster menuen 160 kr. Menuen komponeres af en gæstekok, der enten kan være en kokkeelev eller en lokal kok. Vi blev taget imod af en mandlig tjener, der osede af overskud og gav os det klare indtryk, at Rar Bar også er en rar arbejdsplads. Vi fik præsenteret menuen, der bestod af en gulerodssuppe med ingefær og kinarejer, svinemørbrad á la saltimbocca med kartoffelsoufflé, bagt selleri og champignonsauce og til dessert en tæt chokoladekage med vanilleis og bær.
Jeg spurgte efter en vinmenu, og fik at vide, at der var valgt én rødvin, der skulle kunne dække både forret og hovedret. Nu er det en tommelfingerregel, at rødvin og rejer passer notorisk dårligt sammen, men vi gav tjeneren og vinen chancen. Stemningen er uformel og god på Rar Bar, og derfor vil jeg også se gennem fingre med, at rødvinen gik skidt sammen med rejerne. Et glas hvidvin med en god frugtnote som fx chardonnay eller gewürztraminer havde passet langt bedre.
Inden vi nåede til forretten, skulle vi dog lige høre ugens cocktail. Det viste sig at være en White Russian (bestående af mælk og Kahlua), der passer bedre til kaffe end som appetizer. Derfor valgte vi at bede om at få cocktailen til desserten og startede i stedet med en Cosmopolitan. Vi nåede dog ikke at drikke cocktailen, før vores suppe stod på bordet.
Suppen var en gulerodssuppe, hvor nogle af gulerødderne er blevet blendet i næsten rå tilstand og det tilføjede suppen en god substans. Der var ikke fedtet med tigerrejerne, men ingefæren trådte ikke rigtigt i karakter. Tjenerne var meget opmærksomme på at holde os forsynede med vand og brød, stort plus for det. For der var tryk på denne aften med de spisende gæster og baren.
Kort tid efter ankom vores hovedret. Et pænt stykke svinemørbrad tilberedt som saltimbocca. Mørbraden var flækket, og indeni lå en skive parmaskinke og et salvieblad. Det var kun kødet, der var italiensk inspireret. Resten af tallerkenen dækkede over et fransk islæt i form af kartoffelsouffléen, der i virkeligheden var nærmere en bagt kartoffelmos. Den var lækker med enkelte kartoffelstykker i, der gav en god fornemmelse i munden.
Den bagte selleri med persille var en smule overflødig på tallerkenen, og den spillede ikke særligt godt sammen med salvien. Men der var mad nok, så det var blot at betragte som tilbehør. Champignonsaucen på flødebasis samlede til gengæld tallerkenen fint.
Efter den forholdsvise tunge hovedret ankom chokoladekagen. På sin vis havde jeg håbet, at en ung fremadstormende kok ville finde på noget mere spændende end en chokoladekage, som vi efterhånden har set ofte i de seneste ti år. En anden indvending mod chokoladekagen er, at det var en meget tung dessert oven på en tung hovedret. Chokoladekagen var som den skulle være og blev serveret med en smule vanilleis, og jeg var i tvivl om, om vanilleisen var hjemmelavet eller købt, men den havde en god vanilesmag og var fint cremet. En skefuld bær bestående af ribs, solbær, blåbær og brombær tilføjede desserten en smule syre.
White Russian cocktailen gik fint til desserten, og vi var ved at være godt mætte. På det tidspunkt var der ved at være stor travlhed i baren, og DJ’en skruede godt op for lyden. Vi fik en kop kaffe at gå hjem på og var ovenpå oplevelsen både mætte og glade. Den uformelle og meget venlige stemning i samspil med et godt måltid til rimelige penge kan i den grad få mundvigene op. Der var kun ganske få skønhedsfejl, og det er, hvad man kan forvente og som prisen tager højde for. Det eneste sted, hvor Rar Bar dumpede, var på toilettet. Der var nemlig ikke noget papir, hverken toiletpapir eller papirhåndklæder. Men mon ikke der er fyldt op til næste lørdag?
