Smag på Danmark

Køb Nanna Simonsen: Smag på Danmark hos SaxoNanna Simonsen har begået en ny kogebog i sin vante stil. Opskrifterne er garneret med små anekdoter, men er såre tilgængelige. Nanna Simonsen har udgivet flere kogebøger i mindre formater uden stor vægt på billedsiden, men denne gang er kogebogen Smag på Danmark garneret med mundvandsfremkaldende billeder taget af Lars Ranek.

Kogebogen er inddelt i fødevarekategorier og bringer klassiske opskrifter, som det kan være rigtigt rart at have samlet i en og samme bog. Lige fra hyldeblomstsaft til juleaftens gåsesteg.

Kogebogen er på mange måder en oplagt gaveidé. Der mangler en række opskrifter for at kunne blive en egentlig arvtager til Frk. Jensens kogebog. Til gengæld er det en god bog til mennesker, der gerne vil røre, snuse og eksperimentere med madlavning, men ikke har arvet alle mormors opskrifter. Og det hjælper gerne på motivationen med de appetitvækkende billeder af anstrengelsernes resultat.

Det eneste minus ved kogebogen er formatet. Mange vil nok være kede af at tage den flotte og store bog med i køkkenet for at undgå brugsmærker. Til gengæld er bogen skrevet for at blive brugt, og mon ikke Nanna Simonsen har nyt på bedding, når bogen kommer til at fremstå med fedtstænk efter et par års flittig brug.

Klik her for at købe bogen hos Saxo! 

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *