Citron semifreddo

august 4th, 2007

Denne dessert lærte jeg at tilberede, da jeg arbejdede på den engelske kostskole Cottesmore. Den kom ganske vist aldrig børnene tilgode. Den var sikkert for dyr i råvarer – måske ikke set med vores øjne, men kostskolekøkkenet blev drevet med et stramt budget. En sidegevinst ved citron semifreddoen er, at den er meget hurtig og nem at lave. Velbekomme.

4 personer

  • 1/4 liter piskefløde
  • 90-120 gram sukker
  • 2 pasteuriserede æggehvider
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 økologiske citroner
  • 6-8 digestive kiks

Kiksene knuses og fordeles i bunden af et fad. For eksempel et porcelænstærtefad. Riv citronen og pres saften.

Pisk følgende ingredienser hver for sig: Fløden i én skål. Æggehviderne i en anden skål. Æggeblommerne og sukkeret i en tredje.

Bland citronsaft og -skal i æggeblomme-sukkermassen. Vend flødeskummet i og slut af med at folde æggehviderne i. Sæt blandingen i fryseren og lad den gerne stå i 24 timer. Tag den ud af fryseren og stil den i køleskabet en halv time inden serveringen.

Share

Skriv en kommentar

Navn ( påkrævet)

E-mail ( påkrævet)

Hjemmeside


Skriv din kommentar eller et spørgsmål her:


Trackback URI | Kommentarer RSS