Salat med skinke og jordbær

Denne fantastiske salat introducerede min veninde Marianne mig for. Den er enormt hurtig at blande, og så overraskes de fleste af kombinationen af søde jordbær og salt skinke.

4 personer som forret / 2 personer som hovedret

  • 8 skiver parmaskinke/ serranoskinke/ schwarzwalderskinke (der er røget i modsætning til de to første, der er tørrede). Der findes danske skinker i samme kategori, men det er kun fÃ¥ slagtere, der laver det. 
  • 1 hel mozzarellaost 
  • 1 bakke salat, for eksempel feldsalat, rød mangol, spæde salater eller babyspinat 
  • 250 g nippede jordbær 
  •  frisk basilikum

Salaten anrettes pÃ¥ et fad eller en stor tallerken. Salaten nederst, skinken rives i mindre stykker og fordeles som smÃ¥ “buketter”, mozzarellaosten rives i mindre stykker og fordeles pÃ¥ salaten.

Jordbærrene lægges på, og til sidst pyntes med basilikumblade. Lav evt. en dressing af olivenolie, sennep og balsamicoeddike, men lad være at hælde den over salaten, før den spises, da jordbær og spæde salater klapper sammen og bliver uappetitlige at se på, hvis de trækker med dressingen på.

Alternativt kan man bruge en balsamico glace, der er indkogt balsamicoeddike med en sirupsagtig konsistens. Balsamico glace kan købes færdigt i de fleste større supermarkeder.

Server et godt brød/flûtes til.

Share