Jomfruhummer med croutoner og æble-jordskokkekompot

4 personer

Kompot

  • 350 g skrællede jordskokker
  • 4 æbler ( fx ingrid marie, elstar eller cox orange)
  • citronsaft
  • 1/4 spidskål
  • 1 tsk smør
  • 1 knivspids rørsukker
  • salt og peber

Croutoner

  • 50 g tørsaltet bacon
  • 2 skiver daggammelt brød
  • 1 spsk olivenolie

Jomfruhummerhaler:

  • 10-12 jomfruhummerhaler
  • ½ spsk citronsaft
  • salt og peber

Sådan gør du:

Kompotten

Æblerne skæres i både og dampes møre sammen med jordskokkerne i meget lidt vand og citronsaft.

De møre jordskokker og æbler blendes med en stavblender og smages til med salt. Spidskålen skæres i stykker på ca. 2 x 2 cm og sauteres i smør og sukker. Spidskålen vendes í kompotten.

Croutoner

Bacon og brødtern skæres i terninger og vendes med olie i en frysepose. Ternene ristes i ovnen ved 175 grader, indtil de er sprøde.

Jomfruhummerhaler

Jomfruhummerhalerne vendes med 1 spsk olivenolie, citronsaft og salt og sættes i ovnen ved 180 grader i fem minutter.

Anret jomfruhummerhalerne på den lune kompot og drys med croutoner og bacontern. Pynt evt. med friskhakket kørvel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *