Vildsvinekølle med rosmarinkartofler

Jeg husker íkke helt, hvor denne opskrift stammer fra, men det er en sikker vinder, når jeg skal lave vildsvinekølle.

6-8 personer

  • 1 vildsvinekølle ca. 2 kg
  • ½ dl balsamicoeddike
  • skal af 1 usprøjtet citron
  • 3 kviste rosmarin
  • 2 laurbærblade
  • 6 hele fed hvidløg
  • 1 fl rødvin
  • salt og peber

Rosmarinkartofler: 

  • 1 kg skrællede kartofler
  • 3 spsk olivenolie
  • 3 kviste rosmarin
  • salt og peber

Salat med svesker:

  • 250 g svesker (kan med fordel marineres dagen inden)
  • ½ dl balsamicoeddike
  • 1 bakke rucolasalat
  • 75 g høvlet parmesanost
  • 2 spsk ristede pinjekerner 

Lav en marinade af balsamicoeddike, citronskal, rosmarin, laurbær, hvidløg, rødvin, salt og peber og lad vildsvinekøllen marinere natten over i køleskabet.

Tag køllen op af marinaden og brun den i ovnen i 15 minutter ved 225 grader. Hæld marinaden over kødet og sænk temperaturen til 170 grader. Køllen er færdig efter ca. halvanden time.

Rosmarinkartofler: 

Kartoflerne skæres i tern og vendes med olivenolie, hakket rosmarin samt salt og peber. De steges i ovnen i en bradepande med bagepapir i 225 grader, mens kødet hviler. Det tager ca. 25 minutter.

Salat med svesker: 

Sveskerne koges et kort øjeblik i balsamicoeddiken og trækker derefter, til de er helt kolde. Bland sveskerne med rucola, parmesanost og pinjekerner umiddelbart inden servering.

Sauce:

Si skyen fra vildsvinekøllen og kog den godt igennem. Jævn skyen med meljævning og tilsæt evt. lidt piskefløde og 1 spsk honning. Smag til sidst til med salt og peber.

Share

En tanke om "Vildsvinekølle med rosmarinkartofler"

  1. Hvor er det irriterende at noget af opskriften er dækket med et face book indlæg. Jeg kan ikke få det fjernet. ØV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *