Den nemme peking-and

And med traditionelt tilbehør er en dejlig spise, men også lidt krævende for køkkenet. En lettere tilberedning er en peking-and, der falder i smag hos både store og små.

Anden steges sprød og serveres rullet ind i kinesiske pandekager med sprøde grøntsager og den barbequeagtige hoisinsauce. Andens stegetid kan jeg ikke ændre på, men til gengæld passer den sig selv.

4 personer

  • 1 dansk and pÃ¥ knap tre kg
  • 2 dl basmatiris
  • sprøde grøntsager, for eksempel gulerødder, agurk og bladselleri i stave, blomkÃ¥lsbuketter og sukkermajs
  • 1 glas sauce til peking- and (hoisinsauce fÃ¥s i større supermarkeder og asiatiske butikker)
  • kinesiske pandekager til peking and (fÃ¥s i større supermarkeder og asiatiske butikker)

Anden krydres med hoisinsauce, salt og peber og sættes i en bradepande med vand i bunden. Den sættes i en varm ovn ved 170 grader og steger i to timer. Skru eventuelt op for varmen det sidste kvarter, hvis anden ikke er sprød.

En peking- and er en sprødstegt and, der traditionelt udskæres i 99 stykker. I mit køkken piller jeg kødet af anden med to gafler og skærer det eventuelt i mundrette bidder.

Anden pakkes ind i pandekagerne sammen med de sprøde grøntsager, man kan lide. Brug den kinesiske hoisinsauce efter smag og giv lidt kogte basmatiris til.

Lader pandekagerne sig ikke skaffe, så kan anden sagtens spises med grøntsager og basmatiris alene. Så skal mængden af ris blot øges.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *