Kufte – krydrede lammefrikadeller

Lammefrikadellerne er kendt under flere navne – kufte, kufta, kofta og köfte, alt afhængigt af, hvilket mellemøstligt land opskriften har sin inspiration fra.

Uanset oprindelse er det en krydret fortolkning af lammefrikadeller, der både kan spises med sovs og kartofler eller ris, salat og tzatziki eller kolde i madpakken i pitabrød med salat. Når man har prøvet opskriften, kan man altid eksperimentere lidt med krydderierne. Der kan for eksempel tilsættes lidt chili, friskhakket persille og citron.

  • 500 g lammefars
  • 2 æg
  • 1½ dl rasp
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 revet løg
  • 1-2 spsk stødt spidskommen
  • 1½ tsk paprika
  • ½ tsk allehÃ¥nde
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning

Lammefarsen æltes sammen med krydderier, rasp og æg. Form farsen som små boller på størrelse med store valnødder. Farsen er fast, så det er let at trille dem i hænderne. Placér kofterne på en stegepande. Jeg former ofte alle kofterne på en gang, inden jeg lægger dem på stegepanden, så er jeg sikker på en jævn stegning.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *