Historischer Krug – gourmetoplevelse pÃ¥ højt niveau

5 stjernerHistorischer Krug, Grazer Platz 1, D-24988 Oeversee

Skærtorsdag havde vi i lighed med mange andre danskere sat kursen mod Tyskland, hvor der ikke er helligdag. Vi var friske på at gøre en udflugt ud af det med en overnatning, hvor de sparede penge fra grænsebutikkere kunne soldes op. Valget faldt på den tidligere danske kro, Historischer Krug i Oeversee lige syd for Flensborg, der reklamerer med sin gourmetrestaurant.

Lad mig på forhånd afsløre, at vi ikke blev skuffede. Vi gik først en 7 km tur omkring den nærliggende sø og samlede appetit, og det fik vi brug for.

Historischer Krug syd for FlensburgPÃ¥ hotellet findes en krostue og en gourmetrestaurant, og vi havde bestilt bord i gourmetrestauranten Privileg, hvor køkkenchefen Bodo Lööck  reklamerer med “norddeutscher Feinschmeckerküche”. For det har han opnÃ¥et Michelin-guidens Bib Gourmand-pris, der tildeles restauranter med god mad til rimelige priser.

Der var to menuer at vælge imellem, men man kunne få lov at mikse på kryds og tværs.

Tyskerne er væsentligt mere engagerede i sæsonkøkken end danske kokke, og aftenens tema var de helt nye asparges.

Vores første amuse bouche eller “hilsen fra køkkenet” var en cremet aspargessuppe, der blev serveret sammen med tre forskellige slags hjemmebagt brød.

Næste appetitvækker var tre variationer af asparges – en grøn aspargesmousse, en aspargessorbet og asparges i gelé serveret med smÃ¥ tern af frisk asparges og grønne jordbær. Smagen af asparges i moussen og sorbeten blev overdøvet af den kraftige fond, der var basis, men der var stadig tale om en par velsmagende mundfulde.

Som forretter lagde vi ud med kammusling serveret med lune asparges og en paprikamayonnaise. Muslingen var stegt perfekt – let karamelliseret ydre og en rÃ¥ kerne. Første forret blev fulgt af en flodsander fra aromamenuen serveret med en spektakulær gulerod i kaffe.

Min mand fik en helleflynder med en skorpe af grov sennep og sprød pancetta serveret med belugalinser, hvilket dækkede over linser i rødvinsglace, så farven nærmede sig belugalinser.  

Til hovedret mødtes vi igen til lammeryg, i anledning af påsken, fra Privileg-menuen. Lammeryggen var perfekt stegt og blev serveret med en intens lavendeljus, trøffelpolenta og sorte svampe. En flot servering, selvom jeg aldrig bliver en polenta-addict.

Nu var mætheden også ved at gøre sit indtog, og vi fik lov at holde en lille pause inden osten.

Min mand havde egentligt valgt ost for at holde mig med selskab, og derfor var hans overraskelse også til at tage at føle på, da der blev stillet et ekstra bord op, og tjeneren præsenterede ham for udvalget af oste fra Schleswig-Holstein og spurgte, om han ville smage dem alle. Det endte med en overdådig tallerken med ni forskellige varianter, og så efterlod han endda de blå oste.

Ostene, der spændte fra røget ost til en camenberttype og en ost med nødder, blev serveret med tomatmarmelade og figensennep. Brødet til osten lignede næsten hollandsk honningkage, men var et mørkt müslibrød, der passede fint til ostene.

Min osteanretning kom kort efter og bestod af en friskost i tre forskellige variationer. De tre fortolkninger var mousse, sorbet, og en rørt version med kardemomme, der blev serveret med syltede valnødder. Hvad jeg ikke havde fanget, var at der var tale om en friskost fra får eller ged, og det spiser jeg normalt ikke. Serveringen smagte dog forrygende, men krævede efterfølgende en dessert for at fjerne bismagen af klappedyr.

Inden vi nåede den egentlige dessert, fik vi en ganerenser fra køkkenet i form af en fordessert med tre fortolkninger af rabarber: Rabarbersorbet, sprød rabarberkage og spuma gjorde appetitten klar til sidste etape.

Desserten var en passionsfrugtcanelloni, der blev serveret med spuma af rabarber og basilikum. Canellonidejen var her erstattet af en passionsfrugtgelé, der tilnærmelsesvist ligner det, man kan møde i türkish delight. Indeni var en mælkeis, der gav mod på mere end en mundfuld.

Under desserten havde vi sendt lange øjne til bordet med digestifs, og vi bestilte kaffe og to frugtsnapse fra et lokalt distilleri, Dolleruper Kleinmosterei (skønt navn).

Sammen med kaffen kom en granitplade garneret med roser og 8-10 forskellige slags petit fours. Der var ikke for alvor plads til at gå ombord i kager, fyldte chokolader og småkager, men det var også en fryd for øjet.

Desværre havde tjeneren glemt vores digestif og kom først i tanke om det, da vi var færdige med vores kaffe. Vi blev spurgt, om vi stadig ville have dem, men afbestilte. Det var så absolut aftenens eneste kiks. Og set i den store sammenhæng betyder det ikke meget.

Maden var helt klart på Michelin-stjerne niveau, men betjeningen var mere afslappet, og det passede os egentligt helt fint. Vi kan godt selv finde ud af at åbne døren til toilettet.

Til gengæld kunne det også afsløres i regningen, der for to fem retters menuer med vinmenu, mineralvand og kaffe lød på 1.600 kr.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *