Spaghetti carbonara

juli 16th, 2009

Denne klassiske ret kender du måske fra mindre lødige restauranter, men glem alt om dem. Tilberedt rigtigt falder spaghetti carbonaraen i smag hos de fleste, er hurtig at tilberede og kræver kun få ingredienser.

Det nemmeste er at købe en pakke bacon i tern, men har man tiden, kan man også købe et helt stykke bacon og selv skære det ud i mundrette stykker – det smager bedst. Skinke kan også bruges.

Her kan du også få glæde af dit muskatjern, og det er næsten umuligt at tilsætte for meget muskatnød til denne ret.

2 personer

  • ca. 150 g bacon eller kogt skinke i tern
  • 300 g spaghetti
  • 3 æg
  • ½ dl fløde/mælk
  • reven muskatnød
  • salt & peber

Baconen steges sprød og lægges på et stykke køkkenrulle. Spaghettien koges efter pakkens forskrift, og imens piskes æggene sammen med fløden/mælken. Muskat og salt & peber hældes i blandingen.

Vandet hældes fra pastaen og æggemassen, og baconen hældes over pastaen, der sættes tilbage på blusset. Der røres rundt, indtil æggemassen koagulerer. Der kan evt. tilsættes en håndfuld ærter. Serveres med en god salat.

Share

2 Responses to “Spaghetti carbonara”

  1. hans on marts 5, 2010 14:40

    en lækker ret
    også kaldet lulsviderens ret.
    i den opskrift jeg fik bruger man fintkakket bacon som ristes sprødt,og der bruges sort peber som bliver knust groft i morter,og drysset over retten,da det skal symbolisere det sorte kul.i visse egne blander man frisrevet parmesano reggiano i æggeflødeblandingen

  2. hans on marts 5, 2010 14:42

    sorry stavefejl kulsviderens ret ikke lul
    den staveged,

Skriv en kommentar

Navn ( påkrævet)

E-mail ( påkrævet)

Hjemmeside


Skriv din kommentar eller et spørgsmål her:


Trackback URI | Kommentarer RSS