Italienske boller – helt rigtigt!

juli 21st, 2009

Det har taget tre forsøg, men nu har jeg ramt den helt rigtige opskrift på italienske boller. De er luftige, har en sprød skorpe og en sej krumme.

Den vigtigste ingrediens er det italienske “tipo 00″ mel, som Netto som regel sælger for 15 kr. for et kilo. Ellers producerer Il Fornaio en økologisk variant, der sælges i Kvickly for 21 kr. for et kilo.

Ca. 15 boller – bemærk lang hævetid

  • 10 g gær
  • 7,5 dl koldt vand
  • 1 kg “tipo 00″  hvedemel (kaldes også pizzamel)
  • 2 spsk salt

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og rør melet i. Dejen er sej og våd.

Lad dejen hæve i min. 12 timer og maksimalt et døgn. Derefter bruges 2 spiseskeer til at sætte dejen på en forvarmet bageplade (gerne en bagesten).

Ovnen skal forvarmes til maksimal temperatur (typisk 250-275 grader).

Bollerne skal bages i 15-20 min., indtil de er gyldne.

Share

9 Responses to “Italienske boller – helt rigtigt!”

  1. heidi on oktober 14, 2011 14:05

    Hej Anne

    Lige et spørgsmål – skal dejen hæve ved stuetemperatur, eller i køleskab?

  2. Anne on oktober 15, 2011 10:02

    Hej Heidi.
    Nu får du nok et svar, der er lidt ubrugeligt – jeg har en kold opgang, hvor jeg plejer at sætte dejen til hævning. Hvis jeg havde plads i mit køleskab, ville jeg bruge det. Håber du alligevel har mod på at prøve bollerne ;-)

    Vh.
    Anne

  3. heidi on oktober 15, 2011 21:26

    Jeg tog chancen og gik faktisk i gang i går, og lod bare dejen stå på køkkenbordet med en pose over, lige som jeg gør med dejen til verdens bedste brød (stort set samme opskrift) – og det gik fint! Vi fik dejlige boller til morgenmaden, og denne fremgangsmåde bliver helt sikkert brugt igen :-)

  4. Anne on oktober 17, 2011 20:15

    Det er jeg glad for at høre :-)

  5. Frank on marts 1, 2012 9:12

    Fantastik bolle opskrift.
    ;0)

  6. søren on marts 16, 2012 11:28

    Fantastik smag, men men da jeg kom dem på pladen løb de ud ligesom et spejlæg, altså var dejen for lind. jeg satte skålen uden for natten over og den var overdækket med fim, hvad har jeg gjort forkert?
    hilsen søren

  7. Anne on marts 16, 2012 11:48

    Hej Søren.
    Jeg er ked af at høre, at du fik flade boller. Det er en god idé lige at røre en ske rundt i dejen, inden bollerne sættes på pladen. På den måde slår du lige luften ud af dejen, men den rejser sig igen i ovnen. Du kan også “sno dejen” omkring en spiseske og bruge en anden ske til at skubbe bollen ned på bagepladen med. Det giver samme effekt, så du lige for den overskydende luft slået ud af dejen.

    Jeg håber, at du har mod på at forsøge igen :-)

    Vh.
    Anne

  8. Malene on april 8, 2013 13:09

    Det lader til at være en lækker opskrift, skal jeg have prøvet!
    Men lige et spørgsmål. Hvor mange boller er der til ca? Og hvor mange flutes, hvis man vælger at lave det .. Som jeg kan se på billedet at du har gjort? :)
    Mvh Malene

  9. Anne on april 8, 2013 20:15

    Hej Malene
    Jeg får ca 15 store boller ud af en portion dej. Og tre store flutes.

    God bagelyst!
    Vh.
    Anne

Skriv en kommentar

Navn ( påkrævet)

E-mail ( påkrævet)

Hjemmeside


Skriv din kommentar eller et spørgsmål her:


Trackback URI | Kommentarer RSS