Chokolossal chokoladekage

De rigtigt chokolossale chokoladekager næsten uden hvedemel er vist næsten gået af mode, men derfor er de stadigt lækre.

Her er min bedste opskrift, og den passer til ca. 8 personer med en sund appetit.

  • 60 g hvedemel
  • 40 g kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk fint salt
  • 170 g mørk chokolade
  • 75 g smør
  • 4 æg
  • 275 g sukker
  • kornene af en stang vanille
  • 1 dl creme fraiche

Forvarm ovnen til 170 grader. Sigt mel, kakaopulver, bagepulver og salt sammen. Hak chokoladen fint og smelt den. Brug evt.vandbad, hvis du er bekymret for at brænde den på. Jeg plejer at nøjes med en tykbundet gryde. Smelt smørret og bland det i chokoladen.

Pisk æg, sukker og vanillekorn sammen og tilsæt chokolademassen. Vend melblandingen forsigtigt i og tilsæt creme fraichen og rør dejen glat.

Kom dejen i en springform eller et tærtefad og bag kagen i 35-40 minutter efter fadets størrelse. Kagen skal slippe en kødnål, når man prikker i den, men i øvrigt må kagen hellere være bagt lidt for lidt end lidt for meget.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *