Snebolde – konfekt med hvid chokolade

Sneboldene har slet ingenting til fælles med de velkendte snebolde fra Tom’s chokolade, der lokker alle steder op til jul. Men sneboldene er lækre på deres helt egen måde.

  • 200 g marcipan
  • 100 g hakket pomeransskal 
  • 100 g hakkede valnødder
  • ½ dl Cointreau
  • 500 g hvid chokolade

Ælt ingredienserne til konfekten sammen og tril massen til kugler.

Smelt chokoladen i en tykbundet gryde eller over vandbad. Den letteste måde at styre temperaturen på er at hakke chokoladen fint og starte med at smelte 2/3. Når chokoladen er smeltet, slukkes for varmen, og den sidste 1/3 tilsættes og røres sammen med resten. Når den sidste chokolade er smeltet, er du klar til at overtrække. Jeg bruger en gaffel og en ske til at styre med.

Jeg bruger ingen pynt til sneboldene, da alle de lækre sager allerede er i konfekten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *