Spis godt i VILNIUS

Litauen er ikke hvad, det har været. Da jeg besøgte Litauen første gang kort tid efter landets nyvundne selvstændighed, var portionerne overvældende, men det var oftest variationer over kål, gulerødder og kartofler, der blev serveret.

Litauen har et stolt bondekøkken, der er blevet holdt i hævd i kraft af nød og traditionen for at have kolonihave til at supplere indkøbte fødevarer. Indenfor de seneste ti år har Litauen taget et tigerspring både kulinarisk og teknologisk. I dag kan man sende en sms, og så kommer der en taxa. Det kan ikke engang lade sig gøre herhjemme.

LokysRestaurant Lokys

Stikliu Gatve 8, Vilnius, tlf. + 370 5 2629046

Vildtrestauranten Lokys er en af de ældre restauranter i Vilnius, og her finder man ægte østeuropæisk betjening. Det er mere end almindeligt svært at slå et smil af tjeneren, men maden fejler ikke noget. Menukortet byder på kendte udskæringer af vildt som f.eks. vildsvin og kronvildt, men også bæver har fundet vej til kortet. Jeg har ingen anelse om, hvordan bæver smager, og egentligt burde jeg have bestilt det, men jeg kom i sidste øjeblik i tvivl og valgte krondyrmedaljoner, der var perfekt stegt og serveret med tranebærsauce.
Restauranten dyrker jagttraditioner og har mange henvisninger til Litauens historie (såvidt jeg kunne vurdere lettere fiktivt, men det gør jo ikke fortællingen dårligere), og skulle man have lyst til at arrangere sin egen middelalderbanket, så klarer Lokys gerne menuen.
Pas dog på ikke at følge menukortets vinanbefalinger under de enkelte retter. De anbefalede flasker koster ikke under 600 kr., men der findes andre alternativer på vinkortet.

 

 Bistro 18Bistro 18

Stikliu Gatve 8, Vilnius, tlf. 0037068772091

Vilnius er en geografisk overskuelig by og de fleste restauranter ligger indenfor få 100 meters afstand i den gamle bydel. Bistro 18 og Lokys ligger omtrent dør ved dør, men der er tale om to vidt forskellige spisesteder.
Bistro 18 er en minimalistisk indrettet bistro, der kunne ligge i hvilken som helst europæisk storby. Menukortet har daglige variationer, og betjeningen er sød og smilende. Vi havde bestilt bord, og fik som tak for det lov at sidde i den intime “vinkælder”, der godt nok ligger i stueplan. Her kunne vi nyde at have lidt ekstra ro, og vi blev ikke glemt af tjenerne. Maden var skudsikker, og vi prøvede forskellige retter som risotto, salat med entrecôte, grillet kyllingebryst med timianflødesauce, crème bruleé samt applecrumble med vanilleis og karamelsauce. Vi delte en flaske pinot noir, og regningen løb ikke op i mere end 600 kr.

Cili KaimasCili Kaimas

Vokieciu, 8, Vilnius

I den anden ende af spektret ligger en kæde af restauranter, der har slÃ¥et sig op pÃ¥ det litauiske bondekøkken. Den Cili Kaimas vi besøgte, var indrettet i to etager og dekoreret med halmuroer, udskÃ¥rne træskulpturer og brick a brack, som vi kender det fra irske pubber, men her havde de gamle ting fÃ¥et selskab af levende høns, der gik i en fin glasvolière ved indgangen. Her serveres de traditionelle litauiske retter som cepelinai (zeppelinere, der er en form for kartoffelknødel med fars indeni), kold rødbedesuppe, rösti og stroganoff. Retterne er meget mættende, men velsmagende, og prisen er meget konkurrencedygtig. Menukortet rummer en rækker desserter som chokolademousse og is, men appetitten er sÃ¥ rigeligt stillet efter en hovedret. Vi fik et menutilbud med dagens suppe, en hovedret samt en stor fadøl hver, og regningen lød pÃ¥ 80 kr. for to personer. Serveringen er hurtig og smilende, og den litauiske version af McDonald’s rummer bl.a. ogsÃ¥ Cili Pica, hvor hovedvægten er pÃ¥ pizza. Kæden findes pÃ¥ mange adresser i Vilnius, men prøv den store Pica Kaimas tæt ved rÃ¥dhuset og museet for moderne kunst.

Pilies KepykléléIMG_7285

Pilies Gatve 19, Vilnius

På et af de andre hovedstrøg ligger Pilies Kepyklélé, som bedst kan beskrives som en salon de the. Indretningen med rå vægge og fine træmøbler med blomstrede puder leder tankerne hen på kaffestuer i Småland og franske tesaloner. Vi besøgte stedet omkring frokost og spiste rösti med laks og tranebærcreme. Kagemontren bød på mange fristelser, og kokken stod klar til at bage crêpes, der kunne fåes med både sødt og salt fyld. Prisen var yderst rimelig. Frokost til to personer med øl kostede omkring 80 kr.

AJ SokoladasAJ Sokoladas

Pilies Gatve 8, Vilnius

Tiden, hvor østeuropæsisk chokolade indeholdt sukkerkrystaller og i øvrigt ikke smagte af noget, er længst ovre. Nu er der ovenikøbet startet en kæde af chocolaterier i byen, hvor man kan købe fyldte chokolader, kager og drikke kaffe til. Alt er tilberedt efter fransk og belgisk forbillede. Vi besøgte AJ Sokoladas på Pilies Gatve 8, og her var indretningen holdt i blå-røde og gyldne farver med ægte kunst på både væggene og på tallerkenen. Deres kager er stærkt anbefalelsesværdige, og det samme gælder de fyldte chokolader. Chokoladerne koster omkring 25 kr. pr. 100 g, mens kaffe og de mest chokolosale kager kostede 50 kr. til to personer.

Andre gode steder


Køkkenet på Shakespeare Boutique Hotel er også et sikkert valg. Indretningen er rustik med mørke trægulve og bløde lænestole i baren og stivede hvide duge i restauranten, men lykkeligvis uden stiff upperlip. Bor man på hotellet, er morgenmaden a la carte, men der er også åbent til frokost og aften, og en middag for to vil ligge på omkring 5-600 kr.

Markus Ir Ko serverer stadig store og gode bøffer. Restauranten ligger i en sidegade tæt ved Lokys og Bistro 18.

La Provence skulle være garant for den højeste kogekunst i Litauen. Det var ikke prisen, der afholdt os, men vores fornemmelse var dog, at der følger en forventning om dresscode, som to danske turister i gummisko ikke kunne leve op til.

Endeligt vil jeg gerne slÃ¥ et slag for et af de klassiske fødevaremarkeder. Uden at være koldkrigsromantiker, sÃ¥ finder jeg en vis charme ved at besøge de overdækkede markeder, hvor der findes alle tænkelige variationer af fødevarer – fra levende karper til grisetæer i skønsom forening med polysterkjoler, gummistøvler og haveredskaber. Supermarkederne har gjort deres indtog i Litauen og har allerede fortrængt mange af de smÃ¥ kiosker, og markederne vil sikkert ogsÃ¥ blive pÃ¥virket af supermarkederne, sÃ¥ tag ud og oplev et marked, mens du kan.
Vis Spis godt i Vilnius på et større kort

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *