Upperclass-frokost på Svinkløv Badehotel

Svinkløv Badehotel, Svinkløvvej 593,  9690 Fjerritslev

Lige der, hvor Jammerbugtens bølger slår skråt ind mod kysten, ligger Svinkløv Badehotel. Det fine gråmalede badehotel er omgivet af et særligt skær, der hvor det særlige lys og historiens vingesus forener sig.  Badehotellet har en sæson, der strækker sig over sommerhalvåret, og det er ikke noget problem at trække talentmassen til køkkenet.

Vi besøgte Svinkløv Badehotel til frokost midt i en uge, for det er ikke helt let at få bord i weekenden. Vi blev da også mødt af et skilt ved indgangen om, at alt var udsolgt. Svinkløv Badehotel er så populært, at man nok må forberede sig på at nøjes med en is fra ishuset, hvis man ikke har bestilt bord på forhånd.

Vi havde heldigvis bestilt, og da vi mødte op præcis kl. 12, fik vi et bord i den gule stue direkte ved vinduet med den ubetalelige udsigt over Jammerbugten. Frokostmenuen er overskuelig og præget af, at havet ligger lige udenfor døren. Fiskefilét, fiskefrikadeller og varmrøget laks blandede sig med enkelte retter uden havfriske indslag. 

Jeg valgte blÃ¥muslinger med urter, og min ledsager bestilte kalvefrikassé med spæde danske urter. Vi sprang vinkortet over og valgte lokale øl fra Thisted Bryghus – en Porse Guld til muslingerne og en almindelig pilsner til kalvefrikasséen.

Betjeningen er behageligt opmærksom, og vi fik hurtigt drikkevarer og brødkurv på bordet, mens restauranten blev fyldt op af andre frokostgæster. Og man fornemmer tilstedeværelsen af såvel 2900 Hellerup og sommerklædte danskere i shorts.

Muslingerne, der er MSC-certificerede og høstet bæredygtigt i Limfjorden, viste sig at udgøre en solid portion, men skallerne både vejer og fylder også godt, så trods sit bastante udseende var portionen meget passende.

Muslingerne var fint dampet og blev serveret med et drys af dild og kørvel samt lidt sommergulerod og blegselleri. For at balancere med fløden i bunden af tallerkenen kunne køkkenet godt have været mere rundhÃ¥ndet med grøntsagerne. Og som en enkelt lille skønhedsfejl lÃ¥ der rester af rødt nylonnet i bunden af tallerkenen – formentligt fra det net, muslingerne er blevet leveret i.

Kalvefrikasséen var fin med perfekt mørt kød og nydelige buketter af blomkål, spæde gulerødder og nye løg, som blev serveret i en dyb tallerken pyntet med spiselige blomster, som tendensen tilskriver.

Portionerne var fine, og brødkurven med flere forskellige slags hjemmebagt brød blev fyldt op under mÃ¥ltidet. Alligevel kunne vi lige fÃ¥ plads til at dele en portion ost. Smukt anrettet kom tre oste (Comté, Roquefort og Brie de Meaux) med tilbehør i form af syltede valnødder, abrikoser og oliven pÃ¥ bordet. Helt perfekt, men alligevel lidt ærgerligt, at køkkenet ikke har kunnet finde et dansk eller ligefrem nordjysk bud på ostene, nÃ¥r man tilstræber terroir – at gæsterne pÃ¥ tallerkenen kan smage det landskab, man befinder sig i.

Prisen for en frokost lander pÃ¥ godt 400 kr., og det er i virkeligheden tæt pÃ¥, hvad samme mÃ¥ltid ville have kostet pÃ¥ en café – uden havudsigt.

Svinkløv Badehotel får fire ud af fem store stjerner, men nylonrester i muslingerne trækker en marginal ned, selvom det bestemt er i småtingsafdelingen.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *