Dejlig lang aften på Simoncini

Simoncini, Lottrups GÃ¥rd, Vestergade 70, Odense

Det var lige på falderebet, at vi skulle nå at se gartneriernes formåen til Blomsterfestival i Odense en fredag aften, og det var bestemt også flot med Kina-tema og blomstrede drager, der spyede ild på Flakhaven. Men det blev en hurtig spadseretur gennem blomsterrækkerne, for vi skulle også have noget at spise, og da vi ikke havde travlt, besluttede vi os for at tage på Simoncini. 

Den italienske restaurant i Lottrups Gård var en førstegangsoplevelse for mig, men stedet har fået ros fra flere sider, og det skærper straks forventningerne. Indehaveren Adriano tog godt imod os, og vi havde snart et menukort og en flaske postevand på bordet.

Menukortet på gaden harmonerede ikke med det i restauranten, men der var alligevel meget, der fristede. Vi valgte begge en treretters-menu (375 kr.) og bad Adriano om at vælge et par glas vin (70 kr. per glas), der kunne matche.

En fyldt restaurant med glade mennesker, der spiser lækker mad, bidrager i sig selv til oplevelsen, og det var også nødvendigt. Det skulle nemlig vise sig, at vi måtte vente næsten en time mellem hver ret, og vi måtte rykke for en brødkurv, hvis indhold kunne dulme den værste sult. Vandkaraflen blev til gengæld løbende fyldt op.

Vi lagde begge ud med en pastaret. Ravioli med ragu til min medspiser og pasta med tun, cherrytomater og appelsin til mig. Pastaretterne var velsmagende og ikke så overvældende i størrelse, at de forstyrrede appetitten inden hovedretten.

Som secondi havde vi begge valgt fiskegryden fra Livorno. Menukortet lovede alt godt fra havet, og det levede hovedretten op til. Det inkluderede små hele blæksprutter, man kunne spise i en mundfuld, og store rejer, som kokken overlod til os at pille. Vi måtte begge en tur i kælderen for at vaske hænder, inden vi kunne gå videre med nænsomt stegte blæksprutteringe og et flot stykke rødfisk i bunden af en suppe, der til gengæld savnede karakter.

Min ledsager var skuffet over, at tilbehøret bestod i tre skiver ristet brød med lidt olivenolie. I ventetiden havde vi nærmest tømt brødkurven, og den indeholdt bl.a. hjemmebagt foccacia, der var mere interessant end tilbehøret.

Simoncini holder til i en af Odenses gamle ejendomme, og lokalerne, der strækker sig over flere niveauer, oser af stemning med direkte kig til køkkenet, synligt træværk og hyggelige borde med dækkeservietter af marmor. Betjeningen foregår på en blanding af dansk, engelsk og italiensk, og Adriano beskriver både retter, der serveres, og den tilhørende vin.

Den tomme fisketallerken fik lov at stå urørt i en halv time, og det tog lige så lang tid, før desserten kom på bordet. Imens kunne vi mageligt nå på toilet, hvor der ikke var flere rene håndklæder. Det er en sjuskefejl, der ikke må ske på en restaurant i den klasse.

Vi hørte andre gæster, der beklagede sig over ventetiden, og chefen undskyldte prompte og forklarede, at de kun var to til at servere og to i køkkenet. Normalt ville de være tre begge steder. Og der havde ikke været sÃ¥ mange reservationer – folk var bare dukket op.

Når Simoncini alliegevel får fire små stjerner i stedet for tre, så skyldes det, at køkkenet holdt standarden, og at vi alligevel havde en dejlig aften.

Det var sÃ¥ samtaleemnet, mens vi nød il dolce, hvor jeg valgte en let “Macedonia” frugtsalat med citronsorbet, der frækt var tilsmagt med rosmarin. Medspiseren valgte den tungere rabarbertærte, der blev flot serveret med jorbærsorbet og en sukkerknald i flammer – overhældt med spiritus.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at Simoncini ikke havde taget højde for blomsterfestivalen, der havde fyldt byen med mennesker. Men nÃ¥r man spiser for over tusind kroner, lyder den slags undskyldninger hult. I det mindste kunne man have afprøvet det gamle trick med at gi’ kaffe pÃ¥ huset.

Share

2 tanker om "Dejlig lang aften på Simoncini"

  1. Hi Anne,

    and thanks for your review and the critic.
    As you said it was a very busy night and we had a lot of customers eating at the restaurant, in fact many more than we could have expected. As it is not the first year that we have the restaurant in Odense, I can assure that it was the first and only evening we had so many guests coming without reservation. The reason, I believe, stays in the fact that just few days before Vestergade was closed to trafic and has become a “gÃ¥gade”.
    I apreciate the comment and also the critic, but I quite disagree on some points.
    Cacciucco is an original recipie that is served only with toasted bread with garlic.
    I don’t remember exactly your table and how I have managed it, but I know that I have offered wine all the evening long, to excuse the slower service. If you did not get refill I apologize of course.
    In general I think it is also missing a comment on the concept of our menu. In fact it the only restaurant where you can choose á lá carte and have a discounted price for 3, 4, 5 courses. You can choose not just how many courses to eat, but also what to eat. What you write is that you have had 3 courses for 2 people and 2 glasses of wine (thi makes 890kr). Why do you then write, that you have spent “over tusind kroner”?

    Again, being alone with 50 unexpected guests was not easy, and I know that thes service was slow: one hour of waiting time between all the dishes, by the way, sounds like a bit a lot!
    Regards
    Adriano Simoncini

  2. Kære Adriano.
    Tak, fordi du gav dig tid til at skrive på min blog.

    Når fiskegryden fra Livorno ikke helt faldt i smag hos min medspiser, så skyldes det, at smag netop er subjektiv, og at han allerede næsten havde tømt brødkurven for at stille sin sult pga. ventetiden.

    Til gengæld vil jeg se frem til at spise hos dig på en mindre travl aften. Når jeg trods skønhedsfejl giver jer fire stjerner, så tør jeg godt vende tilbage. Måske bliver det til fem stjerner næste gang?

    Du skriver, at vores regning burde have været mindre, men vi fik to glas vin hver, og så passer det fint, at prisen landede på lidt mere end tusind kroner.

    Til gengæld fik vi ikke ekstra vin, men det havde selvfølgelig været et godt trick til at holde os tilfredse.

    Jeg synes konceptet med vin i glas er rigtigt fint, og det er jeg på ingen måde ude efter at angribe.

    Bedste hilsner
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *