Arkæologisk udgravning i køkkenet

I weekenden har vi været i gang med at brække vores gamle badeværelse ned. Umiddelbart har det jo ikke meget med mad at gøre, og så alligevel … Vi bor i en gamle to-familiesejendom, så det badeværelse, vi netop har sløjfet, har tidligere været køkken. 

Jeg mindes med blandede følelser, da vi pillede den bornholmske åndenød af væggene i køkkenet i stueetagen, og nedbrydningen der afslørede en fæl ca. 60 år gammel frikadellefims. Derfor var vi noget spændte på, hvad der ville vise sig under profilbrædderne på etagen ovenover. 

Faktisk var det lidt vemodigt at komme ind under lagene, for tilsyneladende var pengene blevet brugt på køkkenet på 1. sal. Resterne af fine hvide fliser tittede frem, men også lidt efterladenskaber.

Efterhånden som vi har fået vores hus sat i stand, kan jeg se, at håndværkerne enten er for dovne til at bruge skraldespanden, eller også synes de, der skal være små skatte til dem, der engang vil bryde vægge ned og gulve op. I hvert fald har jeg fjernet temmelig meget madpapir og sodavandsdåser. Det må åbenbart være en håndværkerkultur, for over alt, hvor vi har været, har vi fundet sammenkrøllet madpapir i skøn forening med det sammenstampede moler, som har en helt karakteristisk lugt.

Køkkenet viste sig imidlertid at gemme flere skatte. Foruden et gammelt hvepsebo dukkede der en flaske med Ibis ovnsværte op. Bagefter fulgte en dåse knivpudder i en fin farverig dåse, men hvepsene havde desværre ædt meget af etiketten. Gad vide hvad knivpudder egentligt er …

Skunken gemte på en pose med vitaminberiget Amo hvedemel fra Dampmøllen Victoria, der ligger på Odense Havn mindre end en kilometer fra os, så man handlede lokalt i de år. Emballagen har ikke ændret sig afgørende på de 70 år, der er gået. Selv franskbrødsopskriften på bagsiden af posen er næsten identisk med det, vi i dag kalder mormor-franskbrød.

Senere fandt vi to mælkeflasker (vores håndværkere ville sikkert også have bedre af ½ liter minimælk end cola til frokost), 1 rød Tuborg (mådeholdent alkoholforbrug), en tom flaske snaps (ikke så mådeholdent, som jeg først troede) og 1 flaske Heidelberg lagereddike på glasflaske. Jeg sender en medfølende tanke til den yngstelærling, der blev sat til at drikke eddike til sin frokost.

Til sidst afslørede gulvet et låg til en madam blå, to grydelåg og en klædebørste. Jeg tror altså ikke, at man i 1940’erne troede på grydelågs isolerende effekt, så det har sikkert været hurtigere at hælde det overflødige i gulvet end at bære det ud med skraldet. Til gengæld har vi rundt i huset kunnet følge familiens forbrug af Fyns Tidende og Fyens Stiftstidende. Avisen fra 1948 var fra en rigtig god nyhedsdag, hvor delingen af Berlin var kommet på plads, og politiet var lige i hælene på Esbjerg-morderen. Gad vide, hvorfor jeg ikke blev arkæolog …

4 tanker om "Arkæologisk udgravning i køkkenet"

  1. Og lige præcis sådanne fund gør at jeg trods min store glæde for beton-ghettoen kunne fristes til at blive Låsby-Arens, der opkøber gamle huse i landsbyerne. Istedet for at videreudleje dem til andre sociale svindlere ville jeg bare systematisk skille dem ad, i håbet om at kunne trumfe 1/2 l mælkeflaske, 1 ølflaske, 1 fl. snaps og en glas eddike!

    Fantastiske fund, Anne!

  2. Og hvad kan vi så lære af fortiden?
    Håndværkere har altid griset!
    I 1948 havde Stiftstidene tilsyneladende ikke opfundet bolle-å’et endnu.
    Og også at der allerede dengang fandtes cykeltyve!
    Forresten tror jeg at aluminiumslåget hører til en mini-mælkejunge (tvetydigheden er ikke tilsigtet). Sådan en kan jeg huske, jeg hentede mælk i fra ismejeriet rundt om hjørnet.
    Håber ikke Odense By’s Museer forsinker jeres byggeri alt for meget med deres kommende udgravninger.

    Hilsen Peer

  3. Hej Dorte.
    Jeg tror, du skal nyde din nuværende metier. Dels tror jeg ikke, der er penge i skidtet, og dels bliver man så frygteligt træt af støvet 😉

    Kh.
    Anne

  4. Hej Peer.
    Forsinkelsen af byggeriet har helt og holdent været håndværkernes fornøjelse! Men du har da ret – det er da låget til en mælkespænd. Jeg har en emaljeret en af slagsen, som de åbenbart mente var for god til at blive til isolering.
    Hvis du skal prøve brunkagerne med potaske, så kig forbi kontoret i morgen 🙂

    Mange hilsner
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *