Gastronomisk leksikon til den umættelige nysgerrighed

“Gourmet’en nærmer sig det dækkede bord med forventning om forfinet nydelse af lækkerier, gourmand’en nærmer sig med en forventning om store portioner og mæthed. Gastronomen, derimod, gÃ¥r til bords med nysgerrighed. Han/hun vil forstÃ¥, hvad han spiser og drikker. Han vil vide, hvordan det er tilberedt, af hvad og hvorfor retterne er blevet sammensat netop, som de er.”

Citatet stammer fra forordet til Gastronomisk leksikon, der fornylig er udkommet i en 2. udgave efter at have været udsolgt fra forlaget. Og hvis du kunne redegøre for den nøjagtige forskel mellem gourmet, gourmand og gastronom, så er det sikkert fordi, du allerede har 1. udgaven af leksikonet derhjemme.

Andre med hang til god mad og en umættelig appetit og spørgelyst kan derimod konsultere anden udgaven af leksikonet og finde svar på de ting, der vækker forundring i køledisken eller køkkenet.

Leksikonet minder mig om Fokus etbindsleksikon, der fulgte mig gennem min skoletid. Et enkelt opslag kunne godt tage lang tid, fordi det var let at fortabe sig i andre interessante artikler. Og det er også kendetegnende for Gastronomisk leksikon. Der findes enorme mængder viden i de knap 350 siders mange artikler. Opskrifter er der ikke blevet plads til, men de franske klassikere er beskrevet sammen med køkkenkemiske begreber. Råvarer er selvfølgelig også omfattet og er sat ind i en historisk, kulturel og religiøs kontekst. Der til kommer en række små portrætter af kendte kokke og madpersonligheder. Der findes meget viden, som den madglade allerede besidder, men det er rart at få endnu mere viden fyldt på.

Og sÃ¥ er der det store spørgsmÃ¥l – hvor skal sÃ¥dan et leksikon stÃ¥? Har du et samtalekøkken med læseplads og bogreol, sÃ¥ skal den naturligvis stÃ¥ dér. Hovedsagen er, at leksikonet fÃ¥r sin plads, hvor man kan snige sig til et par minutters læsning, nÃ¥r det er videbegæret, der skal mættes.

Carl Th. Pedersen og Jørgen Fakstorp: Gastronomisk leksikon
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 347 sider, 399,95 kr.

Klik her for at se bogen på Saxo.com

Share

2 tanker om "Gastronomisk leksikon til den umættelige nysgerrighed"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *