Indisk tandoorikylling

Jeg elsker tandoorikylling. Det er en ret, der kræver et par timer til at marinere, men kun få minutters indsats af kokken. Det giver mere tid til at lave noget sjovt tilbehør. Jeg serverer gerne tandoorikyllingen med kardemomme-glaserede gulerødder og raita eller myntedip og selvfølgelig kogte basmatiris.

4 personer

  • hel kylling (ca. 1600 g)
  • 2 dl yoghurt naturel, græsk yoghurt eller skyr
  • 4 spsk tandoori krydderi (Køb det færdigt  i et supermarked, hos en god grønthandel eller bland det selv)

Dup kyllingen tør. Hvis du gerne vil have en virkelig fedtfattig ret, så skær skindet af kyllingen. Læg nogle tværsnit i kyllingens bryst og lår. Bland yoghurt/skyr med tandoorikrydderiet.

Der er meget rød farve i visse færdigblandede tandoori-blandinger, sÃ¥ farven kan variere fra shocking pink til orange. Massér blandingen godt ind i kyllingekødet. Sæt kyllingen i køleskabet i mindst et par timer – evt. natten over.

Varm ovnen op til 180-200 grader og giv kyllingen 45 minutter midt i ovnen. Tandoorikyllingen bliver brun og måske næsten sort nogle steder, men sådan skal dyret se ud, når den er nok. Kyllingesaften skal være klar, når du vrider låret fra.

Share

3 tanker om "Indisk tandoorikylling"

  1. Hej Anne

    Den opskrift sætter virkelig noget i gang. Har med stor fornøjelse smagt Tandoorikylling pÃ¥ flere indiske restauranter, men regnede med, at det var et større projekt at lave det selv. Men din opskrift er jo meget enkel og lige til at gÃ¥ til. Glæder mig meget til at afprøve den – vil straks gÃ¥ pÃ¥ jagt efter det helt rigtige Tandoorikrydderi.

    Venlige hilsener

    Rasmus

  2. Hej Rasmus.
    Det er jo lidt af fornøjelsen ved at lave mad selv – at det nogen gange kræver en meget lille indsats.

    Rigtig god weekend og velbekomme
    Anne

  3. Smagte tandoorikylling for første gang i går et sted på amager. Wow, smagte fantastisk. Nu vil jeg tage springet og prøve det berømte butter-chicken. Du har tilfældigvis ikke en opskrift på det vel??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *