Først pumpet kylling, nu pumpet fisk?

Vi kender den pumpede kylling og foragter den. Men vidste du, at der også findes pumpet fisk?

Det er nyt for mig, men jeg fået forklaringen på, hvordan nogle fisk skylles i en fosfatopløsning, der øger fiskens vægt, og som i tilgift gør den blød og nærmest slimet.

– Addr, det er klamt, tænkte jeg. Desværre er det billigt, og man kan jo ikke se det, nÃ¥r man køber fisken frossen.

Nu har jeg fÃ¥et nogle gode tips af Jacob Stokkebye, der stÃ¥r bag Butler’s Choice, der bl.a. importerer pangasius-filetter fra Vietnam. Pangasius-filetterne fra Butler’s Choice er ikke pumpede, men det er et udbredt fænomen, fortæller importøren.

– Jeg har set, hvordan fabrikken pumper fisken pÃ¥ fabrikken i Vietnam, og det mÃ¥ være ret udbredt, mener Jacob Stokkebye.

Han forklarer, at når fisken er slagtet og fileteret, så kommes filetterne i en maskine, der ligner en cementtromle. I tromlen ligger en pulveropløsning af fosfat, som opsuges i fiskekødet.

– Fiskekød er groft, og porrene Ã¥bnes i tromlen, og sÃ¥ kan fiskene optage 20 % af deres egen vægt. Fosfatopløsningen giver fisken en anden konsistens, og den bliver slimet, fordi den er sÃ¥ væskespændt, forklarer Jacob Stokkebye.

Pumpet fisk har fingeraftryk

I supermarkedet kan det være svært at se, om man har fået købt en pumpet fisk, fordi det kun skal deklareres med et E-nummer (E451). Men Jacob Stokkebye har et tip, man kan anvende i køkkenet.

– De pumpede fileter fryses hurtigt, og fordi fisken er væskemættet, sÃ¥ kan man tit se et fingeraftryk pÃ¥ dem, forklarer Jacob Stokkebye.

Hvis man kan se aftryk fra en fabriksarbejder på den frosne filet, så er der desværre en god chance for, at man har købt en uskøn blanding af vand og fisk.

Konsekvensen af fosfatbehandlingen er, at fisken er meget blød, når man tør den op. Desuden vil fisken sprutte meget, når man lægger den på en stegepande, fordi den naturligvis ikke kan holde på vandet. Og skulle man finde på at panere den, så vil missionen sjældent lykkes, og paneringen vil falde af i flager.

– Fosfatbehandling kan være til gavn i store rejer og skaldyr, der kan have en tendens til at blive tørre og trevlede. Til det formÃ¥l kan fosfatbehandlingen gøre store rejer saftigere og mere søde. Men jeg synes, forbrugerne skal kunne se pÃ¥ varedeklarationen, om fisken er fosfatbehandlet eller ej, siger Jacob Stokkebye.

Jeg kender ingen firmaer på det danske marked, der har deklareret deres fisk med E451, men hvis du ser det magiske tal på en pakke frossen fisk, så ved du, at du ikke alene får fisken, men også noget temmeligt dyrt vand.

Share

6 tanker om "Først pumpet kylling, nu pumpet fisk?"

  1. Addr er det helt rigtige ord. Jeg synes simpelthen det er sÃ¥ KLAMT at det er “lovligt” at snyde os forbrugere med disse gustne tricks. Alt kød/mad der er sminket, pumpet eller pillet ved pÃ¥ andre mÃ¥der burde være TYDELIGT mærket sÃ¥ man som forbruger ved hvad man bruger penge pÃ¥ og sætter tænderne i. SÃ¥ kan de jo se hvor godt “Pumpet filet a la torsk”, “Orangefarvet fisk a la laks” “Gammelt kød marineret som maskering” sælger….. jeg tvivler pÃ¥ at nogle af dem bliver en stor-sællert.

    Charlotte Berg – som selv vil have lov til at vælge

  2. Ja, det er ikke et koncept, der ville blive rykket af hylderne, hvis man vidste, hvad det indeholder!

    I øvrigt sÃ¥ er meget af den røgede laks man kan købe stiksaltet, og sÃ¥ opfører den sig faktisk som pumpet fisk. Den bliver blød, og man kan ikke skille skiverne ad – det kender jeg i hvert fald selv, hvis jeg har fÃ¥et købt en røget laks for billigt.

    Og du har helt ret i, at det er den omvendte verden, at vi som forbrugere skal lære at kende koderne til de fødevarer, der er værd at spise. Hvis vi vil have røget laks, så skal det ikke bare være en røget laks, men en tørsaltet røget laks!

    Heldigvis har vi hinanden i blogland, sÃ¥ vi kan da i det mindste lave en god videndeling 🙂

    Mange hilsner
    Anne

  3. Ja, det er godt vi kan udveksle lidt forbrugertips herinde, problemet er bare at disse tilsætningsstoffer ofte har flere forskellige navne. Det nævnte E451 kan ogsÃ¥ deklareres som “stabilisator” – hvilket jo dækker over en hel række af E-numre, og dermed gør indholdet uigennemsigtigt.
    Jeg fik for nogle år siden konstateret fødevareintolerance, hvor afdækningen afslørede at det bla. var tilsætningsstoffer jeg reagerer på. Jeg har derfor så vidt muligt undgået alt der har E-numre, fx. været tvunget til selv lavet pålæg og laver stort set alt fra bunden for at have styr på hvad jeg får indenbords. Så for mig er varedeklarationens præcise oplysninger derfor vigtige i forhold til om jeg fungerer rent fysisk og den uigennemsigtighed der desværre er meget typisk gør tingene 100 gange mere besværligt og koster mig af og til et anfald som jeg kunne have undgået hvis der fx. KUN var kylling i kyllingekød og KUN fisk i fiskefileter.

    Nu har jeg været opmærksom pÃ¥ disse “numre” i de sidste 10 Ã¥r…. og det ER gÃ¥et fremad med deklareringen pÃ¥ fødevarer, men jeg synes der dukker “skjulte” sager op igen og igen….og det er skræmmende at profit skal have lov til at overtrumfe almindelig sund fornuft og samvittighed.

    Charlotte Рsom insisterer p̴ gennemsigtighed

  4. Hej Charlotte.
    Det er faktisk skræmmende, sÃ¥ svært det nogen gange er at være forbruger. Jeg kan godt forstÃ¥, at du i stedet har kastet dig over at tilberede dit eget pÃ¥læg – selv om det tager ekstra tid.
    Hvor henter du ellers information om tilsætningsstoffer? Det er lidt en jungle at begive dig ud, når producenterne kan bruge snedige formuleringer.

    Mange hilsner
    Anne

  5. Hej Anne,
    Ja, det er ikke nemt at finde rundt i….og som min allergilæge sagde er det “nemmest ifht fødevareintolerancen -og samtidig mest besværligt rent praktisk” helt at undgÃ¥ tilsætningsstoffer. Jeg har fundet hjælp forskellige steder, som fx e-numre.dk som har en liste over numrene og deres “aliasser” her:

    http://www.e-numre.dk/e-nummer-oversigt.html

    Der er ogsÃ¥ andre nyttige oplysninger pÃ¥ siden, fx grupperinger af stofferne, som har gjort det muligt at indkredse hvilke stofgrupper jeg reelt reagerer pÃ¥ ved hjælp af eliminationsdiæt og efterfølgende provokation. Et omstændigt og til tider uoverskueligt “arbejde” da jeg tilsyneladende ogsÃ¥ krydsreagerer, sÃ¥ to ting jeg kan tÃ¥le hver for sig giver mig problemer hvis de begge er til stede…… Derfor er det nemmest at lave sÃ¥ meget som muligt fra bunden af sÃ¥ naturlige rÃ¥varer som muligt….det er den eneste mÃ¥de at gøre e-nummer-indholdet sÃ¥ lavt som muligt.

    Det er ikke nemt, men det er muligt – især nÃ¥r alternativet er at man bliver syg. ;o)

    Dbh
    Charlotte

  6. Hej Charlotte.
    Det lyder godtnok som noget af en kamp, og det lyder til, at du har gjort dig erfaringer på den hårde måde. Jeg er glad for, at du deler dine tips. Måske kan de hjælpe andre.

    Mange hilsner
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *