Godt nyt om vejboder og hjemmebagte boller

Regeringen har efter flere Ã¥rs pres fÃ¥et gjort op med hysteriet omkring salg af egne fødevarer fra gÃ¥rdbutikker og vejboder – og forældres hjemmebag af boller til børnehaver og skoler.

Jeg var ikke opmærksom på den nye vejledning fra Fødevareministeriet, men Carl, turist- og erhvervschefen på Ærø, skriver om den i sit ugentlige nyhedsbrev.

Den hidtidige hetz mod salg af forskellige fødevarer fra vejboder og markeder er nu stoppet. En ny vejledning fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (vejledning nr. 9034 af 9. februar 2011) løsner det meget bureaukratiske greb omkring det sjove i livet. Så nu må man altså godt sælge f. eks. marmelade produceret i sit eget køkken fra sin vejbod. Dog skal man stadig have en god hygiejne og kunne fortælle, hvor man har fået råvarerne fra.

Forældre må også nu give kager og marmelade til børnehaver og skoler, og en skolebod må også gerne sælge boller bagt af forældre.

Der er også lettet på reglerne for lejlighedsvise arrangementer, således kan man have en madbod ved en festival uden hidtidige skrappe krav, og en landmand kan også sælge op til 10 dyr uden speciel tilladelse, de skal dog stadig slagtes på godkendt slagteri eller slagtehus. Så nu kan Værkstedsgården igen med god samvittighed komme til sommermarked og sælge tykke pandekager og hjemmelavet stikkelsbærsyltetøj, men også kager og andet.

Kom på vores kontor og få en kopi af vejledningen eller print den ud fra internettet. Og lad Ærø blive vejbodernes paradis med herlig hjemmelavet marmelade og saft.

Carl Jørgen Heides sædvanligvis meget velinformerede nyhedsbrev om forhold på Ærø, kan man tilmelde sig ved at skrive til Carl.

Share

En tanke om "Godt nyt om vejboder og hjemmebagte boller"

  1. Tak for den information – og det var vel nok godt at høre! SÃ¥ bliver der da lavet noget fornuftigt pÃ¥ Borgen for en gangs skyld … jeg ser en lækker sommer for mig, ogsÃ¥ pÃ¥ Samsø, som jeg elsker om sommeren …..
    Bedste hilsner
    Marianne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *