Lækre fristelser fra Themsens

Themsens Café & Fristelser, Overgade 32,
Odense C

Efter en god dags shopping eller måske et besøg i H.C.Andersen-kvarteret i Odense er Themsens Café & Fristelser et oplagt sted til et frikvarter.

Caféen ligger hyggeligt i et gammelt bindingsværkshus, hvor pladsen er lidt trang, og man kommer hinanden – og andre gæster – ved.  Stemningen er imidlertid meget venlig og afslappet, og betjeningen sød og opmærksom. Det er mor og datter, Jeanette og Jane Themsen, der serverer og samtidig stÃ¥r bag disken og sælger de enkelte delikatesser til hjemmebrug.

Jeg har før spist brunch pÃ¥ Themsens, og det var meget vellykket med fokus pÃ¥ kvalitetsrÃ¥varer og god betjening. I dag stod den pÃ¥ frokost, og vi valgte at give konceptet “SmÃ¥ fristelser” en chance.

Fire retter på en planke

Her får man fire små retter, der serveres på en træplanke, for 105 kr. Ekstra fristelser kan tilkøbes, og man kan også nøjes med færre, men fire varianter rækker til en god frokost.

Vi skulle begge prøve den hjemmelavede skaldyrssalat og den varmrøgede laks med wasabicreme. Derudover valgt jeg den varme svampesuppe med sherry og lufttørret egetræsrøget spansk oksekød, der blev serveret i en flot udskæring med salat og trøffelolie.

Min mand sprang pÃ¥ patêen med syltede grønne tomater (et sikkert hit selv for folk, der ikke værdsætter tomater – skyldes mÃ¥ske tilsætningen af vanille) og den lufttørrede skinke med artiskokcreme.

Brødkurven på gulvet

Det hele blev suppleret med en fyldt brødkurv med lyst brød og rugbrød fra eget bageri. Bortset fra, at min mand i en snæver armbevægelse fik væltet kurven ned på gulvet, var det en stor succes, og datteren var venlig til at efterfylde kurven efter behov.

Themsens har et pænt udvalg af spændende øl fra Refsvindinge Bryggeri og det lille Gundestrup Mejeri og Bryghus, der helt aktuelt fristede med sin påskebryg. Vi valgte dog den skrabede model med isvand til 10 kr. per person.

Mor og datter byder på sikkert håndværk, og vi skal helt sikkert omkring og lade os friste af andre delikatesser en anden gang. En klar anbefaling herfra.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *