Cookies med hvid chokolade og lakridssirup

Chokolade og lakrids er ikke så tosset en kombination, men i disse cookies er smagen af lakrids mest at finde som en mild eftersmag.

Portionen giver ca. 24 cookies

  • 75 g blødt smør
  • 125 g rørsukker, fordi det karamelliserer pÃ¥ den lækre mÃ¥de
  • 1 stort æg
  • 2 tsk vaniljesukker – gerne hjemmelavet
  • 150 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 generøse tsk lakridssirup
  • 2 tsk rÃ¥lakridspulver
  • 200 g hvid chokolade
  • 100 g lys chokolade
  • Evt. revet skal af en appelsin

Rør smørret sammen med sukker, vaniljesukker og tilsæt ægget. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen sammen med lakridssirup og rålakridspulver og tilsæt appelsinskal, hvis du havde det i køkkenet.

Hak chokoladen og bland den i dejen.

Tænd ovnen på 180 grader. Sæt dejen på en bageplade med to skeer. Kagerne skal være på størrelse med en lille valnød, og der skal være god plads i mellem dem, så de kan flyde ud.

Bages i 8-12 minutter, til de er gyldne. De bliver mere sprøde, når de ikke er brandvarme, så det er farven, der styrer, om de har fået nok.

NB: Jeg bruger sød lakridssirup fra Johan Bülow, og den fås bl.a. i delikatessebutikker, Irma og Magasin. Rålakridspulver kan du finde samme steder eller hos Specialkøbmanden.

Share

3 tanker om "Cookies med hvid chokolade og lakridssirup"

  1. Hej Malou.
    Sikke tidligt, du har været oppe – god kagebagelyst 🙂

    Solskinshilsner
    Anne

  2. Ej, det lyder som lige noget for mig! Må få en, der bor tættere på civilisationen end jeg, til at købe lakridssiruppen til mig. Mums.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *