Rabarberkoldskål

Mine rabarber vokser eksplosivt, sÃ¥ det er bare med at finde pÃ¥ opskrifter og holde dem nede. RabarberkoldskÃ¥len tager ikke mange øjeblikke at lave, og jeg indrømmer, at jeg havde købt mig til kammerjunkerne – jeg har endnu ikke nÃ¥et at bage dem selv i denne sæson.

4 personer

  • 2 dl tykmælk
  • 6 dl kærnemælk
  • 2 tsk vanillesukker
  • tre stilke rabarber
  • 1 dl sukker

Rabarberne vaskes og skæres i stykker på ca. 5 cm, der lægges i et ovnfast fad og drysses med sukker. Bag dem i ovnen ved ca. 125 grader i 25 minutter. (Har du alligevel noget i ovnen ved fx 200 grader, så sætter du rabarberne ind i bunden og giver dem ½ dl vand og lidt kortere tid).

Når rabarberne er møre, tages de ud, og stykkerne tages op og blendes med en stavblender. Sæt rabarbermosen i køleskabet.  Gem siruppen fra rabarberne til senere.

Pisk kærnemælken i tykmælken og tilsæt vanillesukker. Pisk den afkølede rabarbermos i koldskålen. Smag evt. til med lidt sukker. Når du anretter koldskålen, kan du dryppe med siruppen, så koldskålen får en flot pink farve.

Servér med kammerjunkere eller et spændende sprødt drys og måske friske danske jordbær.

Share

3 tanker om "Rabarberkoldskål"

  1. Det lyder godt og ser virkelig lækkert ud.
    Hvor jeg dog bare glæder mig til at have tid til sådan noget igen.
    Kan se du er klar med et blogger arrangement sammen med Birthe. Super godt! 🙂

  2. hvis man nu ikke har noget i ovnen, kunne man så ikke bare lave rabarbarmos i en gryde?

  3. Hej Karen.
    Du kan selvfølgelig sagtens lave rabarbermos i en gryde, hvis du hellere vil det. Bare vær opmærksom på, at gryden ikke skal bulderkoge og tilsæt lidt vand, hvis rabarberne er ved at koge tørre.

    Mange hilsner
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *