Buerehiesel Рbare netop best̴et

Restaurant Buerehiesel, Parc de l’Orangerie, F-67000 Strasbourg

Jeg kommer ret ofte til Alsace, og jeg har efterhÃ¥nden spist pÃ¥ rigtigt mange gode restauranter – ogsÃ¥ et par med stjerner. I Ã¥r skulle stjerneoplevelsen være Buerehiesel, der ligger smukt i Orangerie-parken i Strasbourg tæt pÃ¥ Europa-Parlamentet.  Det gav selvfølgelig lidt betænkeligheder, for kan en restaurant med et solid kundebase af parlamentarikere og lobbyister ogsÃ¥ servere en romantisk middag til et par turister pÃ¥ udflugt?

Konklusionen er, at maden er fin, men heller ikke mere. Til gengæld var betjeningen uengageret, og vi kommer altså ikke igen.

Vi havde bestilt bord på Buerehiesel til frokost, og vi blev placeret i et lokale, hvor andre par spiste, og et selskab fik dagens forretningsmenu til ca. 35 euro. Vi valgte menuen til 68 euro og glædede os til lidt ekstra numre og slag med halen.

I første omgang brillerede betjeningen ved ikke at tale andet end fransk. Det er yderst sjældent, at man oplever det, og pÃ¥ de mange prisbillige restauranter inde i Strasbourgs gamle bydel kan man sagtens blive betjent pÃ¥ engelsk. Jeg ville forvente det samme pÃ¥ en restaurant, der har Europa-Parlamentet som nabo, og det havde da hjulpet pÃ¥ storytelling’en, hvis tjener og vintjener var mere tilgængelige.

Amouse Bouchen var en smule rutinepræget – en lille kop ærtesuppe og en crostini med schwarzwalderskinke. Og jeg mÃ¥ med skam meddele, at mÃ¥ltidet fortsatte i samme dur.

Forretten var en terrine med foie gras på and, duebryst og hanebryst i portvinsgelé. Retten var præsenteret flot, men der var ikke meget smag, og jeg savnede lidt modspil til kødets sarte smag. I øvrigt blev retten blot placeret på min plads, mens jeg var kortvarigt fraværende. Terrinen var ikke i fare for at smelte, hvis den havde ventet et øjeblik på anretterbordet, indtil vi var fuldtallige, men vi fik fornemmelsen af, at vi var ligegyldige for tjenerne.

Efter forretten fulgte en skindstegt fisk med små nye grøntsager i varm olie-eddike dressing. Fint og velsmagende, men også temmeligt rutinepræget.

Hurtigt herefter kom hovedretten, som var glaseret andebryst og confiteret lÃ¥r med smÃ¥ nye grøntsager og stegte kartofler. Meget velsmagende, men det var ikke en portion, der kunne mætte en voksen mand. Hvor ville det være skønt, hvis køkkenet havde ofret lidt flere grøntsager – tallerkenen ville ikke være blevet overfyldt af den grund.

Lokalet var nu blevet tømt for selskabet, og tilbage var vi tre par. Tjenernes opmærksomhed faldt nu yderligere.

Desserten blev serveret til de tre borde samtidigt, og portionsstørrelsen var på vej op. Friske jordbær serveret med sprød tuilles (sprøde kiks), flødeskum, jordbærsirup og en fin is på jernurt rundede måltidet godt af. Vi måtte vente længe med tomme tallerkener og kaffetørst, før vi fik lejlighed til at bestille den.

Og det var faktisk først ved kaffen, at vi følte, at vi fik lidt af de tabte point og slag med halen. Kaffen blev nemlig serveret med et fint udvalg af hjemmelavede karameller, trøfler og petit fours.

Til gengæld måtte vi selv ud og finde en tjener, da vi gerne ville have regningen. Det passer heller ikke rigtigt til en Michelin-stjerne.

Det er ikke længe siden, at vi besøgte en anden tidligere Michelin-stjerne restaurant – Gordon Ramsey at Claridge’s i London, og derfor virker det snublende nært at sammenligne de to oplevelser. Det er desværre som at sammenligne æbler og pærer. Konklusionen er, at Buerehiesel kan servere en forretningsmiddag i den rimelige ende af skalaen indenfor bÃ¥de pris og serveringshastighed. Men til par pÃ¥ oplevelser og mÃ¥ske med trang til en romantisk oplevelse er restauranten et absolut no-go.

Skal det være Strasbourg, så prøv Au Crocodile i stedet.

Share

2 tanker om "Buerehiesel Рbare netop best̴et"

  1. Hej Anne

    Din oplevelse bekræfter blot min opfattelse af fransk gourmetmad. Det skal se fancy ud, helst indeholde foie gras, du bliver ikke mæt og så får du ubehøvlet kun fransktalende betjening.

    Vi har jo netop været i Piemonte, hvor vi også tog en aften på den lokale Michelin-restaurant samt diverse gode restauranter i området. Endnu engang fik jeg bekræftet min opfattelse af (Nord)italiensk mad som værende mindre kønt, men fuldstændig fantastisk velsmagende. Jeg fik eksempelvis en risotto i Barolo, som var gråbrun og temmelig uappetitlig at se på, men nøj hvor smagte den godt! Det samme gjaldt deres meget simple pastaretter (de laver tyndtskårede tajarin-pasta), som også nærmest var klasket på tallerknen, men som smagte så fuglene sang!

    Iøvrigt var Jacobs og min bedste smagsoplevelse nogensinde pÃ¥ The Ledbury i Notting Hill – den kan anbefales næste gang, I kommer til London.

  2. Hej Camilla.
    Jeg kæmper med næb og klør mod fordommene om fransk haute cuisine. Heldigvis findes der mange steder, hvor maden er god, personalet er imødekommende, og man bliver topforkælet. Buerehiesel var bare ét af de steder, der understreger alle fordomme – desværre.
    Italiensk mad er absolut pragtfuldt, og det lyder til, at I har haft en rigtig dejlig ferie. Det er sjovt, hvordan udseendet ikke er alt. Og sÃ¥ dog – min far har en god ven fra Sicilien, der skulle lave blomkÃ¥l med vin og ringede hjem til mor og fortalte, at det sÃ¥ mærkeligt ud. Mor svarede: Jamen, Patti har du brugt rødvin? Smagen var fin nok 🙂

    Kh.
    Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *