Boganmeldelse: Send børnene i køkkenet med sølvskeen

Hvordan får man madglade børn, der af egen lyst og drift går i køkkenet? Man kan i hvert fald sørge for, at børnene føler sig velkomne i køkkenet med udstyr og opskrifter, der er tilpasset deres evner og behov.

Den italienske madbibel Sølvskeen, der vel bedst kan sammenlignes med vores hjemlige Frk. Jensens Kogebog, er grundbogen for det nye værk “Sølvskeen for børn“.

Hvor Sølvskeen er en kogebog uden illustationer, men med en omfattende samling af klassiske opskrifter, er der arbejdet noget mere med form og farver i børneudgaven. I “Sølvskeen for børn” er 40 opskrifter bearbejdet og illustreret med tegninger og billeder, der viser tilberedningen skridt for skridt.

Børn elsker italiensk mad

Italiensk mad plejer at hitte hos børn, og lasagne, pizza, minestrone og risotto fÃ¥r følgeskab af smÃ¥retter som fx bruschetta. Bogen forklarer – med enkle tegninger – lidt om teknik, f.eks. at det er vigtigt med en skarp kniv, og det er vigtigt at spørge en voksen om lov, inden du gÃ¥r i køkkenet.

Jeg synes, at bogen er i børnehøjde, og der er lidt historier om retternes oprindelse, som helt klart vil appellere til nogle børn, mens andre vil springe let henover det. Opskrifterne er udvalgt, så sværhedsgraden ikke er højere, end børn på 9-10 år kan følge dem og tilberede dem med succes.

Husk at smage

Den eneste negative ting ved “Sølvskeen for børn” er, at salt slet ikke nævnes i opskrifterne. Jeg tror ikke, at man kan forvente, at børn automatisk smager mad til med salt og peber efter behov. Det er selvfølgelig en vigtig pointe, at man skal smage pÃ¥ maden, men derfor skal børn stadig tages i hÃ¥nden og have forklaringen pÃ¥ hvorfor.

Derudover er bogen virkeligt godt gennemarbejdet og giver svarene pÃ¥ en række af de “hvorfor”-spørgsmÃ¥l, man kan stille undervejs.

Den pædagogiske indledning, der sælger bogen til os velmenende familiemedlemmer, understreger, hvorfor det er godt at sende børnene i køkkenet: Det styrker både deres matematiske færdigheder og deres læseevne.

Det er selvfølgelig smukt at understøtte disse evner, men man kan aldrig få grundlagt madglæde tidligt nok, og jeg synes, at det er den bedste gave at give videre: Lysten til selv at gå i køkkenet og glæden ved at spise et godt hjemmelavet måltid.

Sølvskeen for børn – italienske favoritter
A
f Amanda Grant
Lindhardt & Ringhof, 99 sider, kr. 199,95

Klik her for at se bogen på Saxo.com

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *