Anmeldelse: Ny Nordisk Hverdagsmad med weekendingredienser

FDB har netop udgivet en ny kogebog, “Ny Nordisk Hverdagsmad – Spis efter Ã¥rstiden”, af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl.

Bogen følger efter “Ny Nordisk  Hverdagsmad”, der blev udgivet sidste Ã¥r. MÃ¥let er, at danskerne skal kende det nordiske køkkens særpræg og være fortrolige med at tilberede retter med nordiske rÃ¥varer. FormÃ¥let er yderst ædelt, men opskrifterne i bogen er tidskrævende og i mange tilfælde skal der bruges rÃ¥varer, som FDB i hvert fald ikke har i sortimentet.

Det gælder mange krydderurter, fx jernurt, frosne solbær, frosne hyldebær, havtorn, en del udskæringer af kød osv.

Kogebogen rummer masser af inspiration til lækre og lette retter med lokale råvarer, men det vil ikke fungere som hverdagsmad i ret mange familier. Det tager tid at forberede måltider, hvor grøntsager skal snittes og syltes eller kød skal braiseres, men bogen skulle jo have en undertitel, og man har vel ikke tænkt, at krebinetter kunne sælges som weekendmad.

En stor fordel ved kogebogen er, at den er billig. 60 spændende opskrifter i en hardback kogebog med lækre billeder koster 99,95 kr. Det er en rimelig pris, og der er inspiration til gode måltider, men man skal forberede sig på, at man skal ud og plukke bær selv og ikke kan nøjes med supermarkedets udvalg og dertil skal bruge en del tid i køkkenet. 

Kogebogen er faktisk interessant med retter som grydestegte skovduer med blomkål og mormordressing, andelår i bouillon med stegte svampe og perlebyg og blendet solbæris med havreflager for blot at nævne nogle enkelte. Men jeg mener, det er falsk varebetegnelse at markedsføre den som hverdagsmad. Mange af retterne kræver lang tids forberedelse og specielle råvarer, og det er ikke foreneligt med en hverdag, hvor der skal være plads til andet en husførelse. Bogen indeholder retfærdighedsvis også retter med ingredienser, der kan findes i supermarkeder, men måske varsler kogebogen udvidet sortiment hos FDB?

Ny Nordisk Hverdagsmad РSpis efter ̴rstiden
Claus Meyer, Arne Astrup m.fl. Fotos af Anders Schønnemann
152 sider, 99,95 kr.
Udkommer i dag.

 Se bogen på Saxo.com

Share

En tanke om "Anmeldelse: Ny Nordisk Hverdagsmad med weekendingredienser"

  1. Gode pointer mht. tilgængelighed og tid – det er trods alt vigtige parametre for hverdagsmaden. Retterne lyder nu ellers interessante og som noget, jeg har lyst til at prøve 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *