Loungevisit hos Thomas Pasfall

4 stjerner
4 stjerner

Restaurant Pasfall
Brandts Passage 31, Odense C

Pasfall RestaurantOmrådet omkring Brandts i Odense begynder at blive rigtigt interessant. Noget latinerkvarter, som det kaldes, bliver det jo aldrig (et latinerkvarter kræver, at der har ligget en latinskole), og det er nok mere passende at kalde det byens Kreative Kvarter. I det gamle posthus ligger bl.a. butikken Sommers, der sælger grej, gear og godt til ganen.

Og ved siden af ligger Thomas Pasfall, der er rykket fra Munkebo Kro til Odense og mere loungeprægede omgivelser. Vi havde bestilt bord, men det havde vi ikke behøvet. Det viste sig, at vi var de eneste gæster bortset fra et enkelt bord, der var ved at bryde op, da vi kom kl. 12.

Bordene er dækket med hvide duge, og forventningen bliver sat højt af tjeneren, der forsøger at sælge os en aperitif. Vi har dog planer om eftermiddagen, og vi bliver enige om at nøjes med mineralvand.

Forretten - en ballotine af søtunge
Forretten – en ballotine af søtunge

Vi vælger dagens frokostmenu med tre retter til 345 kr. Første ret består af en ballotine af søtunge serveret med citronmarinerede æblestykker, tomatconcassé, ristede hasselnødder og skummende sauce. Forretten har en anselig størrelse til en frokostmenu, og den lægger en god bund.

På restauranter er der åbenbart gået mode i at servere brødet i en pose i stedet for i en kurv. Det har altid forekommet mig besynderligt, at spisesteder lader faguddannet personale opføre sig som teenagere, der ikke kan besvære sig med at finde en kurv. Under alle omstændigheder er de små friskbagte kuvertbrød lækre og sender gode minder om dengang, Pasfall havde bagerbutik i Ullerslev (jeg har aldrig fundet lige så gode hindbærsnitter, som han præstede derude). Eneste fordel ved bagerposen er, at tjeneren ikke kan se, om den er fuld eller tom, så derfor får vi endnu en pose til hovedretten.

Hovedretten var en glas grissebasse, som Thomas Pasfall ynder at kalde den
Hovedretten var en glas grissebasse, som Thomas Pasfall ynder at kalde den

Hovedretten følger hurtigt, og vi får svinefilet med god stegeskorpe og en let smag af ingefær og honning. På tallerkenen ligger marinerede rødløg, estragon og dampede skalotteløg i en sky med gode karamelnoter. Jeg undrer mig over, at de små dampede kartofler er sjusket skrabet. Man kan vælge at servere små kartofler med skræl, men vælger man at skrabe dem, så kan man i det mindste gøre det grundigt. Med to gæster i restauranten og otte kartofler i skålen kunne køkkenet nok følge med.

Vi når dårligt at blive færdige med kuvertbrødet, før tjeneren er klar til at rydde bordet efter hovedretten og servere desserten.

Desserten var en rabarbersorbet med en citron-vaniljecreme og sprøde biscuits.
Desserten var en rabarbersorbet med en citron-vaniljecreme og sprøde biscuits.

Desserten er i herrestørrelse og består af rabarbersorbet serveret med en citron-vaniljecreme og sprøde biscuits. Vi skyller desserten ned med to kopper kaffe, som står i 65 kr. pr. stk.

Petitfour som dagens sidste hilsen fra køkkenet
Petitfour som dagens sidste hilsen fra køkkenet

Som afslutning på måltidet får vi en petitfour i form af en mini mazarin med passionsfrugt coulis, minimarengs og karamelcreme.  Og så er dagens sukkerbehov også dækket.

Desværre var vi alene om at spise på den fine restaurant - bortset fra Thomas Pasfall selv, der hyggede med en kaffegæst ved bardisken
Desværre var vi alene om at skabe hygge pÃ¥ den fine restaurant – bortset fra Thomas Pasfall selv, der hyggede med en kaffegæst ved bardisken

Frokosten er overstået på bare fem kvarter, og effektiviteten er i højsædet. Det er rart at vide, at restauranten kan klare en stilsikker servering effektivt. Men det var ærgerligt, at vi var de eneste gæster i restauranten en dag, hvor byen summede af liv.

Det danske prisniveau er også en lidt ærgerlig oplevelse. Maden er prissat fair i forhold til kvaliteten. Men 65 kr. for sort kaffe er i overkanten. Senere i påsken går turen syd for grænsen, hvor vi aldrig betænker os på at bestille lige nøjagtigt den mad og de drikkevarer, vi har lyst til. Det er desværre ikke tilfældet herhjemme, hvor restauratører er pressede til at kalkulere drikkevarer hårdt.

Thomas Pasfall er bestemt et besøg værd, men vi blev ikke slået omkuld af oplevelsen til denne frokost. Det fylder meget, at vi sad ensomt på en fin restaurant på en dag, hvor Odenses caféer var fyldt til sidste bord.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *