Gå på opdagelse i Naturens Køkken

4 stjerner
4 stjerner

Der er næsten en folkebevægelse i gang for at få folk til at se nærmere på naturen og plukke nogle af de mere end 300 spiselige planter, der vokser vildt.

Klik her og se bogen på Saxo.comOg der er tale om at genopdage planterne, for de fleste har været omkring os længe, men viden om deres brug har sprunget en eller flere generationer over. Nogle er også mere taknemmelige end andre. Og bekymring for forgiftninger har helt sikkert også haft en betydning for interessen.

Gyldendal har et spændende bud med Naturens Køkken, der kommer omkring kendte planter – fra ramsløg og hyld til de nyere bekendtskaber som strandarve og løgkarse.

Der er spændende opskrifter, hvor de vilde urter og planter også kan erstattes af kulturplanter fra køledisken, og det gør bogen anvendelig som kogebog. Men som oversigt over de vilde planter har den visse mangler. Jeg ville gerne have haft en oversigt over sæsonerne. Og en oversigt over Danmark. Jeg mindes da jeg for et par år siden ledte længe efter ramsløg, og først fandt det, da jeg spurgte indfødte fynboer, der hurtigt kunne udpege de store voksesteder. Den systematik og oversigt mangler.

Den helt store styrke er, at de vilde planter ikke bare bruges som et sparsomt krydderi. De bruges som grøntsager. Der vil altså være mulighed for at komme af med noget af overfloden af skvalderkål ved at tilberede canneloni med skvalderkål. Og lynstegte havtaskekæber på sennepsstuvet strandbede giver mig lyst til en tur til stranden og forbi fiskemanden. En del af opskrifterne giver mulighed for at tage en tur til hav eller strand og finde urter og planter, der kan tilberedes og fryses, syltes eller tørres. Men visse urter findes også lige udenfor døren. Jeg har fx gjort den erkendelse, at jeg har luget løgkarse med hård hånd. Når den frem over kigger op over jordoverfladen, vil jeg give den et beskedent hjørne, så jeg kan nyde de fine hvide blomster og plantens skarpe løgsmag i fx kartoffelsalat og til røget fisk.

Min fornemmelse er, at interessen for de vilde planter sikrer, at der kommer et større udbud af bøger om de vilde planter. Naturens Køkken skal gerne have følgeskab af en brugsbog med flere detaljer om planterne.

Birgit Kristiansen: Naturens køkken – find og spis de lækreste bær og urter
239 sider, kr. 299
Bogens hjemmeside og Facebook-side

Klik og se bogen på Saxo.com

Share