Nordatlantisk smagsoplevelse på Odense havn

 

Røget lammeinderlår
Røget lammeinderlår var en særdeles vellykket forret
4 stjerner
4 stjerner

Restaurant Nordatlanten, Nordatlantiske Promenade 1,  Odense C

Der var godt med sus i havnebassinet i Odense Havn denne mandag aften i påskeugen, hvor vi havde bestilt bord på Restaurant Nordatlanten.

Aftenen bød på en stort set lydefri kulinarisk oplevelse ud i det nordatlantiske køkken, og det arkitektonisk interessante Nordatlantisk Hus har indiskutabelt bragt et nyt spisested af høj kvalitet til byen.

Vi fik plads i et lyst hjørne af den fine restaurant med udsyn over de gamle siloer og de mange nye kontor- og lejlighedsbyggerier, der på få år er skudt i vejret på havnen i Odense. Restauranten var godt fyldt, og det bidrog i sig selv til en behagelig stemning.

Nordatlanten kører med faste menuer, der skifter hver måned, og det er et attraktivt tilbud. Især hvis man kan kombinere med et glas bobler og snacks som start og kaffe bagefter.

En hilsen fra køkkenet ...
En hilsen fra køkkenet …

Amuse bouche i form af gravad rensdyrinderlår med sennepscreme, tyttebær og sennepscreme fik forventninger til aftenen skruet godt i vejret.

Strandkrabbesuppen

Jeg valgte strandkrabbesuppe med stenbiderrogn i friskostcreme til forret, og det var den eneste ret, der ikke sad lige i skabet. Smagen var god, men suppen manglede lidt struktur og kunne godt have brugt nogle smÃ¥ stykker krabbe. De kiggede lidt fra nabobordet, da jeg lidt for højt erklærede, at suppen var “grim”, men den brune farve var ikke sÃ¥ appetitlig. Lidt pureret gulerod havde justeret farvekoden, og den slags findes jo ogsÃ¥ pÃ¥ nordatlantiske breddegrader.

Men herfra gik det kun én vej, og min ledsager havde intet andet end ros til overs over sin forret med røget lammeinderlår med ragout af rensdyr, urtesalat og syltet græskar. Især det møre rensdyr bidrog med en kraftig smag, der blev modsvaret af den tilsvarende kraftige rødvin på merlot-druen, som blev serveret til denne ret.

Har man sommetider oplevet, at tjenerne sparer på dråberne i vinmenuen, bliver man glædeligt overrasket på Nordatlanten. De store pokaler af vinglas blev fyldt, så det næsten var for meget af det gode på en mandag aften, men det trækker ikke ned i mit regnestykke.

Pighvaren
Pighvaren

Serveringerne fulgte hurtigt efter hinanden, og til hovedret havde vi begge valgt pighvar. Naturligvis. Denne sarte hvide fisk skulle selvfølgelig opleves, og her blev den serveret stegt med en tynd panering. Det smagte dejligt og udfordrede mit syn på pighvar, for jeg ville til enhver tid selv have dampet den for at udnytte den fine struktur i fisken. Men serveret med jomfruhummerfrikassé med vesterhavsrejer (det jeg kender som rømørejer), porre, selleri og små kugler af marinerede æbler var der tale om en særdeles vellykket hovedret.

Pigvaren blev fulgt til dørs af en chardonnay, der heldigvis var til den tørre side og uden eftersmag af bolchebutik. Og det var det helt rigtige match til pigvarens milde sødme, rejernes umamismag og syren fra æblet.

Karamelisen
Karamelisen

Om vi ville vente lidt med desserten? Nej, kom bare med den. Først ankom et højt champagneglas fyldt med moscato d’asti, ja til randen, og herefter en smuk tallerken med et gennemført karemeltema. Karamelis med maltjord, malttuiles, skyr og sirup, karamelsauce og smÃ¥ kugler af saltet karamel. En dejlig afslutning inden stempelkaffen, enorme kaffekopper og en lille tallerken med hvid chokolade med frysetørrede hindbær og smÃ¥ tern karamelfudge.

Viger man udenom vinmenuen, kan man plukke fra et omfattende vinkort med et stort udvalg fra hele verden, også danske vingårde. Selv dessertvine kan man vælge af dansk avl, men det kræver den store pengepung.

Overordnet giver Restaurant Nordatlanten en solid madoplevelse, behagelig betjening og smukke rammer på en havn under evig forandring. Her kommer vi gerne igen.

Share