Kategoriarkiv: Anmeldelser bøger

Claus Meyers nuancerede danmarkshistorie

Claus Meyer præsenterer i sit digre værk “Smagen af Danmark” en kulinarisk rundrejse.

Bogen er klassificeret som en kogebog,  men opskrifterne kræver ingredienser, der ikke fÃ¥s andet end “on location”. Det gælder eksempelvis kveller, multebær, ryper og friske tranebær , og derfor er kogebogen i lige sÃ¥ høj grad en danmarkshistorie til de madinteresserede.  

Smagen af Danmark skal også opfattes som en fortælling om, hvor nuanceret det danske køkken faktisk kan være og en fin introduktion til Claus Meyers fascination af det nye nordiske køkken.

Historierne er skrevet om en række regioner i Danmark og viser kulinariske sider af Danmark, som kun få kender. En række råvarer kommer vi kun til at stifte bekendtskab med, hvis vi målrettet opsøger dem, da de simpelthen ikke er egnede til afsætning gennem detailhandlen. Andre råvarer er så sæsonspecifikke, at det bare er ærgerligt for danskerne, at detailhandlen ikke er gearet til at håndtere små varepartier. Derfor er der en række beskrivelser i Smag på Danmark, der måske kun få gange i livet eller aldrig vil blive os forundt at smage.

Bogen er en øjenåbner. Måske skal vi ranke ryggen lidt mere, når vi forklarer, hvad danske kulinariske traditioner er. Der er langt større variation og nuancer, end man måske lige umiddelbart forestiller sig.

Da bogen blev til som opfølgning til en sommer tv-serie af samme navn, er mange af opskrifterne af naturlige årssager koncentreret om sommer og forår. En del kan dog gøre nytte det meste af året, og det gælder for eksempel opskriften på fiskefrikadeller:

600 g torskefilet eller anden torskefisk, 1 bagekartoffel, 1 gulerod, 1 tsk havsalt, friskkværnet hvid peber, 2 æg,  2 dl piskefløde, 2 spsk hvedemel, ½ bdt dild, smør og madolie til stegning.

Det er vigtigt, at ingredienserne har samme temperatur, så binder de bedre.

Hak torskefileten groft i kødhakker eller foodprocessor. Rør det hakkede fiskekød sejt med salt. Så binder det bedre væsken, og farsen får sværere ved at skille. Tilsæt æg, mel og fløde lidt ad gangen og rør, indtil farsen har en passende konsistens.

Skræl guleroden og kartoflen, og riv begge dele fint på et rivejern. Pres væden ud af grøntsagerne og tilsæt dem til farsen. Tilsæt til sidst hakket dild og friskkværnet peber. Lad fiskefarsen hvile i ca. 30 minutter på køl. Steg fiskefrikadellerne i halvt smør og halvt olie i ca. 2 minutter på hver side. Hav tålmodighed med stegningen af dellerne, så de får en flot stegeskorpe. 

Bogen bringer endeligt ogsÃ¥ inspiration til ny anvendelse af rÃ¥varer – hvem har for eksempel tænkt pÃ¥ at anvende umodne grønne jordbær i det salte køkken? 

Den eneste anke er, at kogebogens format er mere valgt til sofaen end til køkkenet. Helt sikkert er det dog, at bogen vil være en oplagt gave til de, der holder af mad, og som guidebog til det kulinariske Danmark.

Smagen af Danmark 
Af Claus Meyer 
Lindhardt og Ringhof, 2008, 231 sider ill. i farver 

Køb bogen hos Saxo.com 

Share

Nigella i ekspresfart

Køb bogen pÃ¥ SaxoDen britiske madelsker Nigella Lawson – hende der blev kendt for at slikke pÃ¥ skeer og fingre, sÃ¥ erotikken dampede - har netop udsendt en ny kogebog til de travle.

Nigella Ekspres byder på næsten 400 siders opskrifter til dagens måltid, og fælles for opskrifterne er, at de kan tilberedes hurtigt og enkelt ved at springe delelementer over. Nigella medgiver, at det ikke er fransk michelinstjerne kogekunst, men måske bliver vi ikke lykkeligere af, at saucen er siet, reduceret og siet igen. Og da slet ikke på en onsdag aften, hvor den oprindelige opskrift blot ville resultere i et besøg på det lokale pizzeria.

Ideen er god, og der er rigtigt mange anvendelige opskrifter i kogebogen.

Kogebogens oversætter har på fin vis taget højde for en række ting i sin oversættelse, og det har luget mange fejl ud i forhold til, hvilke produkter der er tilgængelige. Kondenseret mælk findes for eksempel overalt i britiske supermarkeder, mens det i Danmark skal findes i etniske købmandsforretninger, forklares det. 

Nigella Lawson, der har fået tilnavnet Køkkengudinden, er blevet kritiseret for ikke at leve op til kostanbefalingerne, da hendes opskrifter ofte er til den kalorierige side.

Forfatteren er et af de få mennesker, der faktisk har præsteret at undgå rynkerne ved at stoppe hylstret ud indefra, men det er sandt, at en del af opskrifterne vil kræve grøn salat eller grøntsager som tilbehør for at holde sig på den sunde side. Desuden er der mange dejlige kageopskrifter, men omvendt dikterer bogen ikke, hvor ofte de skal bages.

På mange måder er det en befriende kogebog, der ikke beskriver en ny reality-sundhed, men i stedet sætter fokus på nydelsen. Kogebogen er godt gennemarbejdet, og opskrifterne er lette at gå til, så mon ikke Nigella Ekspres finder vej til mange hjem. 

Nigella Ekspress
Af Nigella Lawson
Gyldendal, 392 sider, kr. 299,-
 

Køb bogen hos Saxo.com 

Share

Alt godt fra haven til de flittige

Køb bogen hos SaxoForåret har sneget sig ind på os, og det er tid til at konvertere havedrømme til hårdt arbejde.

Birgitte Hasholt har skrevet bogen Alt godt fra haven, der med et par opskrifter undervejs gerne skulle lokke haveejerne til at se, at det hårde slid bærer en belønning. Undervejs i bogen gennemgåss en række gode råd til den nybagte eller uerfarne haveejer. Hvordan deles stauder, hvilken placering bør krydderurterne have og en fin gennemgang af sorterne på de mest almindelige bær og blomster.

Bogen er appetitvækkende, men det er nok nødvendigt at besidde en større havepassion end jeg kan præstere. Efter en sæson med slidsomt arbejde i drivhuset stod jeg pludseligt med tomater nok til at brødføde hele vejen. Det gjorde de handlende på grønttorvet også, og det betød, at prisen var lav på det tidspunkt, hvor tomaterne var absolut bedst. Det gentog sig senere hen med flere ting.

Jeg har derfor lært den lektie, at man skal nyde at gå i haven, for at kaste sig ud i projektet. Min have har begrænset sig til en lille køkkenhave. For mine krukker kom aldrig til at tage sig så godt ud som i denne bog eller i tv-udsendelser fra Isabella Smiths have.

I denne bog præsenteres italienske terracottakrukker med det helt perfekte algeangreb, så det ses, at de ikke er helt nye og ej heller er lavet af plastic, med tulipaner i. Det ser brandgodt ud. Ingen tvivl om det. Problemet er bare, at sådan nogle tulipaner ikke holder længe. Og så skal der tages løg op af krukker og plantes nyt. Og det er ganske givet skønt, hvis man har interessen.

Som så mange andre vil jeg gerne have, at haven tager sig ud på skønneste opdaterede Morten Korch idyl. Mit problem er, at idealbilledet ikke stemmer overens med virkeligheden. Min have skal kunne være alene hjemme, for mine bede bliver ikke luget med en pincet, og det, der overlever, er det, der ikke kræver stor opmærksomhed. Og så er det altså også som om sommeren ikke altid hjælper tingene på vej. Sidste sommer druknede alle mine krukker, mens de forrige sommer var tæt på at tørre væk.

Selvom jeg gerne ville præstere det tidstypiske miks af tilbage til mormors kolonihavehus, kombineret med økologisk bevidsthed og tilbehør fra fjerne ender af verden (duge med små blomstermønstre og lamper), så må jeg nok nøjes med drømmene. 

Hvis du til gengæld har idealismen, og har haven og lysten til at præge den selv, så er Alt godt fra haven et rigtigt godt redskab. Bogen er en oplagt gaveidé til nye husejere, da den også er realistisk i sin tilgang til projektet. En have kan ikke omlægges på en sæson, og ting tager tid.

Birgitte Hasholt: Alt godt fra haven 
Gyldendal, 304 sider, kr. 299
 

Køb bogen direkte hos Saxo!

Share