Kategoriarkiv: Anmeldelser restauranter

Overordentligt godt på No. 61

 

4 stjerner

Restaurant no. 61, Kongensgade 61, Odense C 

Som småbarnsmor er der grænser for, hvor meget jeg kommer ud. Derfor er forventningerne også skruet i vejret, når det lykkes og barnepigen er bestilt. Skuffelsen kan blive større over jævne oplevelser, men glæden kan også komme helt ned og krilre i tæerne. Og heldigvis gav No. 61 en af de rigtig gode oplevelser, da vi skulle ud og spise, inden Agnes Obel tryllebandt os i koncerthuset lørdag aften.

Tidligere erfaringer har gjort mig en smule bekymret for, om køkkener nu ogsÃ¥ kan eksekvere, sÃ¥ man kan nÃ¥ en tre-retters menu og være ude af døren i tide til at nÃ¥ teater, koncert eller biograf. No. 61 kører med to serveringer – kl. 17.30 og kl. 20. Det virker lidt rigidt, men hjælper en god restaurant med at overleve, og sÃ¥ kan man bÃ¥de nÃ¥ sine tre retter med kaffe og samtidig komme videre til næste aftale.

PÃ¥ No. 61 er stemningen afslappet og lidt studentikos med forskellige møbler og loppefund krydret med franske emaljeskilte. Det er hyggeligt, og man skal bestemt ikke tage fejl – for drengene er professionelle til fingerspidserne i at drive restaurant.

Vi havde studeret menukortet hjemmefra, så valget var let: Hvide asparges med trøffelhollandaise til os begge til forret. Ved hovedretten delte vi os, og jeg fik en meunièrestegt rødspætte med rømørejer, grønne asparges og rygeostcreme, mens min mand fik sprængt kalv med forårsgrønt og en fløjlsblød veloutésauce. Og på desserten ville vi atter mødes om en forårsbebuder af en dessert med bagte rabarber, jordbærsorbet, makroner og vaniljecreme.

Rødspætten
Rødspætten med lun rygeostcreme, grønne asparges og Rømørejer

Drengene bag No. 61 har overblik over deres restaurant og forståelse for gæsternes behov. Vinmenuen kunne man tilpasse, så man fik et enkelt eller flere glas til maden. Muligheden for at justere behovet undervejs fik os til at ende med tre glas, selv om vi egentligt kun ville have et enkelt. Stemningen bar os med, og vinen var afstemt til maden, så smagsoplevelsen hævede sig sammen med maden.  Det var fx en usvovlet pinot blanc fra Alsace, der spillede fint op til de hvide asparges, der blev serveret med sprøde skinkeflager og brødcroutons, der fint brød den rige trøffelhollandaise.

Kalven
Sprængt kalvespidsbryst med forårsgrøntsager, syltede løg og sauce velouté

Vi holdt hver især på vores hovedretter, der var klassiske retter, som var perfekt tilberedt. Der blev ikke tilbudt mange smagsprøver henover bordet. Og resten af det gode hjemmebagte brød blev brugt til at skubbe saucen op med. Det er langt fra en selvfølge, at en ret er veltilberedt, fordi den er kendt, og derfor fortjener det også anerkendelse.

Jordbær og rabarberdessert med hvid chokolade, creme anglaise og jordbærsorbet
Jordbær og rabarberdessert med hvid chokolade, creme anglaise og jordbærsorbet

Desserten rummede dog en lille aha-oplevelse. Ovenpå et måltid med gode franske saucer i den tungere ende, så virkede knust hvid chokolade rullet i friskhakket mynte som en ganefrisker, der skabte en lille plads i maven til kaffe med mors småkager.

Stempelkaffe med hjemmebag
Stempelkaffe med hjemmebag

Og som med alt andet på restauranten, så var stemningen afslappet og gæstfri, og der kom simpelthen en kagedåse med tre forskellige slags hjemmebag på bordet sammen med en stempelkande.

Regningen lød på godt tusind kr., og vi var meget tilfredse og behageligt mætte, da vi satte kursen mod koncerthuset. Fast besluttet på at anbefale No. 61 til alle, vi kommer i nærheden af.

Share

Loungevisit hos Thomas Pasfall

4 stjerner
4 stjerner

Restaurant Pasfall
Brandts Passage 31, Odense C

Pasfall RestaurantOmrådet omkring Brandts i Odense begynder at blive rigtigt interessant. Noget latinerkvarter, som det kaldes, bliver det jo aldrig (et latinerkvarter kræver, at der har ligget en latinskole), og det er nok mere passende at kalde det byens Kreative Kvarter. I det gamle posthus ligger bl.a. butikken Sommers, der sælger grej, gear og godt til ganen.

Og ved siden af ligger Thomas Pasfall, der er rykket fra Munkebo Kro til Odense og mere loungeprægede omgivelser. Vi havde bestilt bord, men det havde vi ikke behøvet. Det viste sig, at vi var de eneste gæster bortset fra et enkelt bord, der var ved at bryde op, da vi kom kl. 12.

Bordene er dækket med hvide duge, og forventningen bliver sat højt af tjeneren, der forsøger at sælge os en aperitif. Vi har dog planer om eftermiddagen, og vi bliver enige om at nøjes med mineralvand.

Forretten - en ballotine af søtunge
Forretten – en ballotine af søtunge

Vi vælger dagens frokostmenu med tre retter til 345 kr. Første ret består af en ballotine af søtunge serveret med citronmarinerede æblestykker, tomatconcassé, ristede hasselnødder og skummende sauce. Forretten har en anselig størrelse til en frokostmenu, og den lægger en god bund.

På restauranter er der åbenbart gået mode i at servere brødet i en pose i stedet for i en kurv. Det har altid forekommet mig besynderligt, at spisesteder lader faguddannet personale opføre sig som teenagere, der ikke kan besvære sig med at finde en kurv. Under alle omstændigheder er de små friskbagte kuvertbrød lækre og sender gode minder om dengang, Pasfall havde bagerbutik i Ullerslev (jeg har aldrig fundet lige så gode hindbærsnitter, som han præstede derude). Eneste fordel ved bagerposen er, at tjeneren ikke kan se, om den er fuld eller tom, så derfor får vi endnu en pose til hovedretten.

Hovedretten var en glas grissebasse, som Thomas Pasfall ynder at kalde den
Hovedretten var en glas grissebasse, som Thomas Pasfall ynder at kalde den

Hovedretten følger hurtigt, og vi får svinefilet med god stegeskorpe og en let smag af ingefær og honning. På tallerkenen ligger marinerede rødløg, estragon og dampede skalotteløg i en sky med gode karamelnoter. Jeg undrer mig over, at de små dampede kartofler er sjusket skrabet. Man kan vælge at servere små kartofler med skræl, men vælger man at skrabe dem, så kan man i det mindste gøre det grundigt. Med to gæster i restauranten og otte kartofler i skålen kunne køkkenet nok følge med.

Vi når dårligt at blive færdige med kuvertbrødet, før tjeneren er klar til at rydde bordet efter hovedretten og servere desserten.

Desserten var en rabarbersorbet med en citron-vaniljecreme og sprøde biscuits.
Desserten var en rabarbersorbet med en citron-vaniljecreme og sprøde biscuits.

Desserten er i herrestørrelse og består af rabarbersorbet serveret med en citron-vaniljecreme og sprøde biscuits. Vi skyller desserten ned med to kopper kaffe, som står i 65 kr. pr. stk.

Petitfour som dagens sidste hilsen fra køkkenet
Petitfour som dagens sidste hilsen fra køkkenet

Som afslutning på måltidet får vi en petitfour i form af en mini mazarin med passionsfrugt coulis, minimarengs og karamelcreme.  Og så er dagens sukkerbehov også dækket.

Desværre var vi alene om at spise på den fine restaurant - bortset fra Thomas Pasfall selv, der hyggede med en kaffegæst ved bardisken
Desværre var vi alene om at skabe hygge pÃ¥ den fine restaurant – bortset fra Thomas Pasfall selv, der hyggede med en kaffegæst ved bardisken

Frokosten er overstået på bare fem kvarter, og effektiviteten er i højsædet. Det er rart at vide, at restauranten kan klare en stilsikker servering effektivt. Men det var ærgerligt, at vi var de eneste gæster i restauranten en dag, hvor byen summede af liv.

Det danske prisniveau er også en lidt ærgerlig oplevelse. Maden er prissat fair i forhold til kvaliteten. Men 65 kr. for sort kaffe er i overkanten. Senere i påsken går turen syd for grænsen, hvor vi aldrig betænker os på at bestille lige nøjagtigt den mad og de drikkevarer, vi har lyst til. Det er desværre ikke tilfældet herhjemme, hvor restauratører er pressede til at kalkulere drikkevarer hårdt.

Thomas Pasfall er bestemt et besøg værd, men vi blev ikke slået omkuld af oplevelsen til denne frokost. Det fylder meget, at vi sad ensomt på en fin restaurant på en dag, hvor Odenses caféer var fyldt til sidste bord.

Share

Flot sushi med sløj betjening

Sushi Springtime i Aarhus 

3 stjerner

Sushi Springtime, Park Allé 9, Aarhus
Inden den skønne Marie Key-koncert i Musikhuset i Aarhus i lørdags skulle vi have noget at spise, og Sushi Springtime lød som det oplagte valg efter bedømmelserne på nettet: Byens bedste sushi og fantastisk sød betjening.

Vi havde bestilt bord på restauranten, som ligger på Park Allé, hvor vi i studietiden tilbragte timer på at vente på busserne til Åbyhøj og Skjoldhøjkollegiet. Trods beliggenheden og det gode omdømme var der nu god plads på denne lørdag aften, så vi fik hurtigt tjenerens opmærksomhed.

TangsalatOg betjeningen var virkelig sød. Kokken bukkede for os, da vi kom ind, og selvom den unge kvindelige tjener virkede usikker og ny i faget, var hun virkelig smilende og venlig.

Vi havde to timer at gøre med, og det forpurrede chancen for at kaste os over den store niretters japanske menu, som tjeneren fortalte om. Hun kunne dog heller ikke svare på, hvad menuen bestod af eller hvad den kostede. Vi valgte i stedet Sushi-party-pakken til to personer med 34 stykker sushi til 335 kr. Det var en meget god pris for den kvalitet, som vi fik serveret.

2013-11-02 19.02.49 Sushi Party til 2 personerTilbage til betjeningen. Smilende og venlig fra start til slut, men tjeneren vidste ikke noget om den sushi, der blev serveret, eller de drikkevarer, der måtte passe bedst til.

Her var vi på egen hånd, og det gik da også fint.

Hun kom tilbage to gange for at fÃ¥ bekræftet, hvad vi egentlig havde bestilt, og det var jo ikke sÃ¥ kompliceret endda – vi havde bare valgt en pakkeløsning frem for at gÃ¥ løs pÃ¥ det store sushi-menukort.

Da vi skulle betale, blev regningen overraskende stor på over 800 kr., men umiddelbart betalte vi bare. Det er jo ikke en uhørt pris på en sushibar, men jeg begyndte alligevel at regne sammen inde i hovedet og spurgte tjeneren, om det var den helt rigtige pris. Det mente hun nok, men da vi fandt menukortet frem, viste det sig, at vi havde betalt for 2 menuer til 2 personer. Kokken kom ud fra køkkenet og beklagede fejlen, og vi fik 335 kr. tilbage.

Det kunne ikke fratage os glæden over et godt måltid, og nå ja, fejl kan ske. Men tjeneren hos Sushi Springtime bør sætte sig ind i sit menukort.

Share