Dette er ikke en babyblog
I dag er det en måned siden, at jeg fredag den 30. september fik jeg en ny chef, der trods sin beskedne størrelse sætter en effektiv dagsorden. Derfor er det lidt småt med aktiviteten på bloggen for tiden. Albert er begyndt at komme med i køkkenet, så bloggen er sat lidt i barselsbero, men den er ikke glemt.
På snarligt gensyn!
Klimavenlig mad – hvor kød kun er tilbehør
Man kan let få sin viden galt i halsen, når man begynder at sætte sig ind i klimavenlig mad.
Odense Kommune har i denne uge taget hul på en satsning, der skal gøre kantinepersonale, hjemkundsskabslærere og helt almindelige borgere mere bevidste om den klimapåvirkning, vi selv kan ændre på ved at ændre vores måltider.
Et af budskaberne er, at kød kan se frem til at blive det nye tilbehør på tallerkenen. Forklaringen er naturligvis, at kød belaster miljøet langt mere end grøntsagsproduktion.
Når man bygger sin viden op, så kommer der automatisk en række nødvendige til- og fravalg – jeg har truffet de fleste, og for mig er det vigtigt at spise lokalt producerede varer, der er i sæson, men man kan også stadig finde citroner i mit køkken.
Uden løftede pegefingre, men med invitationen til at komme på Kold College og få et halvdagskursus i klimavenlig mad med kokken Rasmus Fredslund, så blev undervisningskøkkenet fyldt op. Det grå guld var i flertal, men også yngre kvinder og en enkelt børnefamilie havde fundet vej til kurset.
Appetitvækkeren var et oplæg om FDB’s nye kostpyramide og nogle facts om klimabelastningen fra nogle af de fødevarer, der fylder meget i vores kost. Egentligt var der ikke mange overraskelser, og du kan stadig roligt følge din sunde fornuft: Grøntsagerne skal fylde mest, og der er god grund til at vælge de varer, der er i sæson.
Dagens menu bestod af en pasta carbonara med en salat af spidskål, fennikel, rucola og æbler og en hurtig dessert af pocherede pærer.
Pasta carbonara er jo en klassiker, der ikke mindst er fantastisk, fordi den er lynhurtig at tilberede. I denne version er fløden droppet, og muskatnødden er skiftet ud med lidt fintsnittet løg og rød chili. Og pastaen – den er naturligvis lavet på fuldkorn. Let at lave og lækkert, men jeg indrømmer gerne, at fuldkornspasta altid har haft en bismag af savsmuld i min mund. Så herhjemme vil jeg fortsat lave almindelig pasta, men mængderne er blevet mindre til fordel for grøntsagerne.
Opskriften kan du finde i hæftet med inspiration til de fire årstider, som Odense Kommune har udgivet.
De fleste kan hurtigt fikse en pasta carbonara (ellers er den klassiske udgave på her), så i stedet får du opskriften på salaten, som du også kan finde i hæftet:
Fennikel- og spidskålssalat
6-8 personer
- 1 fennikel
- ½ spidskål eller 1/4 hvidkål
- 2 æbler
- 1 bakke rucola
Dressing:
- 2 spsk æbleeddike eller hyldeblomsteddike
- ½ dl olie, fx koldpresset rapsolie
- 1 spsk honning
- ½ spsk sennep
Rens grøntsagerne og gem topskuddene fra fennikelen og brug dem som pynt til sidst. Fennikel og kål snittes meget tyndt – gerne på et mandolinjern.
Fennikelen kan med fordel lægges i en skål med koldt vand, så den bliver helt sprød. Æblerne skæres i meget tynde både. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og drag fordel af senneps naturlige emulgerende virkning ved at gøre det i denne rækkefølge: olie, sennep, honning og eddike. Bland salaten og lad den gerne trække en god halv times tid.
Salaten er god og fyldig, og den vil med sin syrligt søde smag passe fint til mange andre ting end pasta carbonara. Sammen med et stykke godt brød og en rest kylling kan den alene gøre det ud for et hovedmåltid.
Hjemmelavet iste – let, lækkert og sundt
Jeg kan godt lide iste. Altså ikke de forskellige sukkersøde varianter, der ikke har meget med te at gøre, men rigtig iste. Til gengæld har jeg kun prøvet at lave det selv nogle få gange. Måske har du allerede knækket koden og tænker, at det er lige lidt nok til en opskrift, men jeg var fx ikke klar over, at man skal bruge koldt vand. D et fandt jeg ud af i en fransk tebutik, hvor jeg fik en smagsprøve på en rigtig dejlig iste og en opskrift.
Mange slags te kan bruges, men jeg synes, at te med let frugt- eller blomstersmag er meget velegnede, men vælg en te, du synes godt om. Forrest på billedet kan du se iste lavet på Roiboos og bagerst iste på æble-tranebærte.
Hvis du laver en kande iste, så skal du bruge teblade/tebreve i samme mængde, som du ville bruge til en kande varm te.
Fyld kanden med koldt vand. Hæld tebreve/teæg/tefilter i og lad teen trække. Hvis du bruger en te, der bliver bitter af at trække, så skal den maks. have en time – prøv dig frem og smag undervejs. Hvis du bruger en te, der ikke bliver bitter, så skal den have op til tre timer. Når trækketiden er ovre, så fisk teen op og sæt kanden på køl. Isteen er drikkeklar, men du kan selvfølgelige tilsætte frisk citron, mynteblade eller citronmelisse, hvis du har lyst til at give den et twist.
Iste er en både læskende og sund sommerdrik, men hold Nestea udenfor!
