Kategoriarkiv: Salater

Quinoa salat

Jeg har skullet vænne mig til quinoa, som jeg ikke umiddelbart kunne hylde, da den i sig selv er ret bitter. Denne salat med citrus bringer det bedste frem i quinoaen. Lækker er en
forudsætning for at være sund, og man kan selv vælge, hvor mange procenter, der skal være i creme fraichen.

  • 2 dl kogt og afkølet quinoa
  • 2 lime
  • 2 appelsiner
  • 2 citroner
  • 200 g smÃ¥ tomater
  • ½ bdt mynte
  • 1 dl creme fraiche
  • 100 g sukker
  • 1 dl citrussaft

Citrusfrugterne skylles, og limeskallen rives fint. Citrusfrugterne skæres i filetter. Brug et spækbræt med saftrille, så saften opsamles. Tomaterne skæres i både, mynten hakkes fint og alle ingredienserne blandes sammen med en dressing af 1 dl citrussaft pisket med 100 g sukker tilsat 1 dl creme fraiche samt salt og peber.

Salaten er rigtig lækker som tilbehør, men hvis den spises som hovedmåltid, kan man tilsætte et kogt æg per person og plukket grøn salat.

Share

Lun auberginesalat

Skal denne salat være et hovedmåltid, skal der serveres groft brød til. Men ellers kan de lune aubergineskiver gå som tilbehør til lam eller med skiver af røget laks.

4 personer

  • 2 aubergine
  • 1 dl olivenolie
  • 1 chili
  • 2 fed hvidløg
  • 1dl friskost, fx Philadelphia
  • 1 lille stykke parmesan
  • ½ bdt merian eller oregano
  • 1 bakke spæde salater

Skær auberginerne i skiver.

Hak chili og hvidløg og drys det over aubergineskiverne, dryp med olie, salt og peber. Bag aubergineskiverne i 20 minutter ved 190 grader. Servér de lune aubergineskiver med merian, salat, smuldret friskost og høvlet parmesan.

Share

Speltsalat

Salater kan have den ulempe, at de ikke mætter nok. Det hjælper fuldkorn på, og denne salat er lækker alene eller som tilbehør til kød eller fisk.

2 personer som tilbehør

  • 50 g parboiled spelt – Skærtoft Mølle sælger parboiled spelt, som sælges i større supermarkeder.
  • 2 dl blomkÃ¥l i smÃ¥ buketter
  • 2 dl ærter
  • ½ dl hakkede hasselnødder
  • 1 bdt. dild
  • 1 spsk nigellafrø

Dressing af

  • 2 spsk solsikkeolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk citronsaft
  • salt og peber.

Speltkernerne koges efter pakkens anvisninger og køles af. Imens plukkes blomkålene i småbuketter, hasselnøddernes hakkes, dilden klippes og ærterne tilsættes.

Bland ingredienserne, men vent med at tilsætte dilden til umiddelbart før servering. Bland dressingen, tilsæt den og lad salaten trække i en halv time inden servering.

Share