Farsen røres af det hakkede kød med æg, rasp og parmesanost. Preshvidløget og kom det i farseb sammen med revet citronskal og friskhakket eller tøret salvie, salt og peber.
Form med hænderne (farsen er tør og nem at arbejde med) eller en ske kødboller på størrelse med valnødder. Steg kødbollerne i ca. 8 min til de er gennemstegt og tilsæt derefter masala og hvidvin, der bruser op. Hæld kødbollerne i et fad og server dem med ovnbagte kartofler og grøn salat.
Muffins og cupcakes er stærkt beslægtede, men hvor muffins ofte er noget, der behandles lidt stedmoderligt og serveres direkte fra en frysepose på spejderlejr eller til klassens time, så er der kælet for cupcakes.
De stærkt amerikansk inspirerede cupcakes á la Sex and the City, der er pyntet med indfarvet sugarpaste eller flødeostcreme og sukkerperler, er sjovt nok blevet enormt populære herhjemme blandt kvinder, der ofte også ynder at prioritere økologiske fødevarer – ja, summen af laster er nok heldigvis konstant.
Devil’s Food Chocolate Cake er spækket med gode sager, og derfra har den sit navn – kager med så mange gode sager må da være syndige.
8 cupcakes
Dej
50 g smør
115 g brun farin
115 g hvedemel
2 æg
½ tsk natron
25 g kakaopulver
1 1/4 dl cremefraiche
Chokoladecreme
125 g mørk chokolade
1½ dl cremefraiche
2 spsk sukker
Pynt
25 g chokolade til chokoladespåner
Forvarm ovnen til 180 grader. Gør otte muffinsforme klar. Har du en silikoneform, kan du bage kagerne direkte i formen eller beklæde formen med papirforme, så det er lettere at håndtere kagerne bagefter. Har du ingen form, så brug dobbelte papirforme, så holder kagerne faconen.
Bland smør, brun farin og æg med en håndmixer. Sigt kakaopulver, mel og natron i dejen og pisk, indtil den er glat.
Fordel dejen i formene. Formene skal fyldes 3/4 op.
Bag kagerne i ca 20 minutter, eller indtil de føles faste og en kødnål ikke har kagedej på, når man prikker i dem.
Mens kagerne afkøles, tilberedes chokoladecremen. Chokoladen brækkes i stykker og smeltes enten direkte i en tykbundet gryde eller i et vandbad. Tilsæt sukkeret og vær ikke bekymret for, at det knaser. Sukkeret bliver opløst. Tilsæt til sidst cremefraichen, og se hvordan cremen tykner.
Smør chokoladecremen på kagerne og sæt dem til afkøling, mens den sidste chokolade høvles til pynten med en kartoffelskræller. Umiddelbart inden kagerne skal spises, fordeles chokoladespånerne på kagerne. Chokolade cupcakes er ikke egnede til frysning, men kan holde sig et par dage i køleskabet.
Tip: Brug for eksempel mørk chokolade til cremen og hvid eller lys chokolade til spånerne. Og hvis du vil have en rigtig djævlekage, så tilsæt 1 knivspids chili til chokoladecremen.
Løvstikken er en af de mest kraftfulde krydderurter, og derfor skal man gå lidt forsigtigt til værks for ikke at blive overvældet af den kraftige smag. Løvstikken går allerede i stok først på sommeren, så ret tidligt på sæsonen skal man kun anvende selve bladene.
Pestoen er rigtig god til nye kartofler, fisk, kylling, oksekød eller som dressing til en salat.
1 portion pesto
1 håndfuld løvstikke
1 fed hvidløg
50 g pinjekerner
0,75 dl olie
saft og skal af en usprøjtet citron
25 g revet parmesan
salt og peber
Løvstikken vaskes og nippes. Rist gerne pinjekernerne på en tør pande for at få mest mulig smag ud af dem. Herefter skal alle ingredienserne blendes, men pres hvidløget, hvis din blender kører en smule ujævnt.
Blend indtil pestoen er jævn og smag derefter til med salt og peber. Husk at tage højde for, at parmesanosten er ret salt.