Kategoriarkiv: Videoer

Djævelsk gode cupcakes med chokoladecreme

Muffins og cupcakes er stærkt beslægtede, men hvor muffins ofte er noget, der behandles lidt stedmoderligt og serveres direkte fra en frysepose på spejderlejr eller til klassens time, så er der kælet for cupcakes.

Djævelsk gode cupcakesDe stærkt amerikansk inspirerede cupcakes á la Sex and the City, der er pyntet med indfarvet sugarpaste eller flødeostcreme og sukkerperler, er sjovt nok blevet enormt populære herhjemme blandt kvinder, der ofte ogsÃ¥ ynder at prioritere økologiske fødevarer – ja, summen af laster er nok heldigvis konstant.

Devil’s Food Chocolate Cake er spækket med gode sager, og derfra har den sit navn – kager med sÃ¥ mange gode sager mÃ¥ da være syndige.

8 cupcakes

Dej

  • 50 g smør
  • 115 g brun farin
  • 115 g hvedemel
  • 2 æg
  • ½ tsk natron
  • 25 g kakaopulver
  • 1 1/4 dl cremefraiche

Chokoladecreme

  • 125 g mørk chokolade
  • 1½ dl cremefraiche
  • 2 spsk sukker

Pynt

  • 25 g chokolade til chokoladespÃ¥ner

Forvarm ovnen til 180 grader. Gør otte muffinsforme klar. Har du en silikoneform, kan du bage kagerne direkte i formen eller beklæde formen med papirforme, så det er lettere at håndtere kagerne bagefter. Har du ingen form, så brug dobbelte papirforme, så holder kagerne faconen.

Bland smør, brun farin og æg med en håndmixer. Sigt kakaopulver, mel og natron i dejen og pisk, indtil den er glat.

Fordel dejen i formene. Formene skal fyldes 3/4 op.

Bag kagerne i ca 20 minutter, eller indtil de føles faste og en kødnål ikke har kagedej på, når man prikker i dem.

Mens kagerne afkøles, tilberedes chokoladecremen. Chokoladen brækkes i stykker og smeltes enten direkte i en tykbundet gryde eller i et vandbad. Tilsæt sukkeret og vær ikke bekymret for, at det knaser. Sukkeret bliver opløst. Tilsæt til sidst cremefraichen, og se hvordan cremen tykner.

Smør chokoladecremen på kagerne og sæt dem til afkøling, mens den sidste chokolade høvles til pynten med en kartoffelskræller. Umiddelbart inden kagerne skal spises, fordeles chokoladespånerne på kagerne. Chokolade cupcakes er ikke egnede til frysning, men kan holde sig et par dage i køleskabet.

Tip: Brug for eksempel mørk chokolade til cremen og hvid eller lys chokolade til spånerne. Og hvis du vil have en rigtig djævlekage, så tilsæt 1 knivspids chili til chokoladecremen.

Share

Frisk løvstikkepesto

Løvstikken er en af de mest kraftfulde krydderurter, og derfor skal man gå lidt forsigtigt til værks for ikke at blive overvældet af den kraftige smag. Løvstikken går allerede i stok først på sommeren, så ret tidligt på sæsonen skal man kun anvende selve bladene.

Pestoen er rigtig god til nye kartofler, fisk, kylling, oksekød eller som dressing til en salat.

1 portion pesto

  • 1 hÃ¥ndfuld løvstikke
  • 1 fed hvidløg
  • 50 g pinjekerner
  • 0,75 dl olie
  • saft og skal af en usprøjtet citron
  • 25 g revet parmesan
  • salt og peber

Løvstikken vaskes og nippes. Rist gerne pinjekernerne på en tør pande for at få mest mulig smag ud af dem. Herefter skal alle ingredienserne blendes, men pres hvidløget, hvis din blender kører en smule ujævnt. 

Blend indtil pestoen er jævn og smag derefter til med salt og peber. Husk at tage højde for, at parmesanosten er ret salt.

Share

Crostini di fegatini di pollo – crostini med kyllingelever

Dette er italiensk, når det er allerbedst: nemt at lave og lækkert. Og så kan det laves i forvejen, hvis man vil bruge det til gæstemad.

Til crostini til 8 personer:

  • 40 g smør
  • 200 g kyllingelever (fÃ¥s frossent i større supermarkeder)
  • 8 finthakkede salvieblade
  • 1 spsk kapers
  • 1 spsk balsamicoeddike
  • 2 spsk friskhakket bredbladet persille (almindelig kan gøre det)
  • 8 skiver store ciabattabrød
  • 1 fed hvidløg

Sæt ovnen på 200 grader og rist brødene til de er gyldenbrune og sprøde.  Pil hvidløget og kør det langs den sprøde kant på brødskiverne.

Smelt smørret på en pande og steg leveren sammen med salvien i ganske få minutter -leveren skal være svagt lyserød inden i. Tilsæt eddike, kapers, persille og skru op for varmen og lad væden koge ind. Det skal ske hurtigt, så leveren ikke bliver sej og grå.

Blend massen med en stavblender eller i en foodprocessor til en jævn masse. Smag evt. til med salt, men husk, at kapers i sig selv er salte.

Smør massen på brød og server straks, evt. med et persilleblad som pynt.

Share