Maskinudbenet, revet og plukket
Sprog skaber virkelighed, og når et mindre appetitligt ordvalg bruges om visse madvarer, ryger de straks i skammekrogen – i hvert fald hos de mest kritiske forbrugere.
Da det maskinudbenede kød blev sat på dagsordenen, var vi nødt til at forholde os til de cocktailpølser, der havde fulgt os igennem livets gryderetter siden 70′erne. Kødklistret thrombin tilhører samme kategori. Det findes naturligt i bl.a. blodpølse, man kan også bruges til at opgradere kød til første klasses udskæringer, og så er det ikke længere klistret, men vel egentligt også sminket.
En entreprenant slagter fra Odense har hittet på at rive kød fra hinanden, og ved en bestemt temperatur aktiverer det naturlige proteiner i kødets muskelfibre, så det bagefter kan sættes sammen i forskellige former med en vægtmargin på under 1 gram. Kødet tilsættes salt, sukker og vand, og kyllingestykker sælges som salatbites.
Slagteren øjner store muligheder for at løsningen kan bruges til bl.a. flymad, hvor det kan mindske madspild. Umiddelbart har jeg meget svært ved at se, hvilket formål kødet tjener andet end at øge indtjeningen.
Slagteren fortæller til Fyens Stiftstidende, at han har forsøgt sig med “mørbradhaler”. Jeg går ud fra, at det betyder, at man tager halekød og former som mørbrad. Tilbage står spørgsmålet – hvorfor? Måske fordi klassiske retter er langsommelige at tilberede og samtidig kræver både kniv, gaffel og tænder at tygge med.
Kødet er produceret efter alle kunstens regler, og der er ikke en finger at sætte på sundheden. Alligevel har jeg på ingen måde lyst til at sætte tænderne i kødstykker, der har fået pudset udseendet af på en måde, så der næsten er tale om platikkirurgi for fødevarer. Samtidig får den målgruppe, kødet tiltænkes, svært ved at vælge det fra. Uanset om det er plejehjemsbeboere eller flypassagerer på vej over Atlanten, så er det alternative valg svært at få øje på.
Salatbites lyder vældigt appetitvækkende. Det lyder småt, elegant og letfordøjeligt. Der er bare en væsentlig forskel på den markedsførte vare og det produkt, man får. Jeg er ikke i tvivl om, at debatten om maskinudbenet kød og neutral marinerede kyllinger har fået producenternes øjne op for, hvad forbrugerne ønsker sig. Jeg satser på, at det går på samme måde denne gang. I dag er det en smal sag at finde cocktailpølser, der ikke er produceret med maskinudbenet kød. Og i sidste uge fandt jeg kyllingebryster i køledisken i Netto mærket med “100 % kød” – uden vand- og saltmarinade.
Heinzes Kogebog på iPhone
Ja, den er god nok. Nu kan alle I med smarte iPhones også finde opskrifter på min kogeblog, når I står i køkkenet eller supermarkedet.
Jeg har fundet en ny funktion til kogebogen, så den nu er tilpasset iPhone, iPod touch, Android og BlackBerry. Man skal bare gå ind på adressen www.anneheinze.dk/kogebog, så finder telefonen selv ud af resten.
Champagnesorbet
Champagnesorbet bliver tit brugt som en ganerenser mellem to retter i et måltid, men kombineret med andre slags is kan den også virke smagsforstærkende med sin rene, klare smag.
4 personer
- 200 g sukker
- 4 1/2 dl vand
- skallen af 1 usprøjtet citron
- 3 1/2 dl champagne eller anden mousserende vin
- vodka til tilsmagning
Kog en lage af sukkeret og vandet. Skræl citronen meget tyndt og lad skallen trække i den varme lage (brug evt. et juliennejern). Når sukkerlagen er helt kold, fjernes citronskallen og champagnen tilsættes. Afhængig af champagnens type (brut, sec, demi-sec – altså tør-sød) tilsmages sorbeten med et par stænk vodka.
Frys sorbeten og brug gerne en ismaskine, hvis du har en. Ellers hældes sorbeten i en skål, sættes i fryseren og omrøres en gang i timen, så den ikke sætter nåle.
