Kagecreme
Den klassiske kagecreme er mange gange bedre end pulvercreme, og den tager kun få øjeblikke at tilberede. Cremen er blandt andet god til lagkager, desserter og fastelavnsboller.
1 portion rækker til et lag i en lagkage
- 1/4 dl mælk
- ½ stang vanillestang
- 75 g sukker
- 3 æggeblommer
- 20 g Maizena
Flæk vanillestangen og kom vanillen i mælken. Varm mælken op med vanillen i, men hold det lige under kogepunktet.
Pisk sukker og æggeblommer sammen i en anden kasserolle, og rør Maizenaen i.
Fjern vanillestangen og hæld den varme mælk i æggemassen, og sæt kasserollen på kogepladen og varm op under omrøring, indtil cremen har den rette konsistens.
Gemt under Desserter, Snacks | Tags: creme, vaniljecreme, vanillecreme | Comment (1)
