Anmeldelse: Ny Nordisk Hverdagsmad med weekendingredienser
FDB har netop udgivet en ny kogebog, “Ny Nordisk Hverdagsmad – Spis efter årstiden”, af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl.
Bogen følger efter “Ny Nordisk Hverdagsmad”, der blev udgivet sidste år. Målet er, at danskerne skal kende det nordiske køkkens særpræg og være fortrolige med at tilberede retter med nordiske råvarer. Formålet er yderst ædelt, men opskrifterne i bogen er tidskrævende og i mange tilfælde skal der bruges råvarer, som FDB i hvert fald ikke har i sortimentet.
Det gælder mange krydderurter, fx jernurt, frosne solbær, frosne hyldebær, havtorn, en del udskæringer af kød osv.
Kogebogen rummer masser af inspiration til lækre og lette retter med lokale råvarer, men det vil ikke fungere som hverdagsmad i ret mange familier. Det tager tid at forberede måltider, hvor grøntsager skal snittes og syltes eller kød skal braiseres, men bogen skulle jo have en undertitel, og man har vel ikke tænkt, at krebinetter kunne sælges som weekendmad.
En stor fordel ved kogebogen er, at den er billig. 60 spændende opskrifter i en hardback kogebog med lækre billeder koster 99,95 kr. Det er en rimelig pris, og der er inspiration til gode måltider, men man skal forberede sig på, at man skal ud og plukke bær selv og ikke kan nøjes med supermarkedets udvalg og dertil skal bruge en del tid i køkkenet.
Kogebogen er faktisk interessant med retter som grydestegte skovduer med blomkål og mormordressing, andelår i bouillon med stegte svampe og perlebyg og blendet solbæris med havreflager for blot at nævne nogle enkelte. Men jeg mener, det er falsk varebetegnelse at markedsføre den som hverdagsmad. Mange af retterne kræver lang tids forberedelse og specielle råvarer, og det er ikke foreneligt med en hverdag, hvor der skal være plads til andet en husførelse. Bogen indeholder retfærdighedsvis også retter med ingredienser, der kan findes i supermarkeder, men måske varsler kogebogen udvidet sortiment hos FDB?
Ny Nordisk Hverdagsmad – Spis efter årstiden
Claus Meyer, Arne Astrup m.fl. Fotos af Anders Schønnemann
152 sider, 99,95 kr.
Udkommer i dag.
Kvædebrød
Enten hader man kvæder, ellers også elsker man dem. Der er tilsyneladende ingen gylden middelvej.
På min barndomslegeplads omkring en kirke er der blevet plantet æblekvædetræer. Nogen mener, at slangen i Paradisets Have ikke lokkede Eva med et æble, men med en kvæde. Kvæder på vores breddegrader kan man ganske simpelt ikke bide i, for de er stenhårde, selv når de er modne. Til gengæld dufter de fantastisk aromatisk af æbler, efterår, lidt af kardemomme og lidt af peber. Og ja, forbuden frugt smager dejligt. Jeg kunne se, at kvæderne fik lov til at falde på jorden, så jeg snuppede en posefuld, som nu er blevet til kvædebrød og æble-kvædesorbet.
De små kvæder, som mange har på buske i deres haver, kan sagtens bruges i stedet. Der er jo grænser for, hvor mange kvæder man kan stoppe i en juledekoration eller på en dørkrans.
Kvædebrød
Kvædebrød er en form for konfekt. Du kender sikkert det “abrikosflæsk”, man kan købe op til jul. Kvædebrød er lidt i familie med det. Konsistensen er omtrent den samme, men smagen er helt anderledes. Normalt drysser man kvædebrødet med perlesukker og nyder det, som det er – eller som tilbehør til ost. Men man kan også overtrække stykker af kvædebrød med mørk chokolade.
- 1 kg kvæder
- vand så det dækker
- god tid
Vask kvæderne og gnid dem. Hvis de har et dunet lag, så skal det gnubbes af. Skær kvæderne i kvarte, og lad dem beholde kernehus og skræl. Fyld dem i en gryde, dæk dem med vand og lad dem koge under låg i ca. 60 minutter, eller indtil de er møre.
Når kvæderne er møre, hældes de gennem en finmasket sigte. På den måde sikrer du også, at de grove korn, der kan være i kvæderne – ligesom pærer kan have det - bliver holdt ude af dit kvædebrød.
Nu har du en fin beige puré, som skal koges med sukker, indtil den bliver ravfarvet og rødlig.
Pr. liter puré:
- 800 g sukker
- Saft af 1 ctron – i nødstilfælde et godt klem på den gule bold
- Perlesukker, rørsukker eller almindeligt sukker til at rulle de færdige stykker i
Hæld sukker og citronsaft i pureen og lad den simre ved svag varme uden låg i ca. 60 minutter. Kom bagepapir på en bageplade eller en bradepande og fordel mosen på bagepapiret.
Kvædebrødet skal stå tørt, og det tørrer i løbet af tre til otte dage ved stuetemperatur. Efter et par dage drysses kvædebrødet med sukker, og du kan vende det om, så det kan blive gennemtørt.
Tip 1: Jeg satte mit kvædebrød på et bord foran en radiator. Jeg dryssede med sukker efter tre dage og vendte med lidt behændighed kvædebrødet over på en anden bageplade, trak bagepapiret af og dryssede med sukker på den anden side og lod det tørre tre dage mere. Når kvædebrødet er rigtigt tørt, skæres det i mindre stykker og gemmes i kagedåser, og de enkelte lag adskilles af bagepapir drysset med sukker.
Tip 2: Hvis du vil overtrække dit kvædebrød med chokolade, så skal du ikke drysse det med sukker. Og det skal tørre endnu længere, for ellers smelter det eller gør chokoladen grå. Men det smager fantastisk – konsistensen er lidt som en luksusudgave af Maritzastænger.
Rig på rester – kogebogsdilemma
En kogebog om restemad giver uvægerligt et dilemma: Hvordan kan man overhovedet lave en kogebog om rester, hvor maden både ser lækker ud, og som samtidig rammer læserne? Det er jo ikke meningen, at læseren skal gå ud og købe ind for at få nye rester, men netop bruge de glemte sager, der ligger og putter sig bagerst i køleskabet.
Tina Scheftelowitz har udarbejdet kogebogen, og hun har besluttet, at bogen skulle sigte på velsmag frem for god samvittighed, og derfor bruger hun ikke ordet madspild. Kogebogen hedder også så flot “Rig på rester”, og det er de fleste danskere vist. I særdeleshed her i kålsæsonen, fristes man til at skrive.
Nogle af de gode råd, som bogen bringer til torvs, er, at man skal sigte efter, hvilken smag man ønsker, at resterne skal forenes i: Skal det være indisk, italiensk eller thai. Brug så fantasien og sæt tingene sammen. Hvor tit har man alligevel ikke måttet erstatte én ingrediens med en anden, fordi man havde glemt at købe ind …
Et andet godt tip er, at man skal snitte og fryse sine grøntsagsrester, mens de er spiselige og så gemme dem i en boks – det kan fint samles, så man kan bruge dem til suppe. Og i virkeligheden er det convenience - pludselig har man rester i overflod, der kan blive til aftensmad på under en halv time. Hvor mange får fx spist hele det store hvidkålshoved?
Der er selvfølgelig også egentlige opskrifter i kogebogen, som fx bazarsuppe, frikadeller med resteguld a la creme og cheesecake med overskudskompot. Disse retter får følgeskab af forslag til, hvordan en ret kan strækkes over flere dage, så familien overraskes positivt, når chili con carne bliver til tortillafest og ender som quesadilas med salatremix.
Kogebogens set-up er Tina Scheftelowitz classic. Efterhånden har hun solgt mere end 1 million kogebøger, så skabelonen er ved at være velkendt. Denne gang er billederne dog ikke så prangende, som i tidligere udgivelser. Faktisk ligner maden meget det, der nok serveres i de fleste hjem på hverdage. Om det er nok til en ny storsælgende kogebog er ikke til at sige. Prisen er dog holdt lav, fordi kogebogen er blevet udarbejdet i samarbejdet med FDB. Bogen giver god råd til den madinteresserede, og kan man lide Scheftelowitz’ køkken, så finder hendes resteguld sikkert også vej til din bogreol.
Tina Scheftelowitz: Rig på rester, 99,95 kr.
Kan købes i FDB’s butikker samt hos boghandlere.
Klik her for at se bogen på Saxo.com
