Tag-arkiv: økologi

Sandheden om det danske svin

Dyrenes Beskyttelse er gode til at skabe overskrifter, og dagens forslag om at mærke flæskestegen med døde dyr er bestemt ingen undtagelse.

Når Dyrenes Beskyttelse mener, at supermarkedets kødpakker skal bruges som en gabestok for de landmænd, der behandler deres dyr dårligt, så graver de grøften dybere, og det er ærgerligt.

Dyrenes Beskyttelse og Dansk Landbrug burde hellere arbejde sammen om at sende de samvittighedsløse landmænd ud af erhvervet. I et stort erhverv som landbruget er der selvfølgelig landmænd, der ikke er i stand til at behandle deres dyr ordentligt.

Og det er bevidst, at jeg skriver, at de ikke er i stand til. Hvis en landmand skal have sine dyr til at yde noget, så skal dyrene have det godt. Udover at blive rost for sin dyrevelfærd, giver det den klart bedste økonomi, så landmænd, forbrugere og dyrevenner deler den samme interesse. Landbrugsdyr adskiller sig på det punkt ikke væsentligt fra familiehunden eller andre kæledyr, bortset fra at landbrugsdyrene på et tidspunkt havner på vores middagsborde.

Og så er vi tilbage ved de dygtige og samvittighedsfulde landmænd. Jeg har nogle stykker i min omgangskreds, og de lukker gerne deres stalde op for interesserede. Dels har de ikke noget at skjule, og dels vil de som de fleste andre mennesker rigtigt gerne fortælle om deres arbejde.

Desværre er det ikke alle, der er så heldige at kende en landmand. Derfor er mange danskeres viden om dansk landbrug temmeligt forældet eller lige frem belastet af fordomme. Og desværre har visse dele af landbruget selv fortsat fortællingen om det idylliske Morten Korch-landbrug i stedet for at fortælle historien om moderne landbrug. 

Dyrenes Beskyttelse har en væsentlig pointe i, at danskerne ikke kender moderne landbrug. Og der ligger en opgave at fortælle, at dyrene i danske stalde ikke har det dÃ¥rligt, selv om produktionen foregÃ¥r anderledes end i 50’erne. SpørgsmÃ¥let er, om Dansk Landbrug ikke skulle tage og skubbe deres dygtige landmænd i front i stedet for at fyre omdømmekampagnens millioner af pÃ¥ et dyrt reklamebureau, hvor tekstforfatterne hverken ejer et par gummistøvler eller kunne drømme om at tage pÃ¥ besøg i en stald.

Jeg har ikke dårlig samvittighed, når jeg vælger konventionelt kød, for nogle få dårlige landmænd skræmmer mig ikke til at vælge radikalt anderledes. Jeg er glad for, at jeg som forbruger kan vælge, men jeg føler mig desværre overbevist om, at der også kan findes økologer, der ikke lever op til deres forpligtelser. For mig handler det om åbenhed.

Det rareste ville jo være, hvis vi faktisk kunne se, hvem der har lavet vores kotelet. Og hvorfor egentligt ikke? Da salmonellaen krævede nye tiltag af ægproducenterne, begyndte man at stemple æggene, sÃ¥ man kunne finde frem til den enkelte producent, og mon ikke man kunne gøre det samme med de danske grise? Værs’go, følg linket, mød landmanden og se, hvordan grisen har boet …

Share

Når økologi ikke er nok

Menneskeheden befinder sig pÃ¥ kanten af ragnarok, hvis man skal tro Tor Nørretranders seneste bog “Vild verden – fremtidens føde”.

“Business as usual is not an option” er bogens gennemgÃ¥ende tema. Udgangspunktet er verdens bedste restaurant, Noma, der har sat vildt pÃ¥ menuen, for det er i den retning, at Tor Nørretranders mener at finde løsningen pÃ¥ at bevare jorden og brødføde verdens befolkning: Ved at dyrke den næsten glemte viden om spiselige planter i naturen.

Argumentet er, at der ikke er tilstrækkelig næring i de dyrkede grøntsager, og at det traditionelle landbrug udpiner landbrugsjorden.

Problemet med teorien er først og fremmest, at de fleste mennesker i den vestlige verden er afhængige af, at andre producerer fødevarerne for dem. Tor Nørretranders foreslår, at efterlønsmodtagerne kan sendes på jagt efter svampe, rødder og urter, men jeg antager, at der er tale om et humoristisk indslag.

Jagten på nye næringsrige og lækre råvarer startede med Noma, men mange kokke har andel i æren for, at danskerne i stigende grad er begyndt at interessere sig for det nære køkken. Først skulle maden tilsættes spiselige blomster, og nu tales der om en nordisk kost, der bygger på lokale grøntsager, fuldkorn og mindre mængder kød og fisk.  Tilberedningen af de nordiske råvarer henter sin inspiration i nogle af de mange køkkener, som vi i mange år har hentet inspiration fra.

Tidens trend er at undgÃ¥ de stivelsesrige kulhydrater, sÃ¥ nu er risotto  bandlyst og bygotto (med bygkorn eller speltotto med spelt) i stedet kommet pÃ¥ spisekortet. Og Tor Nørretranders proklamerer da ogsÃ¥, at han ikke kunne finde pÃ¥ at indtage ris, kartofler og hvidt mel – eller rafineret sukker for den sags skyld.

Jeg mÃ¥ indrømme, at jeg fÃ¥r et flashback til Anne Larsen, der skyllede en hakkebøf under vandhanen, dengang fedt var bandlyst. Jeg betragter det som et udtryk for, at økologien er blevet sÃ¥ udbredt, at de toneangivende first movers har flyttet sig – økologien er ikke nok, nu skal vi et skridt videre.

Jeg synes, det er interessant at udvide kosten med de glemte råvarer og samtidigt passe på den natur, der leverer føden. Det er sund fornuft at spise de lokalt dyrkede råvarer og følge sæsonerne.  

Der er ingen tvivl om, at Tor Nørretranders ikke har meget tilovers for landbruget, og det kan synes bekymrende, at han ikke har fundet visionære tiltag fra landbrugets rækker og derfor ikke lægger op til dialog med dem, der skaffer os mad på bordet.

Men Tor Nørretranders forkaster ikke landbruget til fordel for et jæger-samler samfund. Snarere er det et spørgsmål om, hvordan man kan bevare næringsstofferne i jorden og skabe endnu bedre råvarer ved hjælp af mere skånsomme dyrkningsmetoder.

Jeg savner dog forfatterens refleksioner over, hvordan vi skaffer os mad, hvis vi ikke selv er i stand til at skyde eller plukke den, eller købe den direkte i gårdbutikken.

“Vild verden” er et relevant indspark i debatten om, hvad vi bogstaveligt talt skal leve af i fremtiden sat ind i en klimakontekst. Bogen rummer ikke et klart svar, men der er god plads til forundring.

Tor Nørretranders: Vild verden – fremtidens føde
Tiderne Skifter, 240 sider, kr. 250

Klik her for at købe bogen på Saxo.com

Share