Tag-arkiv: boganmeldelse

Fristende invitation til det persiske køkken

Det persiske køkken virker tillokkende med retter, der har komplekse smagsnuancer af syrligt-sødt og krydret – kombineret med stærke farver.

Kogebogen Det persiske Køkken er en rigtig fin introduktion til denne regions madtraditioner, som jeg på forhånd kun har sparsomt, men positivt indtryk af.

Forfatteren Joseph Sinaki giver en grundig introduktion til de særlige råvarer, og han giver anbefalinger til, hvad ingredienserne kan erstattes med. Det øger kogebogens anvendelighed enormt, at råvarer, som de fleste har i skabene, kan erstatte de persiske ingredienser i en snæver vending.

Forfatteren har sine rødder i Teheran, og hans opskrifter bærer præg af at være fra den egn. Mit kendskab til det persiske køkken stammer fra en iransk flygtning, der introducerede mig for klipfisk med rosiner og vilde hvidløg.

Desværre er den iranske madkultur ikke særlig udbredt, selvom mange af retterne falder godt i dansk smag, hvor vi netop også bruger balancen mellem surt og sødt. Derfor er det dejligt med en god kogebog, som giver gode opskrifter, der også kan bruges på hverdage. Jeg har på fornemmelsen, at Det persiske Køkken er sådan en kogebog, som man lærer at kende og får et antal favoritter i, som man kan vende tilbage til gang på gang.

 Jeg har testet en af hovedretterne, and med granatæblepuré og valnødder.

Joseph Sinaki: Det Persiske Køkken
Forlaget Vandkunsten, 134 sider, kr. 269

Klik her for at købe bogen på Saxo.com

Share

Opdateret Frk. Jensen klar til nye generationer

Frøken Jensens Kogebog var den første kogebog, jeg stiftede bekendtskab med. Jeg fik den, da jeg blev student, og min veninde overrakte den med et smørret grin. På det tidspunkt havde jeg endnu ikke foden under eget køkkenbord, så Frk. Jensen var god at søge råd hos, når spørgsmålene var for pinlige at stille bofællerne.

Heldigvis lærte jeg ret hurtigt kogetiden på æg og havregrød, men flere af kogebogens sider har tydelige brugsspor.

Frk. Jensen var en sikker følgesvend til de klassiske danske retter, men jeg savnede i den grad inspiration til lidt mere krydret og mindre fed mad. Og det er der sÃ¥ kommet i den opdaterede version. Nanna Simonsen (bl.a. Emma gad – vi gider ikke og Smag pÃ¥ Danmark – min anmeldelse her) og Carina Malling Skronski har revideret Frk. Jensen, sÃ¥ hun fremstÃ¥r klar til nye generationer.

Frøken Jensens Kogebog fremstår i det store hele stadig uden illustrationer, men det er i dette tilfælde ikke afgørende for oplevelsen af en klassiker. Den nyreviderede udgave er vokset i omfang, men jeg spår, at den stadig vil være blandt de foretrukne, når der skal vælges en grundkogebog.

Nanna Simonsen, Carina Malling Skronski og – bedre end nogensinde – Kristine Marie Jensen: Frøken Jensens Kogebog
Gyldendal, 2. udgave, 544 sider, kr. 299,95

Klik her for at købe bogen på Saxo.com

Share

Sushi-bibel for madnørder

Jeg fik aldrig købt denne store sushibibel, da den første gang udkom i 2006. Sidenhen fortrød jeg, og så var bogen pludselig udsolgt fra forlaget. Nu er den for nylig udkommet i et nyt oplag, og den er flyttet ind hos mig.

Kogebogsforfatteren og professoren i biofysik Ole G. Mouritsen lægger ikke skjul på sin passion for sushi, og kogebogen forener den videnskabelige tilgang og passionen på bedste vis.

Jeg har altid været fascineret af madens biologiske sammensætning, men det bliver også hurtigt indviklet. Og jeg indrømmer gerne, at jeg med min baggrund næppe forstår alle de komplekse sammenhænge. Ole G. Mouritsen tager højde for læsere som mig, og jeg bliver taget i hånden og får både forklaringen og illustrationer til at hjælpe forståelsen på vej.

Illustrationerne er en fin blanding af fotos og smuk japansk grafik. Bogen er ikke en kogebog med et væld af opskrifter. Snarere er det en klogebog, der kan give baggrundsviden og forståelse for, hvad sushi egentligt er og ikke mindst: Hvilken kultur sushi er vokset ud af og siden sammen med.

Bogens format indbyder heller ikke til at komme med i køkkenet. Det er en æstetisk nydelsesbog, der skal indtages i sofaen eller i en magelig stol. Skal du bruge en kogebog, der viser, hvordan du skærer grøntsagerne og ruller makien, så køb i stedet en af de adskillige to-do sushikogebøger, der er på markedet.

Sushi” giver en rigtig god indsigt i de forskellige former for sushi. Jeg er bl.a. blevet mere bevidst om, hvilke fisketyper, der er gode at anvende, og hvordan de skæres.

Alligevel vil jeg også i fremtiden overlade det til min fiskehandler at skære fisken til nigiri for mig. Men jeg er da i stand til at tale med om, hvorfor den skal skæres, som den skal.

Ole G. Mouritsen: Sushi – lidenskab, videnskab og sundhed
Nyt Nordisk Forlag – Arnold Busck, 351 sider, 299 kr.

Klik her for at købe bogen på Saxo.com

Share