Tag-arkiv: boller

Bag selv bagerens bedste brød

Alene titlen Byens bedste brød skaber store forventninger. Bager og konditor Rikke Gryberg har tidligere skrevet bagebogen Byens bedste kager og driver forretningen under samme navn. Nu har hun forladt det søde brød og har skrevet om det bedste brød. Her deler hun afslappet ud af tips til at bage sit eget bagerbrød.

Bogens opskrifter ligger tæt op af det sortiment, man finder hos en dansk hÃ¥ndværksbager – fra hÃ¥ndværkere til direktørsnegle og meget andet.

Rikke Gryberg åbner for nogle af bagerens hemmeligheder. Hvis man fx skal have succes med sin wienerdej, så skal melet fryses i 1-2 timer inden for at sikre, at dejen er kold. Det var en ny oplysning for mig, men det er som de fleste andre gode råd i bogen overkommeligt at afprøve. Opskrifterne er lette at gå til, så bagebogen kan blive en af de meget brugte i køkkenet.

Jeg synes, det er herligt med en kogebog, der giver opskrifterne til at bage det gode bagerbrød selv. Her hvor jeg bor, er det svært at finde en god bager – for slet ikke at tale om at finde en god bager, der har søndagsÃ¥bent. SÃ¥ er det langt hurtigere at bage selv, og opskrifterne rummer god mulighed for at erstatte de meltyper, man ikke ligger inde med, sÃ¥ bagebogen er meget anvendelig. Samtidig giver Rikke Gryberg gode fifs om, hvordan man kan bage sit eget bake off brød – sÃ¥ behøver jeg ikke at stÃ¥ op midt om natten for at fÃ¥ godt brød søndag morgen.

Jeg har plukket en enkelt opskrift ud fra bogen, som jeg selv har afprøvet med succes:

Sportsmandens rugboller

14 stk

  • 50 g gær
  • 4 dl vand
  • 1 dl porter
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk honning
  • 50 g solsikkekerner
  • 50 havregryn
  • 300 g rugmel
  • 350 g hvedemel
  • solsikkekerner til pynt

Gæren røres ud i lunken væske, og alle de tørre ingredienser blandes i. Dejen æltes grundigt og hæver i 30 minutter. Gør hænderne våde og form dejen til 12-14 boller, der sættes på en bageplade og efterhæver under et fugtigt viskestykke i 2 timer.

Pensl bollerne med vand og drys med solsikkekerner. Varm ovnen op til 230 grader og sæt en bradepande med vand i bunden af ovnen. Skru temperaturen ned til 200 grader og bag bollerne i 12-15 minutter.

Rikke Gryberg: Byens bedste brød
Politikens Forlag, 160 sider, kr. 200

Klik her for at købe bogen hos Saxo.com

Share

Teboller til en efterårsdag

På en kold og våd efterårssøndag skal der efter min erfaring boller og varm chokolade til at holde livsmodet oppe. Det tager lige omkring en time at få friskbagte boller på bordet, så det er lige før, at det er hurtigere end at cykle til bageren.

12 boller

  • 50 g smør
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk kardemomme
  • 3 dl vand eller mælk
  • 50 g gær
  • 600 g hvedemel
  • Kaffe, mælk eller pisket æg til at pensle bollerne med

Smelt smørret, tilsæt lunkent vand til det smeltede smør og rør gæren ud i den håndvarme blanding (gæren har det bedst omkring 30 grader). Rør sukker, salt og melet i dejen.

Lad dejen hæve i en halv time. Derefter former du 12 boller, og mens du sætter kaffe over efterhæver de i 15 minutter. Pensl bollerne med kaffe og bag dem i ca. et kvarter ved 200 grader. 

Hæld kaffen på termokande og dæk bord, så er bollerne færdige.

Tag bollerne ud og lad dem køle i få minutter og nyd dem, mens de er lune.

Share

Italienske boller – helt rigtigt!

Det har taget tre forsøg, men nu har jeg ramt den helt rigtige opskrift på italienske boller. De er luftige, har en sprød skorpe og en sej krumme.

Den vigtigste ingrediens er det italienske “tipo 00” mel, som Netto som regel sælger for 15 kr. for et kilo. Ellers producerer Il Fornaio en økologisk variant, der sælges i Kvickly for 21 kr. for et kilo.

Ca. 15 boller – bemærk lang hævetid

  • 10 g gær
  • 7,5 dl koldt vand
  • 1 kg “tipo 00″  hvedemel (kaldes ogsÃ¥ pizzamel)
  • 2 spsk salt

Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og rør melet i. Dejen er sej og våd.

Lad dejen hæve i min. 12 timer og maksimalt et døgn. Derefter bruges 2 spiseskeer til at sætte dejen på en forvarmet bageplade (gerne en bagesten).

Ovnen skal forvarmes til maksimal temperatur (typisk 250-275 grader).

Bollerne skal bages i 15-20 min., indtil de er gyldne.

Share