Anmeldelse: Lækre tapas fra Caroline
Når jeg skal have gæster, plejer det at være en smal sag at sætte lidt frokost på bordet. Da Deal.dk lokkede med et tilbud om fire portioner fynsk-franske tapas fra Caroline, sprang jeg alligevel på, for det var dejligt at have lidt i baghånden, når der er en baby på armen.
Ankomsten af et flot nyt spisebord gav anledning til at invitere mine forældre og min bror, der har været mellemmand på at få bordet hjem fra Frankrig. Det betød, at vi lige måtte bestille en ekstra portion tapas, men det var heldigvis ikke noget problem.
Caroline bor i Nørregade og er det tætteste, vi kommer på en viktualieforretning i Odense. Franskfødte Caroline Penhoat drev tidligere sin butik i Rosenbæk-gårdmarkedet, men flyttede til Odenses fødevaregade, da gårdmarkedet lukkede. Butikken sælger charcuterie, kødvarer og delikatesser. Det er dog ingen slagterbutik, men i højere grad en butik, der kan hjælpe med færdige – eller næsten færdige løsninger.
Deals kan både være gode og dårlige. Jeg har efterhånden læst mange indlæg, hvor forretningsdrivende bliver overrumplede af det store antal kunder og derfor sænker kvaliteten. Derfor blev jeg glad for at læse, at Caroline tog forbehold for travlhed. Hun vil simpelthen ikke tage for mange bestillinger ind ad gangen. Vi bestilte dog uden problemer på nettet og fik en kvittering på, hvornår vi kunne hente anretningerne. Desuden fik vi tilbud om at købe brød til anretningerne, men da stod dejen til flûtes allerede og boblede på køkkenbordet.
Alligevel var jeg til det sidste lidt bekymret for, om der nu var mad nok. Heldigvis blev bekymringen gjort til skamme. På Carolines hjemmeside kunne vi læse, at anretningen kunne indeholde lufttørret spegepølse, hvidløgspølse, lufttørret skinke, andeterrine, “grignotons”, ost, oliven, cornichons og peberfrugt/aubergine-puré.
Det viste sig, at anretningerne indeholdt alle de nævnte ting, og vi kunne glæde os over, at engangsservice har fået en æstetisk opgradering. Anretningerne var perfekte at sætte på bordet i de medfølgene “både”, og alle blev mætte. Pålægget fra friskskåret og meget velsmagende. Lufttørret skinke er altid en rettesnor, fordi skinken let kan få en trist bismag, men skinken på anretningen havde den perfekte nøddeagtige sødme. Eneste levning på min anretning var de små pølser – grignotons – som var seks små pølser i bitesize, og det skyldtes kun, at appetitten slap op.
Dette var en af de deals, der nok skal skaffe nye kunder i butikken. Jeg er i hvert fald ikke skræmt af at betale fuld pris – 80 kr. - for en anretning i den kvalitet.
Sunday Roast hos Gordon Ramsey
Gordon Ramsey at Claridge’s, Brook Street, London
Claridge’s Hotel ligger på en parallelvej til Oxford Street, og de få 100 meters gang fra den hektiske mainstreet sætter tempoet ned og de forbipasserende bilers pris op. Her i de velbjergedes smørhul ligger hotellet, og ved døren er en portier ved at læsse Louis Vuitton kufferter på en vogn, mens en dørmand iklædt reglementeret bowlerhat holder døren for os.
Mange virkeligt gode restauranter har fine frokosttilbud, og Gordon Ramsey på Claridge’s Hotel i London er ingen undtagelse. Her lyder slagtilbuddet på en Sunday Roast på tre retter til £ 30, og vi har reserveret bord få dage i forvejen.
Inde i hotellets reception mærker man straks, at der bare er klasse over stedet. Jeg besøger ladies’ room, som er det oprindelige og ca. 100 år gammelt. En venlig dame står klar til at åbne vandhanen for mig, da jeg træder ud fra toilettet. Og straks jeg har vasket hænder, rækker hun mig et håndklæde. Bagefter er hun klar til at tørre den sorte marmorplade af for stænk.
Vi bliver budt velkommen i restauranten, hvor personalet kl. 12 er i overtal i forhold til antallet af gæster i den art deco udsmykkede spisesal. Vi har valgt den tidlige frokost, fordi vi skal flyve hjem samme eftermiddag.
De tjenende ånder står i kø for at betjene os. En tjener bringer os menukortet, en anden byder brød, vintjeneren sørger for, at vi får vand i glassene, og restaurantchefen Francois springer rundt blandt bordene og sikrer, at alle er godt tilpas. Og når jeg skriver springer, så mener jeg det faktisk – den franske restaurantchef minder i mistænkelig grad om en yngre version af Mr. Bean, og han formår at få løsnet op for stemningen på en meget positiv måde.
Vi har snydt og tjekket menukortet hjemmefra, så vi skal ikke bruge mange minutter på at vælge vores tre retter. Egentligt vil vi ikke have vin til maden, men da det går op for os, at vinmenuen præsenteres på en Ipad, så falder vi alligevel for fristelsen. Løsningen er ny for os, men den kommer vi sikkert til at se mange steder indenfor ganske kort tid. Gæsten får selv lov til at fordybe sig i det elektroniske vinkort, og man trykker bare på skærmen ud for de vine, man vil smage. Ipad’en afhentes straks efter af sommelieren .
Vi får en lille amuse bouche, der består af en kold ærtesuppe med søde svampe. Suppen er lækker og passer udmærket med brødet og det ledsagende smør med hhv. krydderurter og karry. Hurtigt følger vores forretter. Jeg har valgt en sikker servering – gravad havørred, der serveres med agurkesorbet. Konsistens og smag er lækker og frisk med det helt rette bid, og jeg undrer mig over, hvordan stiksaltet fisk nogensinde er blevet en salgssucces.
Med slet skjult Noma-inspiration har min mand valgt et røget Burford Brown æg, der serveres på en ragout af svampe og porrer. Ægget er placeret under låg, og der er selvfølgelig også et vist show over, at tjeneren lukker røgen ud midt i restauranten. Begge forretter er lækre og passende i størrelse, så der er plads til at sætte tænderne i hovedretterne.
Restauranten er ved at blive godt fyldt, men tjenerne er fortsat opmærksomme og har endda lidt tid til at tale med os. Det er en fornøjelse at møde faglærte tjenerne, der er stolte af deres fag og ikke mindst at blive betjent på den overskudsagtige måde, der følger, når folk kan deres kram.
Vores hovedretter kommer efter maksmimalt femten minutters ventetid. Jeg har valgt den rustikke servering, som er oksefilet med Yorkshirepudding, stegte kartofler og grøntsager. Jeg er selvfølgelig blevet spurgt til, hvordan jeg ønsker mit kød, og det er perfekt medium-rare. På tallerkenen er også de mest perfekte dampede bønner, jeg nogensinde har fået. Gad vide, hvad hemmeligheden er …
Min mand har valgt Rye Bay-rødpættefileter med winkles-muslinger, og den serveres på et leje af dampede friske ærter og hestebønner. Det smager vanvittigt godt, men han savner lidt mere substans og får en af mine kartofler. Som dansker er det herligt at se, at rødspætter kan bruges til andet end kogte kartofler og persillesovs, og den udfordring kunne fiskerne og de danske restauratører også godt tage op.
Vi er ved at være fremme ved desserten, og min mand er på men’s room. Jeg har tidligere glædet mig over, at jeg var ude lidt tidligere, for den franske restaurantchef har overstrømmende budt gæsterne velkommen tilbage, når de returnerer. Kort efter er desserten klar. Vi har begge bestilt chokoladefondant med hindbærsorbet, og tiden arbejder imod den varme kage og sorbeten. Restaurantchefen beklager og slår ud med armene – “hurry up and eat your husband’s dessert, I’ll get him a new one”. Jeg når nu kun at begynde på min egen dessert, før min mand kommer tilbage.
Og restaurantchefen er hurtig til at komme med et godt tilbud – måske foranlediget af, at vi har taget billeder af al maden: om vi kunne tænke os at se køkkenet. Jotak!, og så bliver der ringet derud. Vi får en hurtig rundtur, men der er stadig frokostryk, så der bliver ikke rigtigt mulighed for at stille spørgsmål. Til gengæld føler jeg mig meget privilegeret, da vi bagefter får kaffe med hjemmelavede trøfler og marshmellows i salonen.
Og da vi får regningen, bliver vi igen mindet om, hvorfor det ikke altid er sjovt at gå ud at spise i Danmark – £ 95 eller mindre end 900 kr. har måltidet kostet. Der findes umådeligt mange muligheder for at få et dårligt måltid herhjemme til de penge, og jeg kan ikke komme med et eneste bud på, hvor man kan finde en oplevelse, der er perfekt til fingerspidserne, uden at prisen skal ganges med to.
Ferien er ved at være slut, og vi mangler bare at tage tuben ned til hotellet og hanke op i kufferterne. Med en god frokost i maven er udsigten til lufthavnskøer lidt lettere at leve med.
Lækre fristelser fra Themsens
Themsens Café & Fristelser, Overgade 32,
Odense C
Efter en god dags shopping eller måske et besøg i H.C.Andersen-kvarteret i Odense er Themsens Café & Fristelser et oplagt sted til et frikvarter.
Caféen ligger hyggeligt i et gammelt bindingsværkshus, hvor pladsen er lidt trang, og man kommer hinanden – og andre gæster – ved. Stemningen er imidlertid meget venlig og afslappet, og betjeningen sød og opmærksom. Det er mor og datter, Jeanette og Jane Themsen, der serverer og samtidig står bag disken og sælger de enkelte delikatesser til hjemmebrug.
Jeg har før spist brunch på Themsens, og det var meget vellykket med fokus på kvalitetsråvarer og god betjening. I dag stod den på frokost, og vi valgte at give konceptet “Små fristelser” en chance.
Fire retter på en planke
Her får man fire små retter, der serveres på en træplanke, for 105 kr. Ekstra fristelser kan tilkøbes, og man kan også nøjes med færre, men fire varianter rækker til en god frokost.
Vi skulle begge prøve den hjemmelavede skaldyrssalat og den varmrøgede laks med wasabicreme. Derudover valgt jeg den varme svampesuppe med sherry og lufttørret egetræsrøget spansk oksekød, der blev serveret i en flot udskæring med salat og trøffelolie.
Min mand sprang på patêen med syltede grønne tomater (et sikkert hit selv for folk, der ikke værdsætter tomater – skyldes måske tilsætningen af vanille) og den lufttørrede skinke med artiskokcreme.
Brødkurven på gulvet
Det hele blev suppleret med en fyldt brødkurv med lyst brød og rugbrød fra eget bageri. Bortset fra, at min mand i en snæver armbevægelse fik væltet kurven ned på gulvet, var det en stor succes, og datteren var venlig til at efterfylde kurven efter behov.
Themsens har et pænt udvalg af spændende øl fra Refsvindinge Bryggeri og det lille Gundestrup Mejeri og Bryghus, der helt aktuelt fristede med sin påskebryg. Vi valgte dog den skrabede model med isvand til 10 kr. per person.
Mor og datter byder på sikkert håndværk, og vi skal helt sikkert omkring og lade os friste af andre delikatesser en anden gang. En klar anbefaling herfra.
