Tag-arkiv: Gordon Ramsey

Sunday Roast hos Gordon Ramsey

Gordon Ramsey at Claridge’s, Brook Street, London

Claridge’s Hotel ligger pÃ¥ en parallelvej til Oxford Street, og de fÃ¥ 100 meters gang fra den hektiske mainstreet sætter tempoet ned og de forbipasserende bilers pris op. Her i de velbjergedes smørhul ligger hotellet, og ved døren er en portier ved at læsse Louis Vuitton kufferter pÃ¥ en vogn, mens en dørmand iklædt reglementeret bowlerhat holder døren for os.

Mange virkeligt gode restauranter har fine frokosttilbud, og Gordon Ramsey pÃ¥ Claridge’s Hotel i London er ingen undtagelse. Her lyder slagtilbuddet pÃ¥ en Sunday Roast pÃ¥ tre retter til £ 30, og vi har reserveret bord fÃ¥ dage i forvejen.

Inde i hotellets reception mærker man straks, at der bare er klasse over stedet. Jeg besøger ladies’ room, som er det oprindelige og ca. 100 Ã¥r gammelt. En venlig dame stÃ¥r klar til at Ã¥bne vandhanen for mig, da jeg træder ud fra toilettet. Og straks jeg har vasket hænder, rækker hun mig et hÃ¥ndklæde. Bagefter er hun klar til at tørre den sorte marmorplade af for stænk.

Vi bliver budt velkommen i restauranten, hvor personalet kl. 12 er i overtal i forhold til antallet af gæster i den art deco udsmykkede spisesal. Vi har valgt den tidlige frokost, fordi vi skal flyve hjem samme eftermiddag.

De tjenende Ã¥nder stÃ¥r i kø for at betjene os. En tjener bringer os menukortet, en anden byder brød, vintjeneren sørger for, at vi fÃ¥r vand i glassene, og restaurantchefen Francois springer rundt blandt bordene og sikrer, at alle er godt tilpas. Og nÃ¥r jeg skriver springer, sÃ¥ mener jeg det faktisk – den franske restaurantchef minder i mistænkelig grad om en yngre version af Mr. Bean, og han formÃ¥r at fÃ¥ løsnet op for stemningen pÃ¥ en meget positiv mÃ¥de.

Vi har snydt og tjekket menukortet hjemmefra, sÃ¥ vi skal ikke bruge mange minutter pÃ¥ at vælge vores tre retter. Egentligt vil vi ikke have vin til maden, men da det gÃ¥r op for os, at vinmenuen præsenteres på en Ipad, sÃ¥ falder vi alligevel for fristelsen. Løsningen er ny for os, men den kommer vi sikkert til at se mange steder indenfor ganske kort tid. Gæsten fÃ¥r selv lov til at fordybe sig i det elektroniske vinkort, og man trykker bare pÃ¥ skærmen ud for de vine, man vil smage. Ipad’en afhentes straks efter af sommelieren .

Vi fÃ¥r en lille amuse bouche, der bestÃ¥r af en kold ærtesuppe med søde svampe. Suppen er lækker og passer udmærket med brødet og det ledsagende smør med hhv. krydderurter og karry. Hurtigt følger vores forretter. Jeg har valgt en sikker servering – gravad havørred, der serveres med agurkesorbet. Konsistens og smag er lækker og frisk med det helt rette bid, og jeg undrer mig over, hvordan stiksaltet fisk nogensinde er blevet en salgssucces.

Med slet skjult Noma-inspiration har min mand valgt et røget Burford Brown æg, der serveres på en ragout af svampe og porrer. Ægget er placeret under låg, og der er selvfølgelig også et vist show over, at tjeneren lukker røgen ud midt i restauranten. Begge forretter er lækre og passende i størrelse, så der er plads til at sætte tænderne i hovedretterne.

Restauranten er ved at blive godt fyldt, men tjenerne er fortsat opmærksomme og har endda lidt tid til at tale med os. Det er en fornøjelse at møde faglærte tjenerne, der er stolte af deres fag og ikke mindst at blive betjent på den overskudsagtige måde, der følger, når folk kan deres kram.

Vores hovedretter kommer efter maksmimalt femten minutters ventetid. Jeg har valgt den rustikke servering, som er oksefilet med Yorkshirepudding, stegte kartofler og grøntsager. Jeg er selvfølgelig blevet spurgt til, hvordan jeg ønsker mit kød, og det er perfekt medium-rare. PÃ¥ tallerkenen er ogsÃ¥ de mest perfekte dampede bønner, jeg nogensinde har fÃ¥et. Gad vide, hvad hemmeligheden er …

Min mand har valgt Rye Bay-rødpættefileter med winkles-muslinger, og den serveres på et leje af dampede friske ærter og hestebønner. Det smager vanvittigt godt, men han savner lidt mere substans og får en af mine kartofler. Som dansker er det herligt at se, at rødspætter kan bruges til andet end kogte kartofler og persillesovs, og den udfordring kunne fiskerne og de danske restauratører også godt tage op.

Vi er ved at være fremme ved desserten, og min mand er pÃ¥ men’s room. Jeg har tidligere glædet mig over, at jeg var ude lidt tidligere, for den franske restaurantchef har overstrømmende budt gæsterne velkommen tilbage, nÃ¥r de returnerer. Kort efter er desserten klar. Vi har begge bestilt chokoladefondant med hindbærsorbet, og tiden arbejder imod den varme kage og sorbeten. Restaurantchefen beklager og slÃ¥r ud med armene – “hurry up and eat your husband’s dessert, I’ll get him a new one”. Jeg nÃ¥r nu kun at begynde pÃ¥ min egen dessert, før min mand kommer tilbage. 

Og restaurantchefen er hurtig til at komme med et godt tilbud – mÃ¥ske foranlediget af, at vi har taget billeder af al maden: om vi kunne tænke os at se køkkenet. Jotak!, og sÃ¥ bliver der ringet derud. Vi fÃ¥r en hurtig rundtur, men der er stadig frokostryk, sÃ¥ der bliver ikke rigtigt mulighed for at stille spørgsmÃ¥l. Til gengæld føler jeg mig meget privilegeret, da vi bagefter fÃ¥r kaffe med hjemmelavede trøfler og marshmellows i salonen.

Og da vi fÃ¥r regningen, bliver vi igen mindet om, hvorfor det ikke altid er sjovt at gÃ¥ ud at spise i Danmark – £ 95 eller mindre end 900 kr. har mÃ¥ltidet kostet. Der findes umÃ¥deligt mange muligheder for at fÃ¥ et dÃ¥rligt mÃ¥ltid herhjemme til de penge, og jeg kan ikke komme med et eneste bud pÃ¥, hvor man kan finde en oplevelse, der er perfekt til fingerspidserne, uden at prisen skal ganges med to.

Ferien er ved at være slut, og vi mangler bare at tage tuben ned til hotellet og hanke op i kufferterne. Med en god frokost i maven er udsigten til lufthavnskøer lidt lettere at leve med.

Share